Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Nogle arter Blandt insektemne em nogle arten knyttet tii en
stiller meget bestemt planteant, hvom en pleje, den sikmen denne
specifikke piante, en afgØnende, f.eks. en fomekomsten af
krav til citnonsommemfuglen tat sammenkadet med tIistedevalevestedet
nelsen af tØnst.
Konflikter og I dette kapitab besknives nogle plante- og dynesainmenhange
gmuppems og enkeltantems knav til skoven, og hvad
mellem man kan gøne for at tilgodese de enkelte antem elforskelllge
ben gruppem. Det en ikke altid albes knav kan op
dyrs- og fyldes samtidig, f.eks. vil en konventemIng af
planters nogbe af de vestjyske bjemgfynknat til f.eks. ege
krav tll skovenkmat betyde stØnme fugbenigdom, men den libie danske
bestand af grasiskenen vib blive truet. Gra
sIskenen, den fomtninsvis lever af bjemgfynfmØ,
begyndte at yngle I Danmark omkning 1950.
Abbigeveb en den vlsse faibestnak for de
tilstande, son giver stom variation i skovens
flora og fauna.
Det gabden fØrst og fnemmest on at vlde, hvad sko
yen mummer af dym og planter, og hvibken effekt de
fomskelbige drifts- og natunplejeindgmeb, ellen
udeladelse af samme, vib betyde for de enkeite amten.
pa det grundiag ma man sa pnionitene.
Figur 27
Det galder tørst og tremmest om at vide, hvad
skoven rummer at plante- og dyreliv.
Postkort, udgivet at Skogsvardsstyrelsen i Svenige
i samarbejde med Sveriges ornitobogiska Förening
1985 og 1986.
121