fysioterapi og læring - movementum

Kapitel 1 Indledning
sætning til en generalisering, hvor der er mange måder at forstå bevægelse
på, og at den skal forstås i en kontekst.
Senmoderniteten påvirker fysioterapeuten og patienten i den forstand,
at der skabes forandringer i fysioterapi bl.a. 49 ved, at nye temaer og begreber
fra movement sciences tilføres faget som placeres i tekster om fysioterapi og bliver
emne for kurser. Det skaber opbrud i eksisterende strukturer i organiseringen
af fagligheden, og det tvinger os til refleksion over egen viden, erfaringer
og kompetencer.
Et lignende perspektiv (dog uden henvisning til Giddens) diskuteres af
Broberg, som fremhæver, at helse og sundhedsvæsenet befinder sig i en brydningstid,
hvor professionelle fagudøvere forventes at udvikle kompetence til
at: ”…förandra sin verksamhet så att den svarar emot nya krav. I dessa krav
ingår att yrkets utövere kan formulera och motivera värdet af sina instanser
utifrån kritisk granskning, utvärdering och dokumentation” (Broberg 1993) p.
4.
Med denne inspiration argumenteres for, at andre tiltag til bevægelseslæring
end de traditionelle som f.eks. biomekanisk funderede, fysiologiske eller neuromotoriske
bliver acceptable i praksis, og der lægges mere op til den enkelte
fysioterapeuts refleksion og evaluering. Vi tvinges til i højere grad at ’finde os
selv’ både hver enkelt fysioterapeut, men også faget som helhed. Der lægges
op til, at grundlaget for praksis også skabes refleksivt og ikke kun er baseret
på nedarvede traditioner og teorier for praksis 50 .
Det er en tid med mulighed for selvudfoldelse, som er fraværende i
mange traditionelle sammenhænge. Det er dog ikke kun en mulighed, men
også et vilkår i tiden, som vi må forholde os til som udøvende praktikere, og
fysioterapeuten er med sine refleksioner og teorivalg medkonstituerende for
globale og lokale udviklinger af diskurser og praktiske aspekter af faget.
Begreberne tillid og risiko får en særlig betydning. Dette gælder både for
patienterne og for fysioterapeuten. Hvis former for praksis ændres, således at
49 Når jeg skriver bl.a., skyldes det, at der er mange andre tiltag, der påvirker faget. F.eks. teori
om behandling af led, teori om musklers funktion og restitution etc. Jeg nævner movement sciences,
fordi det er den påvirkning, der har størst betydning som baggrund for projektet.
50 Det skal ikke forstås således, at refleksion ikke tidligere har været eller er en del af fysioterapeutens
hverdag. Det mener jeg, praktikere gør i vid udstrækning. Det nye er, at fysioterapi som
fag er ved at udvikle sit eget teorigrundlag og dermed indskrives i et krav om og en nødvendighed
for refleksion.
32