En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

More documents

Recommendations

Info

eformen fik de 5 pct. af skatteindtægterne i deres amt. Fremover vil de modtage penge direkte fra centralregeringen. Bevillingerne vil være afhængige af, om universiteterne leverer uddannede kandidater. Det er ikke længere nok, at kun fire ud af hver hundrede universitetsstuderende afslutter eksamen. Sammenlignet med andre lande i regionen yder den bolivianske stat stadig et af de højeste bidrag til universiteternes drift. På trods af protesterne skrider undervisningsreformen frem og vurderes fra de fleste sider som meget positiv. Der er imidlertid stadig lange udsigter for den fattige, pige fra landet med hensyn til at komme på universitetet. Uddannelse i tal 66 pct. af de studerende, der starter i grundskolen, gennemfører sjette klasse. 26 pct. gennemfører 12. klasse. Antallet af indskrevne i grundskolen er steget med ca. 20 pct. i perioden fra 1992 til 1998. Analfabetismen i landområderne er på ca. 30 pct., mens den på landsplan er 15 pct. Ca. 40 pct. af kvinderne på landet er analfabeter, mens det tilsvarende tal for mændenes vedkommende er 18 pct. Effekterne af undervisningsreformen begynder efterhånden at tegne sig. Således er udgifterne til uddannelse vokset fra godt 3 pct. af BNP i 1990 til næsten 6 pct. i 2000. Antallet af lærere er vokset med næsten 23 pct. i samme periode, ligesom antallet af skoler er øget med ca. 14 pct. Antallet af indbyggere, der er analfabeter, faldt fra 20 pct. i 1992 til 15 pct. i 1999. Sundhed Det ser sort ud, når man sammenligner nøgletallene for sundhed i Bolivia med nabolandene. Ligesom det er almindeligt at fi nde landsbyer uden skolelærere, har de fær- reste landsbyer læger og sygeplejersker. Hvis der er en sundhedsklinik, er den sandsynligvis dårligt udstyret. Hvis den da har noget udstyr overhovedet. Der bliver brugt flest penge på sundhed pr. indbygger i byerne. På landet bor folk spredt ud over et stort område. Det er kostbart at hjælpe i hver en flække. Generelt vil læger og sygeplejersker helst ikke arbejde langt ude i junglen eller i højlandets yderste afkroge. Det tager timer og dage at komme fra landet til byen. En udstationeret læge må undvære familien i måneder. Det er almindelig praksis op til et valg, at politikerne tager ud på landet og forærer en sundhedsklinik til befolkningen. Politikerne vil typisk forære byggematerialer til landsbyen, der selv lægger arbejdskraft til. I mange tilfælde bliver byggeriet af klinikken dog ikke fulgt op med tilførsel af medicin eller sygeplejerske. I de senere år er situationen forbedret på flere områder. Det kommer bl.a. til udtryk gennem stadslægen i minebyen Potosí, der er glad for det fremskridt, han har oplevet i sin tid i amtet. Fra han startede som stadslæge i 1982 og til 1998, er gennemsnitslevealderen steget betragteligt. Da han trådte til, levede folk i gennemsnit 39 år. I 1998 lever de 46 år, oplyser han. Den øgede levealder skyldes ikke mindst, at spædbørnsdødeligheden er faldet drastisk. Dødsfald som følge af mineulykker og lungesygdomme tager fortsat en stor del af arbejderne i en ung alder. I Potosí siger man stadig, at kirkegården er det eneste sted med ordentlig vækst. Som tidligere nævnt er spædbørnsdødeligheden på landsplan faldet de seneste 10 år – fra 96 i 1988 til 67 i 1999. Det er et direkte resultat af, at hovedindsatsen i det seneste årtis sundhedspolitik har sigtet mod at nedbringe antallet af døde spædbørn og at hjælpe kvinder i den fødedygtige alder. Dog ligger antallet af døde småbørn stadig på linje med andre udviklingslande. Alt for mange børn dør af sygdomme, der teknisk set er lette at kontrollere med få ressourcer. Diarre og lettere lungeinfektioner, der udvikler sig til lungebetændelse, hører til de mest almindelige dødsårsager for børn under fem år. Over 40 pct. af de toårige børn lider af diarre – 104 105
og diarre står på attesten for hvert tredje døde barn under fem år. Fejl- og underernæring er et andet alvorligt problem, som er større end i de fleste andre latinamerikanske lande. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og fejlernæring. Jo færre år moderen har gået i skole, jo dårligere og mindre mad får barnet. Seks ud af ti børn bliver født i hjemmet uden nogen form for professionel støtte. Det er for dyrt at bede lægen eller jordemoren om hjælp. Desuden stoler mange kvinder mere på deres lokale kloge kone end på lægen inde fra byen. Undersøgelser peger på, at der mangler koordinering mellem de forskellige instanser inden for sundhedsvæsenet. Nogle børn har aldrig fået en eneste vaccination, mens andre har fået måske fem mod den samme sygdom. Med den nye lov om folkelig deltagelse overtager kommunerne nu byggeriet af nye sundhedsposter. Staten skal sørge for at lønne personalet, men nu kan kommunerne selv styre, hvor de vil lægge deres lokale investeringer. Sundhed i tal Bolivia har sat sig som mål at anvende 2 pct. af BNI på sundhed. Men indtil videre anvendes omkring 0,7 pct. (1998), hvilket er tre gange lavere end gennemsnittet for de øvrige latinamerikanske lande. Statskassen bidrager kun med 14 pct. af beløbet. Det er omtrent det samme som den udenlandske bistand til sektoren. En tredjedel af pengene kommer fra private brugere, en fjerdedel fra private fi rmaer, der forsikrer deres folk. Resten kommer fra kommunerne og offentlige virksomheder. Antal læger pr. 10.000 indbyggere var i 1999 3,2 – et fald på 0,2 siden 1995. Hvert fjerde barn under tre år er underernæret. Børnedødelighed er 67 pr. 1000 fødte under et år (1998) – et fald på 22 siden 1989. Børnedødelighed er 92 pr. 1000 fødte under fem år (1998) – et fald på 38 siden 1989. Sundhedspolitikken satser især på at hjælpe kvinder i den fødedygtige alder – og børn. Foto: Mike Kollöffel Hushold med adgang til rent drikkevand (1998): I byerne: 93 % I landområderne 37 % Hushold med adgang til sanitet (1998): I byerne: 79 % I landområderne: 33 % Hushold med elektricitet (1998): I byerne: 93 % I landområderne 27 % Kilder: INE og Verdensbanken 106 107
Page 1 and 2:
Bolivia - en politisk og økonomisk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Økonomisk situ
Page 5 and 6: Fakta om Bolivia Uafhængig republi
Page 7 and 8: løber sammen i Río Paraguay, der
Page 9 and 10: med stolthed som bønder. Så selv
Page 11 and 12: Bolivias ældste kultur havde sit c
Page 13 and 14: Historisk kort Peru Stillehavet Chi
Page 15 and 16: Victor Paz Estenssoro Victor Paz Es
Page 17 and 18: Hugo Banzer Suarez, her på et bill
Page 19 and 20: Hovedstaden La Paz. Foto: Mike Koll
Page 21 and 22: som siden er blevet en del af dagli
Page 23 and 24: fortid som guerillakæmper mod mili
Page 25 and 26: med nabokommunerne. Der er stadig s
Page 27 and 28: 1,3 mia. dollars, som Bolivia inden
Page 29 and 30: Samtidig er fagforeningerne, anfør
Page 31 and 32: (Equidad), som omfatter de sociale
Page 33 and 34: Det er ikke blot mineselskaberne, d
Page 35 and 36: Allerede i 1956 måtte MNR første
Page 37 and 38: efter alt at dømme værdien af den
Page 39 and 40: ekæmpelse af fattigdommen i landet
Page 41 and 42: De enkelte sektorer Bolivia er rigt
Page 43 and 44: Det bolivianske landbrug lider ogs
Page 45 and 46: Minearbejderne dulmer deres sult og
Page 47 and 48: gennem bjergene. For dem er vejen e
Page 49 and 50: alt), heriblandt Bolivia. Hvis det
Page 51 and 52: Sociale forhold Fattigdommens ansig
Page 53: I 1995 satte regeringen en uddannel
Page 57 and 58: Bolivias antinarkolov 1008 blev ved
Page 59 and 60: Paraguay) har dannet MERCOSUR. Chil
Page 61 and 62: Godt støttet af amerikanske milit
Page 63 and 64: Bolivias udvikling er præget af de
Page 65 and 66: og produktionsmetoderne blev med ti
Page 67 and 68: ter bl.a. investeringer i biveje, v
Page 69 and 70: Ny præsident og regeringsrokade Ef
Page 71 and 72: COB Central Obrera Boliviana, Boliv
show all

En politisk og økonomisk oversigt af Steffen V. Knudsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?