En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

Samtidig er fagforeningerne, anført af COB, stivnet i
revolutionær minearbejderretorik. Retorikken har ikke
ændret sig synderligt de seneste 10-15 år, hvor fjenden,
regeringen, til stadighed har udvidet demokratiet. I det
hele taget var der fra 1993 til 1997 ikke megen egentlig
dialog mellem regeringen og de folkelige bevægelser,
når man ser bort fra de oprindelige folk.
COB kæmper hvert år for at få astronomiske lønstigninger,
hvilket er umuligt med den stramme indkomstpolitik
fra regeringens side. Regeringen har gennem
1990’erne spillet ud med lønstigninger på under 10 pct.
Parterne kan ikke fi nde et kompromis. Det resulterer
i nærmest rituelle sultestrejker, arbejdsnedlæggelser
og demonstrationer, indtil parterne mødes. Slutresultatet
er hver gang kun en smule over den procentsats,
regeringen har sat fra begyndelsen.
COB er aldrig kommet sig efter 1985, hvor rygraden i
fagbevægelsen, de statsansatte minearbejdere, blev
fyret ved første trin af strukturtilpasningsprogrammet.
Det bolivianske LO,
COB, mistede sin styrke,
da de mange minearbejdere
blev fyret i 1985,
men COB demonstrerer
stadig mod bl.a. privatiseringer.
Foto: Mike Kollöffel
Kun to sektorer under COB har derefter kunnet mobilisere
folk til seriøs modstand mod regeringen. Lærerne
og kokabønderne.
Kokabønderne fordi de sidder på en vare, der er international
opmærksomhed om. Når de går i kamp mod
politiet, som vil rydde deres kokamarker, går de i kamp
mod den amerikanske udenrigspolitik i Bolivia. En stor
del af den udenlandske bistand fra USA, FN og EU kommer
netop til landet for at forhindre bønderne i at dyrke
koka. Ikke mindst derfor er bøndernes kamp i fokus i
Bolivia og internationalt.
Lærernes fagforening er anført af radikale trotskister,
der stadig afviser alt fra statens side. De har brændt nye
undervisningsbøger som en demonstration mod uddannelsesreformen.
Og de lammer hvert år undervisningen
i månedsvis med strejker og blokader. Mange lærere
bakker op, fordi de ikke kan leve af en månedsløn på
nogle få hundrede kroner. De får dog ikke højere løn
trods voldsomme konfrontationer med politi og militær
ved demonstrationerne. Men ligesom resten af COB har
lærernes fagforening ikke forstået at følge med tiden
og blive en konstruktiv mod- og medspiller til skiftende
regeringers politik.
Banzer vælges demokratisk
Valget i 1997 blev et tæt løb mellem fem partier. Således
skilte kun 6 pct. ADN, som fi k fl est stemmer, og UCS,
som kom ind på en femteplads. Vinder blev den tidligere
diktator, General Hugo Banzer Suarez med 22 pct. Vælgerne
placerede MNR på en andenplads med 19 pct. af
stemmerne. MNR var skarpt forfulgt af Condepa, MIR
og UCS, der alle fi k ca.16 pct. Den store taber blev MBL,
det lille venstrefl øjsparti, der havde været med i regeringen
fra 1993 til 1997. Trods en udenrigsministerpost og klare
profi ler i både jordreformen og menneskerettighedsspørgsmål
fi k partiet under 3 pct. af stemmerne.
Ud af landets ca. 4,3 millioner stemmeberettigede var kun
54 55