En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

More documents

Recommendations

Info

længere væk for hver ny generation af nu sydamerikanske spaniere. I 1809 udbrød Sydamerikas første egentlige uafhængighedskrig mod den spanske krone. Det var i det nuværende Sucre i Bolivia. Der sprang gnisten, som antændte uafhængighedskrigene på resten af kontinentet. I 1825 udråbtes republikken Bolivia. Landet blev opkaldt efter befrielseshelten Simón Bolivar. Det var begyndelsen til et politisk og militært ragnarok, tabte krige og ikke mindst sydamerikansk rekord i regeringer. 189 gange har det urolige land haft statskup. Helt op til over midten af det 20. århundrede var der ingen traditioner for udviklingen af noget, der bare minder om demokrati. Befolkningen blev holdt hen i fattigdom og uvidenhed, mens en meget lille overklasse berigede sig. Desuden tog samtlige af Bolivias naboer en bid af landet i krige fra 1879 til 1938. I Bolivia husker man bedst krigen mod Chile fra 1879 til 1884. Her mistede landet de rige forekomster af nitrat og kobber og vigtigst: adgangen til havet. Som kompensation gav chilenerne Bolivia en jernbane fra La Paz til kysten i Chile. Det ydmygende nederlag var det første i en lang række nabokrige. I 1903 kæmpede de hårdtprøvede bolivianere mod Brasilien og tabte igen. Det var dengang, den irske dyrlæge John Boyd Dunlop fandt ud af, at saften fra gummitræet kunne bruges til at fremstille dæk til hans søns trehjulede cykel. Michelin opfandt det aftagelige dæk, og så brød helvede løs i Amazonas. Tusinder af oprindelige folk blev taget som slaver for at tappe gummi til dækindustrien. Brasilien ville udvide sit tappeområde, sendte hæren ind og overtog næsten uden modstand den bolivianske Acre-provins. En tredje vigtig krig blev tabt til Paraguay i trediverne. Krigen startede med småkampe om nogle militære udposter på en dårligt defineret grænse i Bolivias sydøstlige hjørne. Bagved lå interessen for at udvinde områdets olie. Bolivia havde en aftale med det amerikanske Standard Oil om udnyttelsen, mens Paraguay havde entreret med det hollandske Shell. De to selskaber støttede hver sin regering i krigen, der kom til at vare tre år og koste 65.000 mennesker livet. Med et befolkningstal omkring de to millioner kan de bolivianske dødsfald i antal forholdsmæssigt sammenlignes med Europas i første verdenskrig. En af forklaringerne på de tabte krige er, at den bolivianske stat eksisterede mere af navn end af gavn. Der var kun ringe tiltag til at opbygge uddannelse, forsvar, veje og statsapparat i øvrigt. Landets ejere og ledere synes at have haft hurtig rigdom som højeste mål. Landets udvikling tog de ikke så tungt. Et resultat af krigene er en såret nationalfølelse og et nationalt mindreværdskompleks af rang. Ikke bare i forhold til de sejrende naboer, men til hele omverdenen. I Bolivia er det altid “de stores skyld”. Tinbaroner og diktaturperioden 1900-tallets minedrift var styret af tre familier, Hochschild, Patiño og Aramayo. Tin vandt frem og blev vigtigere end sølv. Der skulle produceres dåser, våben og fl yvemaskiner til verdenskrigene. Efterspørgslen steg, da USA opkøbte et strategisk lager af tin for at være rustet til kommende krige. Tinbaronerne kaldes de tre familier stadig i dag. De byggede slotte i Schweiz og var blandt verdens rigeste. De oprindelige folk kom stadig ikke i skole, de var billig arbejdskraft i minerne og på godserne. Alligevel kunne de underprivilegerede grupper ikke holdes uden for magten i længden. Mange var utilfredse med militærets og regeringens talentløse håndtering af krigen mod Paraguay i trediverne. Dele af militæret gik ind for en fascistisk, korporativ stat, mens oppositionen flirtede med alt fra radikal marxisme til borgerlig nationalisme. I løbet af 1940’erne modnedes de nationalistiske ideer i et parti ved navn Den Revolutionære Nationalistiske Bevægelse, MNR, Movimiento Nacionalista Revolucionario. MNR vandt valget i 1951, men et af de talrige militærkup forhindrede partiet i at komme til magten. I protest mod kuppet besatte minearbejderne mineskakter og togbaner, så militæret måtte sendes ud over hele højlandet. La Paz var derfor ikke rustet til modstand, da en bondehær bevæbnet med hakker og enkelte muskedonnere indtog byen. Regeringspaladset blev overtaget af MNR i den relativt fredelige aprilrevolution i 1952. 24 25
Victor Paz Estenssoro Victor Paz Estenssoro var en af hovedkræfterne bag revolutionen i 1952, og han blev den første præsident efter revolutionen. I 1952 var minearbejderne og det bolivianske LO, COB, rygrad i gennemførelsen af revolutionen. Da Victor Paz Estenssoro blev præsident i 1985, var det ham, der gennem fyring af 21.000 minearbejdere, knækkede COB’s traditionelt store indfl ydelse på landets politik. Det skete som led i det strukturtilpasningsprogram, der skulle stoppe landets galopperende infl ation og få stabiliseret økonomien. Victor Paz Estenssoro døde 7. juni 2001, 93 år gammel. Demokrati i støbeskeen Revolutionen i 1952 betød historiens første systematiske bestræbelser på en demokratisering af Bolivia. Almindelig stemmeret, nationaliseringer, jord- og uddannelsesreformer blev gennemført. Staten overtog tinbaronernes miner. Mange godser blev delt ud til de oprindelige folk, og alle fi k ret til at stemme. I 1955 gennemførte MNR en uddannelsesreform, så mange børn på landet kunne komme i skole. Filosofien var, at man af hensyn til landets udvikling ikke kunne holde over halvdelen af befolkningen hen i analfabetisme og fattigdom. Arbejdsstyrken skulle kvalificeres og frigøres af de feudale forhold på landet. Al undervisning skulle foregå på spansk, som en stor del af landbefolkningen ikke forstod. Indianerne skulle “civiliseres”, som det hed i loven. Minearbejderne, der havde været revolutionens rygrad, fik relativt gode forhold: Pensionsordninger, mad til kunstigt lave priser og en beskeden bolig. Fagforeningerne samlede sig i en fælles landsorganisation, COB Central Obrera Boliviana (Bolivias LO), der fik stor indflydelse på regeringen indtil midt i 1960’erne. MNR’s politik med jord- og uddannelsesreform, udbygning af infrastrukturen, demokratisering og inddragelse af de oprindelige folk i samfundslivet er en klar skabelon for det arbejde, den seneste MNR-regering, med nogen succes, videreførte fra 1994-1997 under præsident Gonzalo Sánchez de Lozada. Reformerne gav bønder og minearbejdere en fornemmelse af, at de for første gang havde en vis repræsentation i regeringspaladset i La Paz. Partiet sad på magten i 12 år. Victor Paz Estenssoro og Hernan Siles Suazo skiftedes, som landsfædre, til at sidde i præsidentstolen. De gennemførte langsigtede reformer, men det lykkedes ikke på kort sigt at forbedre de fattiges vilkår. De stærke minearbejdere blev utilfredse. De sultestrejkede og nedlagde arbejdet. Regeringen endte med at skære navlestrengen over til de arbejdere, der havde født revolutionen. Dét splittede MNR, der trods en svækkelse vandt valget i 1964. Men urolighederne udmundede i et militærkup anført af den USA- 26 27
Page 1 and 2: Bolivia - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Økonomisk situ
Page 5 and 6: Fakta om Bolivia Uafhængig republi
Page 7 and 8: løber sammen i Río Paraguay, der
Page 9 and 10: med stolthed som bønder. Så selv
Page 11 and 12: Bolivias ældste kultur havde sit c
Page 13: Historisk kort Peru Stillehavet Chi
Page 17 and 18: Hugo Banzer Suarez, her på et bill
Page 19 and 20: Hovedstaden La Paz. Foto: Mike Koll
Page 21 and 22: som siden er blevet en del af dagli
Page 23 and 24: fortid som guerillakæmper mod mili
Page 25 and 26: med nabokommunerne. Der er stadig s
Page 27 and 28: 1,3 mia. dollars, som Bolivia inden
Page 29 and 30: Samtidig er fagforeningerne, anfør
Page 31 and 32: (Equidad), som omfatter de sociale
Page 33 and 34: Det er ikke blot mineselskaberne, d
Page 35 and 36: Allerede i 1956 måtte MNR første
Page 37 and 38: efter alt at dømme værdien af den
Page 39 and 40: ekæmpelse af fattigdommen i landet
Page 41 and 42: De enkelte sektorer Bolivia er rigt
Page 43 and 44: Det bolivianske landbrug lider ogs
Page 45 and 46: Minearbejderne dulmer deres sult og
Page 47 and 48: gennem bjergene. For dem er vejen e
Page 49 and 50: alt), heriblandt Bolivia. Hvis det
Page 51 and 52: Sociale forhold Fattigdommens ansig
Page 53 and 54: I 1995 satte regeringen en uddannel
Page 55 and 56: og diarre står på attesten for hv
Page 57 and 58: Bolivias antinarkolov 1008 blev ved
Page 59 and 60: Paraguay) har dannet MERCOSUR. Chil
Page 61 and 62: Godt støttet af amerikanske milit
Page 63 and 64: Bolivias udvikling er præget af de
Page 65 and 66:
og produktionsmetoderne blev med ti
Page 67 and 68:
ter bl.a. investeringer i biveje, v
Page 69 and 70:
Ny præsident og regeringsrokade Ef
Page 71 and 72:
COB Central Obrera Boliviana, Boliv
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?