fysioterapi og læring - movementum

Kapitel 1 Indledning
gang f.eks. kan øge risikoen for slidgigt. I forhold til dette skal indskydes og
pointeres, at det ikke blot handler om at give ’lov’ til bevægelse ureflekteret
uden at bruge den konkrete viden, der kan eksistere om specielle begrænsninger,
man som fagperson skal være opmærksom på. Der er f.eks. forskellige
opfattelser af, hvornår et opereret korsbånd er klar til at blive belastet,
hvordan og hvor meget. Den konkrete viden i relation til genoptræning efter
rekonstruktion af korsbånd skal naturligvis inddrages og ligeså for andre typer
af skader eller operationer.
Selv med disse hensyn i baghovedet er det stadig min oplevelse, at fysioterapeuter
har tendens til at begrænse patienternes bevægelsesmuligheder.
En tendens der kommer til udtryk i og med, at patienterne på holdtræning
ofte bliver mødt med et færdigt program, som alle så at sige skal indpasses i.
Det er fysioterapeuten, der i høj grad bestemmer indhold og form i genoptræningen
udfra sin kliniske viden og erfaring.
Succeskriterier i fysioterapi for god behandling måles ofte i bevægelsesudslag,
balanceevne, muskelstyrke, gangdistance i gangbarre etc. 22 d.v.s. i delelementer
vedrørende bevægelsesformåen. Vurderingen af god bevægelse
ligger primært hos fysioterapeut og læge og måles og vurderes i tests eller
skemaer, som indholdsmæssigt er skabt af sundhedspersonalet og baseret på
objektive kriterier. De væsentlige kriterier for at være syg, sund eller klar til
afslutning af rehabiliteringen defineres altså ofte af læge eller fysioterapeut.
Hermed inddrages patientens intentionelle aspekter og egen refleksion i mindre
grad.
Gennem årene har der i fysioterapi været stor interesse for at forstå,
hvorledes vi kontrollerer bevægelse, hvad der er galt, når kontrollen svigter,
hvordan man igen skaber bevægelse, hvordan bevægelse skal forstås og læres,
samt hvad bevægelse er. I de senere år har diskussionerne udviklet sig til
også at dreje sig om de betingelser eller muligheder, der sættes op for at arbejde
med bevægelse og genoptræning. Det er i disse diskussioner projektet
tager sit afsæt.
Inden jeg præsenterer formålet med projektet gives en kort beskrivelse
af fysioterapiens udvikling i et historisk perspektiv. Derved belyses hvilken
21 Denne diskussion udfoldes bl.a. hos Engelsrud i ”Bevegelse som kunnskapsområde i fysioterapi”
(Engelsrud 2001).
22 Disse perspektiver kendes bl.a. fra funktionsscoren Barthels Index (Mahoney & Barthel 1965),
Bergs balancetest og funktionstesten Timed up and Go (Podsiadlo & Richardson 1991) .
14