Skovplejebogen - Naturstyrelsen

7 1 Blomsterplanter og karsporeplanter
Skovfloraen LØvfabdende skov en klimaksvegetatlon I Danmank.
har det bedst Det betyder, at nasten hele landet, med tlden,
I lØvskov vible vane dakket med indigene opmindeligt hjem
mehØmende, bØvfaldende tmaem og buske sant
ahomn, safnemt nenneskellg pavinkning af yore
landskabem stoppede belt. Vome løvskove em autsa
den landskabstype, den bigger tattest pa bandets
opnindelige udseende. Da den nenneskebige pavirkfling
af yore skove samtidlg en bangt nindre nadikab,
end vi opbevem den I det abne band, en skovfbonaen,
taget under et, den fboratype, den ham
det bedst I dag se fig. 28.
Skovfloraen Skoven en santidig sammen med visse kantypem den
Indeholder kun landskabstype, den indehobdem Lamest antnophocho
fa fremmede me indførte, indslabte anter. Et fanomen, den
arter genenelt bØm opfattes som et sundhedstegn, selvom
ogsa en del af disse antem ban kmav pa von opnamksonhed
I bevamingsøjemed. Dette vib dog mere vane
af kulturhistoniske amsager - et emne, den liggen
udenfon denne bogs rammer.
Traeartsvalget p tnods af disse positive ovemtonem en et stomt
er vsentligt antab skovtilknyttede planteanten I tiibagegang,
en tiistand, den dog i vasentlig grad kan athjab
pes ved mere natunvenlig drift, og hemunden spedebt
en favomisening af danske lØvtnaanten I savei
de nuvamende skove son i fnemtidens manginaijondsskove.
Drift og pleje I skov med henbbik pa bevaneise af
fbomaen - sanbigt de tnuede anten
Blomster med De truede blomstenpbanten en ofte svage I konkumsarlige
krav rencen med andre anten. De fomekommem denfon tytil
voksestedetpisk pa sjaldneme typen af voksestedem ned usad
er sarbare vanlige kamfaktomem sasom sambigt vade ellen tØnme,
kalkmige ellen surbundspmagede omnadem se
fig. 28. Antenne ham forskeliige bysbehov -
enkebte trues i stankeme bys af mere konkummencedygtige
anter - det gabden f.eks. den blile orkidé
komabnod, son en nasten uden bladgmønt, samt nogle
bnegnen. De fleste tnuede antem en dog knyttet til
den lysabne skov, knat ellen skovbmyn og kan ikke
kbame sig, nan disse ommadem grom til, f.eks. eften
ophøm af grasning ellen ved tilpbantning; det
te gabdem f.eks. mange af yore onkidé- og skovsteppeantem.
Karfaktorerne De truede bbonstemplantem I skov em i demes udvikandrer
sig ling, indenfon voksestedennes natumgivne mibjøfaktoner,
stankt pavirkede af den fomskeibige lys
mangde, son de fonskebbIge tnaanten og dniftsfonmen
betingem. I bØbet af en tmabevoksnings ondmiftstid
andmen iysfonholdene sig tib stadIghed,
sadan at en langerevarende fasthobdebse af en be-
122