Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Dyrebe standens
stØrrelse er
bl.a. afhanglg
af bonitet
og skovtype
At de abne ommader inde I skoven ham betydning kan
bl.a. ses af, at madymbestandene forØges i amene
efter stonnfald, hvor stone anealen pludselig bys
nem og "springer i gras". Lysningen og kulturarea
ben em spisekamme for skovens pattedym.
Pattedynene en ikke javnt fondelt I de danske sko
ye. F.eks. en nadyrbestanden stønne i de typiske
Østdanske bøvtmasegne end i de vestjyske naie
skove. Se figur 34.
Dette skyldes dog ikke udebukkende, at nadyr foretnakkem
bøvtma, men ogsa at det drejen sig on de
fnodigste ommaden I Danmank ned gode livsbetingei
ser, bade for madyn og bØvtna. Men den en ogsa et
dinekte samspil nellen skovens stnuktur og madynets
muligheden for fØde og dakning. I mange bevoksningen
af nauetna em skovbunden hele anet
nundt nasten nøgen og ham denmed ninge vardi for
nadym. Den en ingen føde - og hellem ikke megen
dakning.
Figun 34
Radynenes relative bestandstathed
sammenholdt med løvtrapnocenten i de
gamle amter. Hvert amts løvtraprocent
er angivet med et tab, og de torskeblige
typen skraveringer visen antab
nedlagte dyr.
Anemoner og
lyng er
rdyrets
vlgtigste
vinterfØde
140
/-J -
_O.7-59 -
Vildtbiobogisk Station ham set pa vamdien af et
midtjysk nabeskovsdistnikt son bevested for nadyr.
Det viste sig, at kun ildt oven 10% af det samiede
ameal havde vandi for dynene. Kun 1 nyplantninger,
unge bevoksnlngem og abne ameabem langs veje og
stiem var den fØde at hente.
pa de nagmeste jorden fonbedmes fonhobdene for radynene
faktisk i nabeskoven, fondi den hen ofte en
byng, son em et af nadymenes fometmukne vintenfØdeemnem.
Selv i unge sluttede bevoksningen indehobden lØv
skov mere fØde tli nadymene end naleskov. FØmst og
fremmest findes den anemoner I de fleste bØvskove.
Anemonemnes jondstanglen og skud en nadynets vasentbigste
fØde fra sidst pa vintenen og md I