Skovplejebogen - Naturstyrelsen
Skovplejebogen - Naturstyrelsen
Skovplejebogen - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skoven Udnyttelsen af skoven biev kritisk i senmiddeiai<br />
udnyttes denen; sandfiugt og begyndende trEemangel van bagover<br />
evne grunden for, at man i 1400-taliet udstedte de<br />
fØrste pbud om at skne skoven. Som en fØige af<br />
gnEesning og hugst bnedte hedenne sig, hvon den fØr<br />
van skov.<br />
Skoven spiiiede en sEendeles vigtig noile i samfundsforsyningen.<br />
Den ydede tØmxnen til skibsbyg<br />
ning og huse, tn til nedskaben og møblen, dkkede<br />
en stor del af energibehovet med brnde og tnEekul,<br />
ydede egebark tii ganvning, gay stayer og nis<br />
gndsei til de gander, den vEennede de dyrkede<br />
marker mod gnEessende dyn. I stone skovstrEekninger<br />
van jagten det afgØrende for konge og adei.<br />
De mange fonskeilige former for udnytteise af skoyen<br />
gay ofte modsatte intenesser, den tii skovens<br />
ugunst fonstnkedes af de sammensatte ejendomsforhold.<br />
Ofte gjaidt det f.eks., at ovenskoven<br />
d.v.s. tnEeerne, vildtet og oldenretten ejedes af<br />
herremanden ellen knonen, mens underskoven og<br />
gnEesningsretten ejedes af bØnderne.<br />
Grasningens Gnsningen van stEenkt hEemmende for ny skovs f remvirkning<br />
vkst. Egen van bedst tii at klane sig i grEes<br />
ningsskoven, fondi den bedre end bøg formn at s<br />
sig i gras og lyng. Den ttler bedne kreatunernes<br />
nedbidning, stten let stØdskud og lever lange.<br />
Egens knitiske punkt en dens høje lysknav, men og<br />
s hen tilgodess den i den meget bne skov. Hugst<br />
og grEesning fønte til en fonnykkelse af fonholdet<br />
mellem tnaantenne. I Jyllands magne egne blev egen<br />
nnmest enendende i de tilbagevEenende skove ege<br />
knattene, og I Østdanmank fik den en sEendeles<br />
fremtndende plads I gnEesningsskoven. P Bornholm<br />
biev bØgen udryddet, og dens niche stedvis oventa<br />
get af avnbØg.<br />
Svinedriften Svinedniften havde en anden indvinkning p skoven.<br />
i skoven Svinednift havde flene steden langt den stØnste<br />
betydning Økonomisk set oidengEeid, og skov"dnif<br />
ten" bestod i høj grad i at hge om de stone bred<br />
knonede oldentnen af eg og bØg. Svinene td godt<br />
nok en del bog og agern, men gay til gengEeid helt<br />
ideelle spiringsbetingelser for den nest, den blev<br />
nodet ned i minenaljorden. Bøgen biev ydenligene<br />
fnemmet ved, at svin fonetnkken andre tnEeartens<br />
bank, rØdden og opvEekst isEer elm, eg og ask<br />
fnemfon bøg. Egen og den i fonvejen konkunnence<br />
stEenke bØg kom denved tii at dominene den høje<br />
bund, og pollenanalytiske undensØgelsen viser, at<br />
bøgen biev dominenende i stone dele af Østdanmark<br />
fra omkning n 1000.<br />
Den første Svenskeknigenes omfattende hugsten og "den bnEendte<br />
skovforordning jonds taktik", hvon skove biev hugget ned og<br />
i 1670 bnEendt for at ØdeiEegge iandets tnEefonsyning, gay<br />
12