En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

Bolivias udvikling er
præget af de mange miner
- og den store andel
af oprindelige folk.
Foto: Mike Kollöffel.
Udviklingssamarbejde
med Bolivia
Bolivia er det land i Sydamerika, der modtager mest bistand
pr. indbygger. Næsten 81 dollars pr. bolivianer bliver det
til om året (1999). 81 dollars lyder måske ikke af meget i
danske ører, men til sammenligning har mange bolivianske
familier på landet under 200 dollars i pengeindtægt om året.
Den samlede bistand udgør omkring 645 mio. dollars om
året. Beløbet svarer til ca. 5,8 pct. af BNI eller næsten 70 pct.
af de direkte udenlandske investeringer i Bolivia. Bistanden
har således udgjort et vigtigt bidrag til genopretningen af
Bolivias økonomi siden midten af 1980’erne og til gennemførelse
af en række strukturelle reformer i samme periode.
Nicaragua er det eneste land i Latinamerika, der modtager
mere bistand pr. indbygger.
Den første bistand kom fra USA kort efter engagementet
i anden verdenskrig. Under den kolde krig i 1950’erne gav
USA støtte til kolonisering af store jungleområder i det
nordøstlige Bolivia.
I 1960’erne fulgte flere europæiske lande og FN op med
bistand. Under general Hugo Banzers militærdiktatur i
1970’erne kom de store lån fra Verdensbanken. Hovedparten
af pengene gik til at styrke landbrugsudviklingen
omkring Banzers hjemby, Santa Cruz, samt til udvikling
af oliesektoren og til transportsektoren.
Fra starten havde Bolivias dårligt udviklede statsapparat
problemer med at administrere bistanden. Verdensbanken
og USAID oprettede derfor særlige institutter, der skulle
styre pengene fra udlandet. Institutterne var bedre end
staten til at levere regnskaber, og deres eneste formål var
at administrere bistand. Donorerne er nu gået tilbage til
at støtte direkte via den offentlige administration i stedet
for at opbygge parallelle institutioner.
De tre største multilaterale bidragsydere af kreditter –
dvs. lån – er Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den
122 123
8.