En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

Kvindernes forhold
Indianske kvinder i landområderne er de fattigste og mest
marginaliserede i det bolivianske samfund. Generelt er de
mindre gunstigt stillet end mænd. På trods af, at ligestilling
på en række områder er bygget ind i lovgivning, er der
ikke sket meget fra regeringens side med henblik på at
gennemføre ligestilling i praksis.
På landet udgør kvinderne en vigtig del af arbejdskraften
ikke mindst i højlandet, hvor de står for en stor del af
fødevareproduktionen. Samtidig er kvinder ofte helt eller
delvist familieoverhovedet. Mange mænd og unge drager
til Argentina i høstsæsonen, og en del vender aldrig hjem.
Det efterlader kvinderne som eneansvarlige for familiens
overlevelse. Færre piger end drenge kommer i skole, og
den generelle holdning er, at det er vigtigere, at drengene
får en uddannelse.
Regeringen har oprettet et viceministerium for kønsspørgsmål,
som bl.a. tager sig af ligestillingsspørgsmål. Vi-
Enker efter
minearbejdere.
Foto: Mike Kollöffel
ceministeriet har imidlertid ikke haft megen gennemslagskraft
hidtil og har desuden været præget af dårlig ledelse. I
forbindelse med revideringen af valgloven i 1997 blev det
besluttet, at mindst 30 pct. af de opstillede i hvert parti
skulle være kvinder. Dette har bidraget til, at relativt flere
kvinder er blevet valgt ind i kommunalbestyrelser, hvorimod
der stadig kun er få kvinder i Kongressen.
Menneskerettigheder
Overtrædelserne af menneskerettighederne i Bolivia er
ikke så massive som i fl ere af nabolandene. Størsteparten
af Bolivias menneskerettighedsproblemer – ud over fattigdommen
– er knyttet til overgreb i forbindelse med
udryddelse af koka, et ineffektivt og korrupt retssystem og
elendige vilkår i fængslerne.
Narkopolitiet er uddannet og betalt af USA for at kæmpe
mod narko. De fanger sjældent narkobagmændene. I stedet
bruger de kræfterne på at bekæmpe de bønder, der dyrker
koka til fremstilling af kokain.
Chapareregionen i det vestlige Bolivia, hvor bønderne
dyrkede koka både til det lovlige marked og til kokain, var i
mange år lovløst område. Konfrontationerne har imidlertid
været aftagende de senere år, da den illegale koka i Chapare
stort set er blevet udryddet.
“Under en antinarkooperation i Chapare-regionen den
17. april 1997 gennemført af de væbnede styrker i nærheden
af landsbyen Eterazama blev Alberta Orellana García, mor
til syv, myrdet under omstændigheder, der indikerer henrettelse
uden dom.” Sådan skriver Amnesty International i et
af sine protestbreve til Bolivias præsident. Amnesty skriver
videre, at kvinden knælede foran narkosoldaterne i bøn, for
at de ikke skulle rykke hendes kokabuske op. Hun fik en
kugle i hovedet, og hendes kokabuske blev ryddet.
De ophidsede naboer gik amok, og narkopolitiet åbnede
ild mod mængden. Den dag døde seks, 20 blev såret og 150
anholdt. Den yngste af de døde var 22 måneder, en dreng
på seks år blev skudt gennem hovedet. Massakren er et
af de groveste eksempler på overtrædelse af menneskerettighederne
i Bolivia.
108 109