By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

12 Maskinhuset, nu kendt som koncertstedet ”Pumpehuset”. I forgrunden den sidste rest af ”Aborreparken”. nu samlet her, og sådan var det indtil vandforsyningen for få år siden blev lagt sammen med bl.a. elforsyningen til Københavns Energi. Så blev bygningerne overflødige, og de har siden kun været meget lidt benyttet. På det sidste er der dukket truende skyer op for vandværksbygningerne. Københavns Hovedbibliotek, der for få år siden flyttede fra Kultorvet til Krystalgade, er atter kommet i pladsnød, og de kloge folk på rådhuset har set sig om efter et passende nyt sted for biblioteket. Til sidst var der to muligheder tilbage: Israels Plads og Vandværkets grund, og af disse lader det til at man foretrækker vandværksløsningen. Dog understreges det, at det populære koncertsted ”Pumpehuset”, der for 10-15 år siden blev indrettet i det gamle maskinhus, skal bevares som koncertsted. Det ville være udmærket, hvis hovedbiblioteket kunne indrettes i de gamle bygninger, men dertil er de næppe egnet, og der er formentlig heller ikke plads nok – specielt ikke hvis ”Pumpehuset” skal opretholdes. Det er altså tanken at nedrive Nebelongs bygninger og bygge nyt. Men det vil være synd og skam. Vandværket har altid ligget afsondret og utilgængeligt, og det er derfor ikke videre kendt, at dets bygninger rager højt op blandt de tidlige eksempler på historicistisk arkitektur og tilmed repræsenterer en enestående kulturhistorie som landets ældste bevarede vandværksbygninger. Men hvorfor er disse storartede bygninger så ikke blevet fredet? Det skyldes at rummene er ændret og indgangsdørene udskiftet, og så naturligvis at det ikke mere er vandværk. At bygningernes arkitektoniske kvaliteter er i behold spiller en underordnet rolle. Det burde være muligt at finde en passende ny funktion, som bevarer og udnytter kvaliteterne i de gamle vandværksbygninger. Det kunne være som en filial af Teknisk Museum (dampmaskinen skulle i så fald tilbage til maskinhuset) eller et hvilket som helst formål, som ville give byens borgere og turister anledning til komme her og opleve et fint bygningsmiljø fra for ca. 150 år siden. Skal København så ikke have et nyt hovedbibliotek? Jo, gerne. Men det kan jo ligge mange andre steder. Et læserbrev foreslog for nylig det forladte Scala ombygget til formålet, eller hvad med en placering i Ørestaden? Omtale af vandværket i Studiestræde i Kjøbenhavn og Omegn. Illustreret Reisehaandbog udgiven af Foreningen ”Fremtiden”, redigeret af P.V. Grove. 1870, s. 89: Kjøbenhavns Vandværk er beliggende paa Farimagsveien ligeoverfor Jernbanestationerne. Det begyndte sin Virksomhed i 1859 og forsyner nu Staden og dens Forstæder med c. 25 Millioner Tdr. Vand om Aaret. Denne Vandmængde erholdes deels fra nogle smaa Søer, hvoraf Damhuussøen er den vigtigste, der om Vinteren og Foraaret fylde sig med Tøbrudsvandet, deels fra artesiske Kilder, der ere beliggende 1 1/2 à 2 Miil fra Byen. Naar Vandet i Søerne paa Grund af sneefattige Vintre eller tørre, hede Somre ikke strækker til, forøger man Vandmængden fra de artesiske Kilder ved at oppompe Vand fra nogle store, ved disse Kilder anlagte Brønde, der gaae ned til det vandførende Lag. Vandet renses ved Filtrering, flyder i reen Tilstand ind til en dyb Beholder ved Vandværket, oppompes ved Maskinerne fra denne og trykkes direkte ind i Hovedledningerne, der forgrene sig til alle Byens Gader. Det Vand, som Maskinerne oppompe mere, end Byens øjeblikkelige Forbrug kræver, gaaer gjennem en Sideledning op til et høitliggende Reservoir på Frederiksberg Bakke i Søndermarken, ligeoverfor Slottet. Dette Reservoir tjener deels til Sikkerhed, hvis der skulde indtræde en Standsning i Pompemaskinernes Virksomhed, deels til at forsyne Byen om Natten, da Maskinerne ikke arbeide. I Byen er Vandet indledet til saagodtsom ethvert Huus, og det stiger ved Trykket op til de høieste Etager. Vandværket er let tilgængeligt for Reisende, hvilke der med Forekommenhed tilstedes Adgang, naar man derom henvender sig til Inspekteuren, der har Bolig og Kontor paa Værket.
LYSENDE PUDS Af Maria Erle, arkitekt maa. Fotos: Forfatteren m.fl. Ny Carlsberg’s Forskningscenter, Valby. Foto: Stanis Zolcynski. Lysende puds eller Stucco Lustro som det kaldes på italiensk er en gammel håndværksmæssig teknik, kendt fra romerske villaer fra antikken samt fra Pompeji og Herkulanum. Arkitekten Marcus Vitruvius Pollio skrev værket ”Ti Bøger om Arkitektur” ca. år 30 – 20 f.Kr., hvor han i den 7. bog behandler overflader. Han taler om læsket kalk blandet med sand, der lægges på i flere lag, før man når frem til den endelige overflade, som består af marmorpuds eller Stucco Lustro, en blanding af læsket kalk og knuste marmorkorn i forskellige størrelser, der lægges på i flere lag og presses med værktøjet, så den danner en glat blank overflade. Plinius omtaler overfladen med betegnelsen Marmoratum. Den oprindelige Stucco Lustro er hvid, men den kan indfarves med kalkægte pigmenter, eller man kan bruge en knust farvet marmor som tilsætningsstof. Man kan også give den hvide Stucco Lustro nye udtryk ved at tilsætte f.eks. pulveriserede mursten, knust farvet marmor eller knuste østersskaller. Eller man kan bruge den hvide eller indfarvede Stucco Lustro som malegrund for fresco eller secco teknikker som man f.eks. gjorde i Pompeji. I 1511 oversatte den italienske munk Giovanni Giocondo fra Verona Vitruvius´ bog fra latin og græsk til italiensk. Netop i renæssancen opstod der stor interesse for mange bygningsmæssige traditioner fra romerrigets tid. Stenhuggeren og arkitekten Andrea 13
Page 1 and 2: 66 MARTS 2005 LANDSFORENINGEN FOR B
Page 3 and 4: BYENS FARVER Af arkitekt Bente Lang
Page 5 and 6: maler. Måske skulle man hellere ha
Page 7 and 8: en facade. Det drejer sig om at opn
Page 9 and 10: Vandværket blev som nævnt anlagt
Page 11: Karnappen på bagsiden af den oprin
Page 15 and 16: Real Kredit Danmark. Foto: Jens Fre
Page 17 and 18: Ny Carlsberg Glyptotek, H.C. Anders
Page 19 and 20: KVÆGTORVET I AALBORG Af Jørgen El
Page 21 and 22: Kvægtorvet (nr. 53 på kortet) bes
Page 23 and 24: aflyst. I stedet gik turen til hans
Page 25 and 26: PROGRAM FOR LANDSFORENINGENS ÅRSM
Page 27 and 28: Forskningscentret Skov & Landskab.
Page 29 and 30: udviklingstendenser som nationalpar
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?