By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark
By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark
By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
maler. Måske skulle man hellere<br />
have ringet efter en murer, som<br />
kunne retablere den pudsede<br />
facade med dens særlige porøse<br />
stoflighed og skiften med vejrliget.<br />
Farver til facader kom fra jorden<br />
indtil omkring 1950'erne.<br />
Pigmenterne var variationer af<br />
Et rosa hus i Den gamle by<br />
okker: rå okker, brændt okker<br />
eller glødet okker – gul, rød eller<br />
det blommefarvede pigment<br />
dodenkop. Desuden brugte man<br />
umbra, som også kunne være<br />
enten rå eller brændt. Hvilke pigmenter<br />
man særligt anvendte,<br />
skyldtes handelsruter og arkitektoniske<br />
idealer i de perioder, hvor<br />
byen udviklede sig som følge af<br />
velstand eller bybrande. Disse få<br />
farver anvendtes til murfladerne<br />
med kalk som bindemiddel. Da<br />
kalken kun kan binde en begrænset<br />
mængde pigment, blev facadefarverne<br />
altid forholdvis lyse<br />
og matte.<br />
Igennem århundreder blev byggematerialerne<br />
kalket eller malet<br />
i deres egne farver. Således bliver<br />
røde mursten rødkalket, gule<br />
mursten gulkalket, sandsten<br />
malet i sandstensfarve, marmor<br />
malet hvidt osv. Man malede især<br />
for at beskytte materialerne, men<br />
også for at idealisere dem ved at<br />
fjerne farveforskelle i naturmaterialerne.<br />
Med farver kunne man<br />
også illudere et byggemateriale,<br />
man ikke havde råd til. Et pudset<br />
bindingsværkshus blev rødkalket<br />
for at ligne er murstenshus. På<br />
samme måde ligger der en ambition<br />
bag de grønne træporte, som<br />
skulle ligne antikke bronceporte.<br />
Gulbrune malinger får fyrretræ til<br />
at ligne mahogni eller nøddetræ.<br />
Der er et system bag facadernes<br />
udformning og farvesætning.<br />
De bærende og bårne dele af en<br />
facade kan være præciseret ved<br />
hjælp af farver. De bærende dele<br />
som sokkel, søjler og gesimser<br />
skal se stærke ud og får derfor<br />
Stofligheden er vidt forskellig i de<br />
mange hvide farver. Stoflighed er en<br />
glemt kvalitet i bygningsmaling. Maleri<br />
af J.B. Oudry fra 1753: Den hvide and.<br />
stenfarve – også selv om de kun<br />
er trukket i puds for at spare.<br />
Som regel er der højst to farver<br />
på en facade: een på murfladerne,<br />
og een på de arkitektoniske<br />
elementer som sokler, gesimser<br />
og indfatninger. Og det er næsten<br />
altid den samme stenfarve på de<br />
forskellige elementer.<br />
I slutningen af 1700-årene,<br />
hvor man dyrkede antikken, som<br />
man troede var hvid, blev hvide<br />
oliemalede facader idealet. I<br />
5
Change language