Skovplejebogen - Naturstyrelsen

hvon vandspejlet ikke en blevet sanket mere end
end ganske f cm.
Tiigroning og Den natunbige succession andrer til stadighed p
tiipiantning plantesamfundene I skovens enge og moser og, isan
hvis dniften grasning, hØslat ophønen, fn ny
spinede tnaen og buske mulighed for at udvikle sig
p engene.
Det en I den fonbindelse ikke uigegyldigt, hvondan
den ongivende vegetation sen ud. F.eks. kan en
gammeb tat nletnasbevoksning lige op ad en nose
vane meget skyggegivende og vandfonbrugende, og
son frØkilde betyde, at selvsning af nletra I
mosen accellenenes.
I dag pnages de fleste af skovenes moser af buske
og tnaer. I fattigkanene en det ofte anter af p11,
bink, fyn og gran, nens det i nigkanene isan en
nØd-eb og grpil, den doninenen. Endebig en mange
af de afvandede kan blevet tilpiantede, oftest ned
nødgnan ellen sitkagnan.
Ston nabde, ldden dueurt, alnindebig njødurt og
begyndende opvakst af buske kan vane tegn p, at
enten lys- ellen vandfonholdene I mosen han andnet
sig, og at det en p tide at gØne noget, hvis man
Ønsken at bevane det sanegne eng- ellen nosesanfund.
Hvis en isobenet nose han varet knatbevokset
Mange at skovens moser praeges i dag
at traeer. Rigkaerene invaderes at
rød-eb og gra-pib, men tattigkaerene
domineres at birk og nabetra.
39