Skovplejebogen - Naturstyrelsen

8.000 an siden I nodsatning til de mange saede
ellen plantede egebevoksningem af fmemmed henkonst
I fonstbigt dmevne skove . Demimod en egeknattenes
udseende og antssammensatning en fØlge af ofte antusindens
kultunpavirkning I form af grasning og
hugst. Eg biev dominemende fondi den let satten
stØdskud og demfom taute de utallige nedskaningem.
BØg dannem sjaldnene stØdskud, taiem danbigene
stavning kun son ung og grasning og ham i nodsatning
til eg svart ved at spine i en gras- og
byngpels. De bØgekmat pun, den findes hist og
hen, vii ofte vise sig af have en anden kubtumhistonie.
En del egeknat en fonholdsvis unge, opstaet
ved at hede og ovendmev, for maske ikke engang
100 am siden, em sprunget I skov son fØige af
dynespnedte agemn.
Egekmat ham flene steden, isan I Midt- og Sønden
jybiand vamet drevet son egentlig stavningsskov,
hvor stØnne ellen mindne debe af skoven negebmassigt
en blevet stavnet, "sat pa moden". Se nammeme
I afsnit 6.1 on stavning.
Mange traem i knattene ham opsvuinet, unegebmassig
stammefod son fØlge af gentagen stavning. De enkebte
stammer i egekmattene en sjaldent aidne end
60-120 an sebvom den en eksenplen pa 2-300amige.
Egenes rØddem og vakstpunktem kan deninod
godt vane betydelig aldne. Nøjagtig abdensbestemnebse
en saledes vanskeblg.
De ofte knogede stammer en en fØlge af bi.a. de
utailige nedskaningen vakstpunktfonaidelse, kne
Undertrykt opvakst at eg i Gindeskov Krat i Ringkjø
bing Amtskommune. Er det naste generation at krumme
ege?
71