Skovplejebogen - Naturstyrelsen
Skovplejebogen - Naturstyrelsen
Skovplejebogen - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hasselmus Krat I kulturer af svel lØv- som niletrs,<br />
buskads langs skovveje, brandbslter og<br />
skovbryn. synes at foretrskke krat der<br />
indeholder brombar.<br />
Markmus Stsrkt knyttet til grasarealer og flndes<br />
I skov nasten udelukkende I nykulturer.<br />
Bestanden aftager med afstanden til bne<br />
area ler.<br />
RØdmus Overvejende I omrder med mange kvasbunker,<br />
I kulturer og langs skovbryn.<br />
Ha1sbndsmus Ha1sbndsmusen er den typlske "skovmus",<br />
som flndes I alle bevoksnlngstyper, mens<br />
skovmusen Isar er knyttet til bent land,<br />
krat og skovbryn.<br />
Ray Alle blotoptyper, bde skov, bent land og<br />
byomrtder. Foretrskker dog at anlagge grave<br />
I omrder med krat eller travegetatlon.<br />
Gravllng Skove, skovbryn og bent land med krat<br />
eller lahegn. Ingen sarilge bevoksnlngspreferencer<br />
blot der flndes tØrre skrnende<br />
arealer med rlmellg daknlng, hvor<br />
graven ken anlagges, og gode fouragerlngsmullgheder<br />
I narheden marker, nyplant<br />
nlnger, lysnlnger.<br />
Skovmr Store, uforstyrrede skovomrder, gerne<br />
gammel nleskov I forblndelse med gammel<br />
lØvskov. Bor I hula traer eller gamle<br />
krage- eller rovfuglereder.<br />
Brud og<br />
lak at<br />
Lakatten synes at foretrakke omrder nar<br />
vand, mens bruden I højere grad er knyttet<br />
tIl skovbryn og skovomrder. Traffes dog<br />
ogs I bent land. Bide lakat og brud bor<br />
I hule treer, kvasbunker, huller under<br />
trastubbe og I gamle stendlger.<br />
Odder StØrre søer, moser og vandløhssystemer.<br />
Tatte krat ned tIl dlsse anvendes som<br />
dagskjul. Huler under trarødder I brInker.<br />
Kronhjort Store nletrasdomInerede skove.<br />
Fouragerer ogs p bader og dyrkede marker<br />
m.m.<br />
Fyn, MIdt- og<br />
Sydsjslland.<br />
Totaifredet.<br />
Tidligere anset<br />
for at vare<br />
vores almindeligste<br />
pattedyr,<br />
men bestanden er<br />
nok faldet I<br />
takt med de<br />
vedvarende<br />
grasarealers<br />
forsvtnden.<br />
Hele landet.<br />
Hele landet<br />
undtagen<br />
visse Øer.<br />
Hele landet<br />
undtagen nogle<br />
mindre Øer.<br />
Hale landet<br />
undtagen<br />
vlsse Øer.<br />
Hovedsagellgt i<br />
skovomrder pi<br />
Mldtsjalland og<br />
I MIdt- og<br />
SØnderjylland,<br />
men ogsi spredt<br />
udenfor dlsse<br />
omrder.<br />
Bestanden er<br />
p; Ca. 1000 dyr.<br />
Totalfredet.<br />
Hele landet<br />
bortset fra<br />
vlsse Øer.<br />
Flndes kun I<br />
Jylland.<br />
Bestanden kun<br />
Ca. 2-300 dyr.<br />
Totalfredet.<br />
Kun naturllg,<br />
frltlevende<br />
bestand I<br />
Jylland.<br />
Den ansls tll<br />
4-5000 dyr.<br />
p Sjalland<br />
mlndre bestand<br />
fra undslupne og<br />
udsatte dyr.<br />
R dyr Alle skovtyper, tattest bestand i lçvskove bela landet<br />
med undervegetatlon, kratomrder og brede bortset fra<br />
skovbryn. Lyngarealer og gamnel lvskov vlsse Øer<br />
med anemoner er fourageringsomrder om<br />
vinteren og I dat tldlige forr.<br />
Figur 33<br />
Et udvalg at danske pattedyr med tilknytning til<br />
skoven.<br />
139
Change language