Beskyttet eller inkluderet en falsk modsætning - Institut for ...

Beskyttet eller inkluderet – en falsk modsætning
44
Vi har faktisk også nogle børn, som kunne være blevet i normalklasser.
Hvis de kunne få lov og få den ressource. Som enkeltintegrerede. Som ik‐
ke er udadreagerende. Det er børn, der har det svært fagligt. De fungerer
godt socialt. Så kunne de have gavn af at være ude i en almindelig klasse.
Det bliver der ikke givet ressourcer til, så et eller andet sted er det jo et
ressourcespørgsmål. Det ville være en rigtig god ide, at der ikke var nogle
børn, der gik i specialklasser. På nær hvis der var noget helt vildt eller for‐
kert. Og så, at der var ressourcer til dem ude i de klasser. SÅ man ikke
skulle begynde at ekskludere dem.
Der en tydelig positiv indstilling til en vision om inklusion, men det forudsæt‐
ter ifølge lærerne og ledelsen er ændring af den eksisterende folkeskole.
Og vi har mulighed, ikke altid, men vi har mulighed for, at børnene kan
flytte i normalklasse i nogle timer. Men det er jo meget afhængigt af,
hvordan normalkasserne ser ud. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre.
Enten er der for mange elever i normalklasserne, eller også er de umulige,
så man ikke kan gøre det. Men i den bedste af alle verdener burde det væ‐
re sådan, at de specialklasselever, der kan klare det, magter det både fag‐
ligt og socialt, kan følge en normal klasse. Hvis det er et godt valg, og det
er det ikke for alle.
Lærerne og ledelsen bevæger sig altså i det spændingsfelt mellem det specielle
og det almene, som er beskrevet tidligere i rapporten. De betoner nødvendig‐
heden af, at læringsmiljøer tilrettelægges ud fra specialpædagogisk viden, og at
der tages specifikke hensyn, men samtidig er de åbne overfor forestillingen om,
at flere elever kan være i den ’almindelige’ folkeskole. Forudsat at den ’almin‐
delige’ folkeskole åbner sig for en udvikling af læringsmiljøet ud fra elevers
specielle behov. Lærerne peger på, at det er en lang og kompleks proces at ska‐
be accept af og åbenhed overfor elever med særlige behov i den ’almindelige’
skole.
Det er en dominerende tendens i læreres og ledelses problem‐ og løsnings‐
forståelse, at de oplever en klar modsætning mellem teoretiske formuleringer
og politiske hensigtserklæringer … og så det uddannelsessystem, som aktuelt
ikke er gearet til og måske heller ikke motiveret til at arbejde med ændrende
organisatoriske samt pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelser.