Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Dyrene kan til
en vls grad
vanne slg til
publikum,
men der bØr
vre mere
uforstyrrede
steder
aedn,
sarbare og
truede
pattedyr I
Danmarks skove
Has selmusens
udbredelse
144
Alle skove em natunligvis ikke lige udsatte for
fonstymnebsem I form af pubbikumsbesøg, jagt, on
enteningsbØb n.m. Isan I byname skove em det vasentligt
for dynebivet, at visse onmaden fnihobdes
for intensivt pubiIkumsbesøg. Dette kan tli en vis
grad stymes ved et fonnuftigt stisystem, og de
fleste pattedyn kan vanne sig tii skovgasten, sa
lange de holder sig tib stiemne og holder hunden I
snon. I Øvnigt ma det papeges, at det en skovbnu
get selv, den ban gjont hele skovanealet tibgangebigt
for publikum ved at drane og bave befastede
skovveje og spom. FØren man nogle af de laveneliggende
ommaden tilbage tib denes tidligene, langt
fugtigene og mere uvejsomme kamakten, fan nan santidig
onrader, den en net utilgangelige for pubbi
kum, men af stom vardl fom dynene.
Betnagten man bandets skovameal under et, sen det
ud til, at de fleste danske pattedyr tnives ganske
godt, selv on man ved natunpbeje og beskyttelses
hensyn bokalt stadig kan gøne meget for de enkebte
antem. Den em dog nogbe dyr, son em sjabdne, sambare
ellen truede, enten fondi de I Danmank lever
tat ved nondgnansen for denes udbnedebsesomnade,
ellen fordi de stiller nogle krav til skoven, som
modemne skovdnift ikke opfylden.
Det dnejer sig bl.a. on hassebmusen, oddenen og
skovnanen samt den danske flagennusebestand. p de
naste sidem fonesbas derfon fonskeliige naturplejefomanstaltningen
for disse antem.
Hasseinus
Danmark og Sydsvenige em nondgmanse for hasseimusens
udbredelse, og den en da ogsa sjalden I begge
Figur 37
Hasselmusens udbredelse i Europa og i Danmark.
Etter J.V. Jensen, 1980