En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
åbnet, <strong>og</strong> i 2000 blev der indgået en <strong>af</strong>tale mellem de to<br />
lande om etableringen <strong>af</strong> en ny gasledning. Siden har nye<br />
gas- <strong>og</strong> oliefund set dagens lys. Den bolivianske regering har<br />
imidlertid indgået en række <strong>af</strong>taler med Brasiliens statslige<br />
olieselskab, PETROBAS, som først <strong>og</strong> fremmest er til brasilianernes<br />
fordel. På trods <strong>af</strong> det, forventes udnyttelsen <strong>af</strong><br />
gas <strong>og</strong> olie i de kommende år at få samme betydning for<br />
Bolivia, som soja har h<strong>af</strong>t de seneste årtier.<br />
Produktion <strong>af</strong> soja <strong>og</strong> de der<strong>af</strong> <strong>af</strong>ledte produkter udgør<br />
i dag over 25 pct. <strong>af</strong> Bolivias samlede eksportindtægter. Sojaproduktionen<br />
er, som det er tilfældet med gas <strong>og</strong> olie, koncentreret<br />
i lavlandet <strong>og</strong> er en <strong>af</strong> hovedårsagerne til det seneste<br />
årtis høje <strong>økonomisk</strong>e vækst i området omkring millionbyen<br />
Santa Cruz de la Sierra. Santa Cruz havde i begyndelsen <strong>af</strong><br />
1950’erne kun ca. 30.000 indbyggere, men er i dag Bolivias<br />
næststørste by <strong>og</strong> landets <strong>økonomisk</strong>e centrum.<br />
Inkaskat, bytteøkonomi <strong>og</strong> gummiboomet<br />
Før spanierne kom til, havde inkaerne organiseret deres<br />
egen skatteopkrævning. Inkaerne opkrævede skatter i form<br />
<strong>af</strong> højlandshvede, kartofl er <strong>og</strong> tvangsarbejde for staten.<br />
Madlagrene skulle bruges til at <strong>af</strong>værge hungersnød i dårlige<br />
tider. Ruinerne fra inkatiden vidner om en veludviklet infrastruktur<br />
<strong>og</strong> et sammenhængende <strong>økonomisk</strong> system.<br />
Desuden har folk drevet bytteøkonomi, som man <strong>og</strong>så<br />
ser det i dag. Ved bryllupper på højsletten deles store gaver<br />
ud. Den gavmilde nabo giver en bryllupsgave, der kan koste<br />
en månedsløn. Men så regner han <strong>og</strong>så med en mindst<br />
lige så stor gave, når hans søn skal giftes. <strong>En</strong> liste over alle<br />
gaver bliver skrevet ind i et hæfte. Hæftet er en del <strong>af</strong> et<br />
indviklet system, hvor alle altid ved, hvem der skylder hvad<br />
i landsbyerne i højlandet.<br />
I dårlige tider, eller hvis man vil flytte ind til byen, kan<br />
naboen komme <strong>og</strong> indkræve den gave, som man skylder.<br />
Systemet er en slags gensidig socialhjælp for de fattigste.<br />
Det sociale liv er flettet tæt sammen med denne naturalieøkonomi,<br />
der er umulig at gøre præcist op i bruttonationalindkomst<br />
<strong>og</strong> statistikker.<br />
Spanierne derimod tjente først <strong>og</strong> fremmest deres pen-<br />
ge på mineraler. Sølv var vigtigst indtil begyndelsen <strong>af</strong><br />
1900-tallet. Siden t<strong>og</strong> tin over. I dag spiller naturgas <strong>og</strong><br />
soja en voksende rolle.<br />
Spanierne nåede aldrig frem til Amazonasjunglen. Amazonasområdet,<br />
i det nordøstlige Bolivia, kom for første<br />
gang i kommercielt fokus, da gummiboomet omkring<br />
århundredskiftet for alvor t<strong>og</strong> fat. Gummibaronerne byggede<br />
paladser i junglen. De faldt d<strong>og</strong> hurtigt fra hinanden<br />
i den varme <strong>og</strong> fugtige jungle. Desuden tabte Bolivia de<br />
vigtigste tappeområder til Brasilien i krigen i 1903.Og da<br />
gummipriserne faldt i 1909-10, gik forretningen helt ned.<br />
Ikke før i 1970’erne kom der penge ud <strong>af</strong> lavlandet igen.<br />
Nu fra koka, soja samt gas <strong>og</strong> olie.<br />
Krise, revolution <strong>og</strong> nationaliseringer<br />
Tin var Bolivias store indtægtskilde fra 1910 til 1920.<br />
Men efter <strong>af</strong>slutningen <strong>af</strong> første verdenskrig faldt Bolivias<br />
tineksport til en tiendedel. Dernæst kostede krigen mod<br />
Paraguay dyrt for statskassen. Oveni kom den internationale<br />
<strong>økonomisk</strong>e depression i 1930’erne. Det sl<strong>og</strong> benene væk<br />
under den skrøbelige bolivianske økonomi.<br />
Minearbejdere <strong>og</strong> middelklassen begyndte at lufte deres<br />
utilfredshed over, at alle værdier blev trukket ud <strong>af</strong> landet.<br />
Det første konkrete resultat <strong>af</strong> utilfredsheden var nationaliseringen<br />
<strong>af</strong> det nordamerikanske olieselskab Standard Oil<br />
i 1937.<br />
Standard Oils installationer blev til det statslige bolivianske<br />
olieselskab <strong>og</strong> dermed indledningen til en mangeårig æra<br />
med stor statslig indflydelse på økonomien. Æraens næste<br />
store skridt var revolutionen i 1952, hvor revolutionspartiet<br />
MNR nationaliserede minerne <strong>og</strong> dannede det statslige<br />
mineselskab, COMIBOL.<br />
Gennem en omfattende jordreform i højlandet blev mange<br />
store godser overtaget <strong>af</strong> staten, <strong>og</strong> højlandsindianerne<br />
fik deres egen jord. N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de værste uretfærdigheder i<br />
landet blev forsøgt rettet op, men økonomien gik det ikke<br />
godt for. Reformer <strong>af</strong> uddannelse, jord <strong>og</strong> sundhedssystem<br />
kostede staten mange penge. Det var småt med indtægterne,<br />
<strong>og</strong> de statslige miner blev ikke drevet rentabelt.<br />
64 65
Change language