En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

More documents

Recommendations

Info

ditionelle folkelige utilfredshed med udenlandske selskabers indblanding i bolivianske forhold. Kapitaliseringsprocessen ændrede afgørende statens rolle i det økonomiske liv. Fra at være administrator af landets største virksomheder bruger staten nu sine ressourcer på at regulere de økonomiske aktiviteter. Indtægterne fra de offentlige virksomheder faldt fra en andel af bruttonationalproduktet (BNP) på 53 pct. i 1992 til 33 pct. i 1998 og er i begyndelsen af 2001 helt nede på ca. 3 pct. Indtægterne fra salget af 50 pct. af aktierne i de offentlige virksomheder øgede kraftigt den direkte udenlandske investering i Bolivia og har været medvirkende til, at den bolivianske økonomi ikke blev ramt så hårdt af den økonomiske recession i 1999-2000 som nabolandene. Under Hugo Banzers seneste regeringsperiode har stabiliseringen af økonomien fortsat været i højsædet. I 1998 oplevede Bolivia en økonomisk vækst på tæt ved 5 pct., med lavinflation og en af de laveste arbejdsløshedsrater i landets historie. Denne situation ændredes imidlertid i løbet af 1999 og 2000. Bolivia blev ligesom de øvrige latinamerikanske lande ramt af den generelle økonomiske afmatning. Samtidig begyndte effekterne af Banzer-regeringens intensive bekæmpelse af kokaproduktionen at slå igennem, hvilket havde en negativ effekt på økonomien og beskæftigelsen. Det anslås, at den bolivianske økonomi årligt mister omkring 300 mio. dollars, som kokaproduktionen og dens følgeindustrier tidligere tilførte økonomien. Det svarer til næsten 1/3 af eksportindtægterne. Ud over de arbejdspladser, der er forsvundet som følge af indskrænkningen af kokaproduktionen, har mange mennesker mistet beskæftigelse som følge af den effektivisering af toldvæsenet, der har fundet sted siden midten af 1999. Mange deltidsbeskæftigede, som tidligere var virksomme i Bolivias florerende uformelle økonomi, har således mistet deres vigtigste indtægtskilde. Den formelle økonomi har ikke været i stand til at kompensere for tabet af disse arbejdspladser. Banzer-regeringen havde indtil begyndelsen af 2001 ikke formået at fremlægge en økonomisk politik, som kunne imødegå krisen. Økonomisk situation ved årtusindskiftet Ved indgangen til 2001 har Bolivia oplevet 16 år med stabilisering af økonomien efter de kaotiske år i begyndelsen af 1980’erne. Den økonomiske vækst i denne periode andrager ca. 4 pct. om året i gennemsnit. Infl ationen er under kontrol og en af de laveste i Latinamerika. Væksten – som geografi sk er meget ulige fordelt, idet lavlandet oplever høje vækstrater, mens højlandet er i stagnation eller oplever direkte tilbagegang – er i underkanten af det nødvendige for at sikre en solid indsats mod landets store fattigdomsproblemer. Når dertil lægges, at Bolivia savner en egentlig fordelingspolitik, er det vanskeligt at se, hvordan landet effektivt skal bekæmpe fattigdommen. Selv med en 2-3 pct. stigning i BNI om året, vil det vare mere end 10 år, før Bolivia er tilbage på et velstandsniveau som det, man oplevede inden kriserne i 1980’erne. Statens indtægter fra skatter og afgifter er på ca. 19 pct. (1999) af BNI. Disse indtægter består helt overvejende af indirekte afgifter og told. Personlig indkomst beskattes reelt ikke, og skatteopkrævningen er generelt ikke effektiv. Den manglende indkomstbeskatning vanskeliggør en fornuftig fordelingspolitik. Gælden Et kerneproblem for den bolivianske økonomi er den store udlandsgæld. Ved udgangen af 2000 udgjorde Bolivias offentlige og offentligt garanterede mellem- og langfristede udlandsgæld 4,4 mia. dollars, hvoraf 2,8 mia. dollars var gæld til multilaterale fi nansieringsinstitutioner som f.eks. Verdensbanken. Langt størsteparten af gælden er et resultat af låntagningen fra perioden i 1970’erne, hvor Hugo Banzer var diktator. Dengang var de internationale banker meget ivrige efter at låne penge ud. Bankerne bugnede af olielandenes overskud, og det var let at få lån. Bolivia hører derfor i dag til blandt de såkaldte HIPClande (højtforgældede fattige lande), og tilbagebetaling af renter og afdrag er en bremseklods for økonomisk vækst og 72 73
ekæmpelse af fattigdommen i landet. Bolivia har aktivt forhandlet eftergivelse og om læg ning af landets udlandsgæld. Den kommercielle gæld blev omlagt og reduceret i juli 1987. Ved den lejlighed indgik Bolivia en usædvanlig aftale med en række private banker om delvis gældslettelse mod til gengæld at afvikle en del af kokaproduktionen. Samme år fik Bolivia en aftale med sin største kreditor, Argentina, om at omlægge gælden, og i 1989 blev gælden til den sydlige nabo helt nulstillet. Bolivia havde gennem flere omgange opnået reduktion af gælden til kreditorerne i Parisklubben, som er et formaliseret samarbejde mellem en række kreditorlande. Der er også op nået eftergivelse af gæld ved separate aftaler med en række enkeltlande, f.eks. Danmark, som har eftergivet 17 mio. dollars i statslån. Det internationale samfund erkender, at gælden er så stor, at det er umuligt at slippe ud af gældsfælden uden alt for store omkostninger for landet. Landene i Parisklubben har derfor besluttet at slå en streg over 80 pct. af Bolivias gæld. Verdensbanken fulgte trop i 1998 ved at tage Bolivia med i HIPC-initiativet og reducerede gælden med et beløb, der svarer til nutidsværdien af 450 mio. dollars. Danmark gav ved den lejlighed 55 mio. kroner til multilateral gældslettelse. Bolivia indtrådte i 1999 i gruppen af lande, som gjorde sig fortjent til yderligere gældslettelse under HIPC II initiativet. En af forudsætningerne for gældslettelsen, som forventes at andrage 1,3 mia. dollars over 15 år eller ca. 90 mio. dollars om året, var gennemførelsen af en National Dialog med civilsamfundet. Den Nationale Dialog blev gennemført i 2000. I praksis betyder det, at Bolivia i stedet for at betale 90 mio. dollars tilbage til donorerne hvert år skal kanalisere disse penge ud til kommunerne med det formål at forbedre de fattiges levevilkår. Skoler, sundhedsklinikker og vejbyggeri i landområderne får således højere prioritet i budgetterne. Det signal fra donorsamfundet, som Bolivia har rettet sig efter, er altså: Hvis I gennemfører økonomiske reformer, og landets fattige får gavn af de penge, I sparer I Verdenshandelsorganisationen WTO’s statistikker kan man læse, at Bolivia ifølge egne opgivelser importerede varer for 704 mio. dollars fra nabolandene Argentina, Brasilien, Chile og Peru. Disse lande rapporterede samme år til WTO, at deres eksport til Bolivia var 1512 mio. dollars – altså næsten det dobbelte. Forskellen skyldes formentlig især smuglervarer. Foto: Mike Kollöffel på at betale færre afdrag og renter, så slår vi en streg over en betydelig del af gælden. Handelsbalancen Et andet hovedproblem for den bolivianske økonomi er det kroniske underskud på handelsba lancen. I 1999 eksporterede Bolivia for 1.096 mio. dollars, men importerede for 1.821 mio. dollars. Handelsunderskuddet var således så stort som 725 mio. dollars. Landets eksport er hængt op på nogle få råvarer, især mineraler, naturgas og soja. 74 75
Page 1 and 2: Bolivia - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Økonomisk situ
Page 5 and 6: Fakta om Bolivia Uafhængig republi
Page 7 and 8: løber sammen i Río Paraguay, der
Page 9 and 10: med stolthed som bønder. Så selv
Page 11 and 12: Bolivias ældste kultur havde sit c
Page 13 and 14: Historisk kort Peru Stillehavet Chi
Page 15 and 16: Victor Paz Estenssoro Victor Paz Es
Page 17 and 18: Hugo Banzer Suarez, her på et bill
Page 19 and 20: Hovedstaden La Paz. Foto: Mike Koll
Page 21 and 22: som siden er blevet en del af dagli
Page 23 and 24: fortid som guerillakæmper mod mili
Page 25 and 26: med nabokommunerne. Der er stadig s
Page 27 and 28: 1,3 mia. dollars, som Bolivia inden
Page 29 and 30: Samtidig er fagforeningerne, anfør
Page 31 and 32: (Equidad), som omfatter de sociale
Page 33 and 34: Det er ikke blot mineselskaberne, d
Page 35 and 36: Allerede i 1956 måtte MNR første
Page 37: efter alt at dømme værdien af den
Page 41 and 42: De enkelte sektorer Bolivia er rigt
Page 43 and 44: Det bolivianske landbrug lider ogs
Page 45 and 46: Minearbejderne dulmer deres sult og
Page 47 and 48: gennem bjergene. For dem er vejen e
Page 49 and 50: alt), heriblandt Bolivia. Hvis det
Page 51 and 52: Sociale forhold Fattigdommens ansig
Page 53 and 54: I 1995 satte regeringen en uddannel
Page 55 and 56: og diarre står på attesten for hv
Page 57 and 58: Bolivias antinarkolov 1008 blev ved
Page 59 and 60: Paraguay) har dannet MERCOSUR. Chil
Page 61 and 62: Godt støttet af amerikanske milit
Page 63 and 64: Bolivias udvikling er præget af de
Page 65 and 66: og produktionsmetoderne blev med ti
Page 67 and 68: ter bl.a. investeringer i biveje, v
Page 69 and 70: Ny præsident og regeringsrokade Ef
Page 71 and 72: COB Central Obrera Boliviana, Boliv

En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?