By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

12
Maskinhuset, nu kendt som koncertstedet
”Pumpehuset”. I forgrunden den
sidste rest af ”Aborreparken”.
nu samlet her, og sådan var det
indtil vandforsyningen for få år
siden blev lagt sammen med
bl.a. elforsyningen til Københavns
Energi. Så blev bygningerne
overflødige, og de har
siden kun været meget lidt benyttet.
På det sidste er der dukket truende
skyer op for vandværksbygningerne.
Københavns
Hovedbibliotek, der for få år
siden flyttede fra Kultorvet til
Krystalgade, er atter kommet i
pladsnød, og de kloge folk på
rådhuset har set sig om efter et
passende nyt sted for biblioteket.
Til sidst var der to muligheder
tilbage: Israels Plads og Vandværkets
grund, og af disse lader
det til at man foretrækker vandværksløsningen.
Dog understreges
det, at det populære koncertsted
”Pumpehuset”, der for
10-15 år siden blev indrettet i
det gamle maskinhus, skal bevares
som koncertsted.
Det ville være udmærket, hvis
hovedbiblioteket kunne indrettes
i de gamle bygninger, men dertil
er de næppe egnet, og der er formentlig
heller ikke plads nok –
specielt ikke hvis ”Pumpehuset”
skal opretholdes. Det er altså
tanken at nedrive Nebelongs
bygninger og bygge nyt. Men
det vil være synd og skam.
Vandværket har altid ligget
afsondret og utilgængeligt, og
det er derfor ikke videre kendt,
at dets bygninger rager højt op
blandt de tidlige eksempler på
historicistisk arkitektur og tilmed
repræsenterer en enestående
kulturhistorie som landets ældste
bevarede vandværksbygninger.
Men hvorfor er disse storartede
bygninger så ikke blevet fredet?
Det skyldes at rummene er
ændret og indgangsdørene
udskiftet, og så naturligvis at det
ikke mere er vandværk. At bygningernes
arkitektoniske kvaliteter
er i behold spiller en underordnet
rolle.
Det burde være muligt at
finde en passende ny funktion,
som bevarer og udnytter kvaliteterne
i de gamle vandværksbygninger.
Det kunne være som en
filial af Teknisk Museum (dampmaskinen
skulle i så fald tilbage
til maskinhuset) eller et hvilket
som helst formål, som ville give
byens borgere og turister anledning
til komme her og opleve et
fint bygningsmiljø fra for ca.
150 år siden. Skal København så
ikke have et nyt hovedbibliotek?
Jo, gerne. Men det kan jo ligge
mange andre steder. Et læserbrev
foreslog for nylig det forladte
Scala ombygget til formålet,
eller hvad med en placering i
Ørestaden?
Omtale af vandværket i
Studiestræde i Kjøbenhavn og
Omegn. Illustreret Reisehaandbog
udgiven af Foreningen ”Fremtiden”,
redigeret af P.V. Grove. 1870, s. 89:
Kjøbenhavns Vandværk er beliggende
paa Farimagsveien ligeoverfor
Jernbanestationerne. Det
begyndte sin Virksomhed i 1859
og forsyner nu Staden og dens
Forstæder med c. 25 Millioner
Tdr. Vand om Aaret. Denne
Vandmængde erholdes deels fra
nogle smaa Søer, hvoraf Damhuussøen
er den vigtigste, der
om Vinteren og Foraaret fylde
sig med Tøbrudsvandet, deels
fra artesiske Kilder, der ere
beliggende 1 1/2 à 2 Miil fra
Byen. Naar Vandet i Søerne paa
Grund af sneefattige Vintre eller
tørre, hede Somre ikke strækker
til, forøger man Vandmængden
fra de artesiske Kilder ved at
oppompe Vand fra nogle store,
ved disse Kilder anlagte Brønde,
der gaae ned til det vandførende
Lag. Vandet renses ved Filtrering,
flyder i reen Tilstand ind til
en dyb Beholder ved Vandværket,
oppompes ved Maskinerne
fra denne og trykkes direkte ind
i Hovedledningerne, der forgrene
sig til alle Byens Gader. Det
Vand, som Maskinerne oppompe
mere, end Byens øjeblikkelige
Forbrug kræver, gaaer gjennem
en Sideledning op til et høitliggende
Reservoir på Frederiksberg
Bakke i Søndermarken,
ligeoverfor Slottet. Dette Reservoir
tjener deels til Sikkerhed,
hvis der skulde indtræde en
Standsning i Pompemaskinernes
Virksomhed, deels til at forsyne
Byen om Natten, da Maskinerne
ikke arbeide. I Byen er Vandet
indledet til saagodtsom ethvert
Huus, og det stiger ved Trykket
op til de høieste Etager. Vandværket
er let tilgængeligt for
Reisende, hvilke der med Forekommenhed
tilstedes Adgang,
naar man derom henvender sig
til Inspekteuren, der har Bolig
og Kontor paa Værket.