Skovplejebogen - Naturstyrelsen

5. Bevoksningstyper karakteriseret af
enkelte trarter
Traartsfordelingen
ide
danske skove
Lys- og
---.L
60
I den opnindebige skov I Dannark van jondbund, la
og vandfonhold afgønende for hvilke tnaarten, den
donInerede, f.eks. stod eg og bind fontninsvis
pa den bedre jond, mens ask og nød-eb doninenede
ved vald langs vandiØbene.
Med de dniftsmetoden, den anvendes I dansk skov
bnug I dag, fremstan skovene son nosaikken af be
voksningen I forskebiige aidre. Hven bevoksning en
kanakteniseret af en enkelt ellen nogie fa tnaanten
af samme alder.
Det samlede skovareab I Danmank en pa ca. 500.000
ha, svanende til ca. 12% af bandets areal. Tnaantssammensatningen
ved den sidste skovtalbing I
1976 var 15% bØg, 5% eg, 2% ask, 5% "andet iØvtna"
lind, el, bink, elm, ahonn n.m., 39% gran, 6%
bjengfyr og 10% "andet nauetna" skovfyn, lank
n.y. se fig. 20. De nestenende 18% van ubevokset
sØen, snabiotopen, tjenestejond, veje n.m..
areal 500.000 ha
70%
50%
30%
10%
Figur 20
Traeartstordelingen i de danske skove i dag.
De fonskellige tnaanten laden fonskeblige nangden
lys siippe gennen denes kronen. Mens nellen 10 og
30% af dagslyset nan gennen knonetaget I en sluttet
egebevoksnlng, kan iysstynken pa bunden af en
bøgebevoksning vane nede pa 1-2% af lysstynken
udenfon. Det medfØnen, at egebevoksningen geneneit
han en nigene underetage og bundvegetation end
f.eks. bøgebevoksninger, og denmed ogsa et nigene
dyreliv. ogsa ask og el en iystraen, men f. eks.