Beskyttet eller inkluderet en falsk modsætning - Institut for ...

Beskyttet eller inkluderet – en falsk modsætning
rejser P sig op og går over til en computer. En anden dreng (ham han arbejdede sammen med
eller ved siden af) går også over til computeren. De begynder at pjatte sammen. Den sidst an‐
komne dreng får at vide, at han skal gå væk fra P. Lærer er i gang med at snakke med en pige,
som er meget irriteret over, at P larmer. Hun siger, at der mangler en voksen, som skal være
sammen med P. Lærer går. De to piger, som sidder ved siden af hinanden sidder og arbejder
stille. Den ene pige spørger den anden pige om hjælp. Pigen går ind og agerer lærer. Hun siger
f‐a‐r‐v‐e‐r meget tydeligt. P har siddet ved computeren og har skrevet en masse bogstaver i
rækkefølge ved at holde forskellige taster nede og lade bogstaverne folde sig ud. Lærer kom‐
mer over til ham og viser ham, at hun synes det er dumt, at han har skrevet en masse bogsta‐
ver. Han bliver bedt om at slette dem igen og får at vide, at det nu tager lang tid inden han kan
gå i gang igen. Lærer går væk fra ham mens han sletter. Hun kommer tilbage til ham lidt efter.
Står hos ham mens han sletter færdig. Da han er færdig skriver lærere en kode, for at de kan
komme ind på et bestemt program. Eleven siger, at han vil på internettet. Lærer siger: ’Nej, det
var ikke, det jeg sagde’. Lærer instruerer ham i en danskopgave, som det er lærerens plan, at
han skal løse. Drengen siger: ’Jeg ved godt hvad det er’. Lærer siger: ’Det er flot’. En pige har
ventet længe på at få hjælp, mens P er blevet instrueret i computeropgave. Det ender med at
pigen går i gang selv og opgiver at få hjælp. P sidder stille ved computeren og arbejder med
danskopgaven. Lærer instruerer og vejleder de øvrige elever imens. På et tidspunkt siger en
pige, som skulle til at læse højt for lærer, at P spiller computerspil. Lærer går til P og truer ham
med at slukke computeren. Hun siger, at det er tarveligt, at han ikke arbejder med danskopga‐
ven. P går ind på programmet med danskopgaven igen.
Denne forskningsfortælling er en blandt en række eksempler på, at lærere har
fokus på og anstrenger sig ihærdigt på at undervise eller at skabe forudsætnin‐
ger for undervisning, men der er hele tiden noget, som forhindrer, at undervis‐
ningen lykkes. Nogle elever ønsker eller magter ikke at agere som undervis‐
ningsparate og læringsvillige. Som de følgende citater viser, er lærerne af den
overbevisning, at elevgruppens sammensætning (dvs. at der både er elever med
generelle indlæringsvanskeligheder og elever med ’adfærdsproblematikker’)
vanskeliggør tilrettelæggelsen af undervisningen og fællesskabsmulighederne:
24
Det er også vigtigt, at man ikke tager adfærdsvanskelige børn sammen
med elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Ja, jeg har i hvert fald oplevet at have utroligt mange ambitioner og rigtigt
mange gode ideer til, hvordan det skulle køre, men har også mærket,
hvordan nogle få problematikker kan – med nogle få børns meget vold‐
somme problematikker – forstyrre og skabe en anden struktur end den,
man ønsker.