Skovplejebogen - Naturstyrelsen

8. Lovgivning
186
Det er skovloven, som fastsetter rammerne for
skovdriften. Alle skovbrugere bØr derfor kende de
vigtigste regler i loven.
Fredskov - Hvad er det?
Skovdrift er en meget langvarig dyrkningsform. For
at werne om skovene er de fleste af dem fredskovspligtige.
Fredskovpligten sikrer, at skovarbejdet ogs bli
ver tii gavn for yore børn og bØrnebØrn og senere
generationer.
Med fredskovspligt fØlger derfor en rekke regler,
der tilsammen beskytter den langvarige skovdyrk
ning.
Den vigtigste er, at et areal med fredskovpligt
skal bruges til skovdrift. Det betyder, at are
alerne som hovedregei skal were bevokset med trer.
Trerne skal sledes udgøre elier blive til
sluttet skov af højstammede trer.
Fredskoven skal dyrkes efter principperne for god
og flersidig skovdrift. Det vii bl.a. sige, at der
skal plantes, selvforynges eller ss, kulturerne
skal plejes, bevoksningerne skal gennemhugges, og
der m ikke afdrives fØr hugstmodenhed.
God og flersidig skovdrift indebrer ogs, at ydre
skovbryn af lØvtrer og buske samt egekrat skal
bevares. Desuden m. sØer, vandiØb, moser, heder,
strandenge eller strandsumpe, som er en del af
fredskoven, ikke afvandes, tilpiantes eller ndres
p anden mde. Hermed beskyttes sm naturomrder,
som ikke er wernet af anden lovgivning.
I fredskove kan der were andre ubevoksede areaier,
ssom marker, enge og klitter. De gavner bde
vildtet og friluftslivet. Sdanne arealer kan be
vares, s lenge de passes som hidtil. Ophører elier
ndres areaiernes hidtidige anvendelse, skal
de tilpiantes med skov, hvis det er tilladt efter
anden iovgivning, f.eks. naturfredningsloven.
I tvivlstilfride kan statsskovdistriktet eiler
amtskommunen hjEelpe.