By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

14 Carlo Scarpa’s Gypsotheca i Possagno. Foto: Maria Erle. Bagtrappen i Realkredit Danmark, Jarmers Plads, Foto: Jens Frederiksen. Palladio, der er født i Vicenza, og som arbejdede både dér og i Venedig, hvor han byggede paladser og landvillaer for mange af de rige købmænd i området, lærte sig mange detaljer fra tiden, deriblandt netop også Stucco Lustro teknikken. Palladio er en af de mest indflydelsesrige arkitekter vi kender. Hans værk: ”Arkitekturens Fire Bøger” blev udgivet i Venedig i 1570. Hans inspiration var Vitruvius’ bøger, og andre end han, f.eks Alberti, Serlio og Vignola hentede også inspiration fra Vitruvius og skrev deres betydningsfulde bøger om arkitektur. I Europa og England fik Palladios virke og bøger imidlertid vidtrækkende betydning for bygningskunsten. Man kan tænke på Inigo Jones i England, som bl.a. skabte the Queen’s House i Greenwich, the Banqueting House i Whitehall, St. Pauls Church i Covent Garden og Sir Christopher Wrens St. Pauls Cathedral. Endvidere Chiswick House, som er modelleret over Palladios Villa Rotunda af William Kent og Lord Burlington. I Amerika kan vi nævne det Hvide Hus af James Hoban, Universitetet i Virginia af Thomas Jefferson, Metropolitan Museum of Art af Richard Morris Hunt og Joseph Howland Hunt. I Norditalien udvikledes flere marmorpudsvarianter. Hvor den oprindelige Stucco Lustro udelukkende bestod af en blanding af læsket kalk og pulveriseret marmor, fandt man her frem til en ny blanding: Stucco Veneziano – eller Spatolato, en renæssanceteknik, hvor materialerne er fint marmorstøv, vegetabilske olier og farvepigmenter, men hvor kalken som bindemiddel er erstattet af har- piks, og hvor påføringsteknikken har mange flere muligheder. Der er dog den forskel, at medens den oprindelige Stucco Lustro er anvendelig både til udendørs brug og i interiører i mange forskellige variationer, er Stucco Veneziano kun anvendelig i interiører. Til gengæld har den mange fordele med hensyn til farver, da den ikke har den blegende kalk som indhold. Disse meget holdbare overflader har været brugt i middelhavsområdet op gennem tiden, men det ser ud til, at det er den italienske arkitekt Carlo Scarpa (1906 - 1978), der med sin fine sans for detaljer og stofligheder virkelig har bragt dem ind i moderne arkitektur. Han har anvendt disse overflader med deres glatte, blanke og strålende virkemidler i kombination med og som kontrast til mere rustikke overflader.
Real Kredit Danmark. Foto: Jens Frederiksen. I sine byggerier som f.eks. Castel Vecchio og Banca Populare i Verona eller i Gypsothecaet i Possagno og mange andre steder har han anvendt disse materialer og teknikker på overbevisende måde til hele rum, såvel som til lofter, skærmvægge og andre detaljer, hvor Spatolato’en på grund af sin blanke, facetterede struktur virker som accent og highlight. Det er inspirationen fra Carlo Scarpa, som for alvor har gjort klassisk marmorpuds til et nutidigt materiale. Den levende tradition, som altid har været til stede i Italien, har han dyrket og kultiveret til perfektion og dermed givet os andre inspiration til at fortsætte. I Danmark kender vi til anvendelse af klassisk marmorpuds, eksempelvis fra værker fra det 20. århundredes første del, som f.eks. Politigården, Frimurerlogen og det Kongelige Teaters nye scene “Stærekassen” i København, hvor arkitekten Holger Jakobsen har anvendt Stucco Lustro eller klassisk marmorpuds i interiørerne i mange farver – en for hver etage. Foruden disse danske eksempler kan der også henvises til brug af klassisk marmorpuds i en række andre skandinaviske interiører med udgangspunkt i nyklassiske strømninger. Jeg tænker på eksempler som Gunnar Asplunds Stadsbibliotek 1920-28 og Peter Celsings Sveriges Riksbank 1965-74 i Stockholm, samt Göteborgs Koncerthus af Niels Einar Erikson i 1935. Alle de nævnte eksempler eksisterer endnu og står stadig med deres forskellige marmorpudsoverflader som beviser på materialets holdbarhed og evne til at ældes med ynde. Privat badeværelse – hvidt med indlagt turkis flise og et antikt spejl. Foto: Maria Erle. Endvidere er klassisk marmorpuds kommet i forgrunden igen i nutidens internationale arkitektur. For eksempel ser vi den fra midten af 1980’erne anvendt igen og igen i de store museumsbyggerier i Europa. At have med disse overflader at gøre stiller krav om nye og anderledes holdninger, både hos håndværkere, bygherrer og arkitekter. Udover kvaliteten af materialerne er det håndværkerens tekniske snilde, kunstneriske sans og kær-lighed til et veludført arbejde, som skaber de smukke resultater. Det forudsætter også, at man som bygherre er indstillet på at investere i en langtidsholdbar kvalitet, og at man kan værdsætte, at en bygning modnes. Sidst, men ikke mindst er det en forudsætning at arkitekterne 15
Page 1 and 2: 66 MARTS 2005 LANDSFORENINGEN FOR B
Page 3 and 4: BYENS FARVER Af arkitekt Bente Lang
Page 5 and 6: maler. Måske skulle man hellere ha
Page 7 and 8: en facade. Det drejer sig om at opn
Page 9 and 10: Vandværket blev som nævnt anlagt
Page 11 and 12: Karnappen på bagsiden af den oprin
Page 13: LYSENDE PUDS Af Maria Erle, arkitek
Page 17 and 18: Ny Carlsberg Glyptotek, H.C. Anders
Page 19 and 20: KVÆGTORVET I AALBORG Af Jørgen El
Page 21 and 22: Kvægtorvet (nr. 53 på kortet) bes
Page 23 and 24: aflyst. I stedet gik turen til hans
Page 25 and 26: PROGRAM FOR LANDSFORENINGENS ÅRSM
Page 27 and 28: Forskningscentret Skov & Landskab.
Page 29 and 30: udviklingstendenser som nationalpar
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?