By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

More documents

Recommendations

Info

26 ANMELDELSER Lys eller ej Peter Olesen: Lys eller ej. København og Paris når mørket falder på. 2004. 104 sider, illustreret. Pris: 199,- kr. Peter Olesen har før givet udtryk for at han synes at Københavns bygningsmonumenter skal belyses, når mørket har sænket sig over byen. Dette synspunkt uddyber han i sin nye bog. Det er nærmest en billedbog, hvori han i form af opslag viser parvis matchende motiver fra Paris – som er belyst – og København – som henligger i mørke. Det er en effektfuld præsentation af dilemmaet: lys eller ej. Igennem generationer har den opfattelse været fremherskende, at projektørbelysning af bygninger er vulgær og arkitektonisk forringende, hvorimod lys i vinduerne var en kultiveret måde at fremhæve monumentalbygninger på. Et hårdtslående argument leverede Det særlige Bygningssyns daværende sekretær, arkitekt Bent Rud, da han i 1970’erne illustrerede en artikel i Arkitekten om problemet med et fotografi af sit eget ansigt belyst nedefra. Alle kunne se hvor forkert det virkede. For det er jo det egentlige problem: Disse store, ofte fritliggende bygninger må jo i sagens natur i langt de fleste tilfælde projektørbelyses nedefra, hvad der let kan give bygningerne et uvirkeligt og spøgelsesagtigt udseende. I København er i de senere år enkelte bygninger blevet belyst, mest koncentreret på Kongens Nytorv: Det kgl. Teater, Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre m.fl. Også flere som efter Peter Olesens mening ikke burde være det. Han efterlyser med andre ord belysning efter en overord- net plan, og han anerkender også problemerne ved belysning nedefra. 25-50 steder i København mener han kunne fortjene at blive fremhævet på denne måde, og det er disse eksempler han behandler i sine opslag: Frue Kirke stillet over for Notre Dame, Marmorkirken over for Sacré Coeur, Christiansborg over for Assemblé Nationale, Københavns Universitet over for Sorbonne osv. Det er nu ikke altid at sammenstillingen falder ud til de belyste, parisiske monumenters fordel. Sacré Coeur er således et skræmmende eksempel på det uheldige i belysning nedefra. Omvendt er flere af de københavnske motiver utroligt smukke – Hammershøjske – i deres stemningsfulde dunkelhed, kun oplyst af enkelte velplacerede gadelygter: Domhuset, Gråbrødre Torv, der fremtræder som indbegrebet af Københavnsk guldalder, H.C. Andersens og Søren Kierkegaards by. Det er vel også en kvalitet vi skal tage vare på. b er ikke blind for at det i nogle tilfælde kan være acceptabelt at belyse – ovenfra – og måske overvejende nyere bygninger, men må tilråde den største forsigtighed når det gælder bygninger i København inden for voldene. Peter Olesens tekst er frisk, og budskabet går klart ind. Fremhæves skal desuden bogens mange fremragende billeder, fotograferet af Torben Petersen. SE LANDSFORENINGENS HJEMMESIDE WWW.BYOGLAND.DK A.T. En klassiker Michael Steen Johnsen: Arkitekten Gehrdt Bornebusch. Arkitektens Forlag 2004. 192 sider, rigt illustreret. Pris: 348,- kr. Gehrdt Bornebusch er en af vor tids gode arkitekter. Nu nærmer han sig de 80 år, og en yngre arkitektkollega har følt sig tilskyndet til at skrive en fin og engageret bog om ham. Han var en af ”de skrappe drenge”, Max Brüel, Jørgen Selchau, Henning Larsen og så Bornebusch der havde et tegnestuefællesskab og ”støvsugede” arkitektkonkurrencerne for præmier i 1950’erne. De havde alle været ansat hos Arne Jacobsen og havde alle en udpræget fornemmelse for kvalitet. Glostrup Krematorium, Herlev Sygehus og Holbæk Seminarium hører til tegnestuens kendte og skelsættende arbejder. Senere skiltes deres veje, men også enkeltvis formåede de at sætte sig markante spor. Bornebusch har tegnet og opført et stort antal bygninger: det krumme sommerhus på Sjællands Odde, den danske ambassade i Beijing, Esbjerg Seminarium, Plejehjemmet på Løjtegårdsvej, Tårnby Bibliotek, Forskningscentret for Skov & Landskab, Skovskolen i Nødebo og Sognegården i Hellerup. Hertil kommer ombygningen af Nationalmuseet og restaureringen af Rådvad og Brumleby. Alle får de udførlig omtale og dokumenteres med tegninger og farvefotos. Karakteristisk for Bornebuschs huse er at han har tænkt dem til stedet, og at de mest vellykkede er dem der har kunnet indgå i en naturgiven sammenhæng: det krumme sommerhus,
Forskningscentret Skov & Landskab. Det første af dem er blevet fredet. Det er kun sket for ganske få arkitekter i levende live. Bornebusch er en levende klassiker. Og han tegner stadig huse – A.T. Fra barok til Biedermeier Kirsten Lindberg: Fra barok til Biedermeier. By og borger i København.Tegnestuen Tilia Montana, 2004. 349 sider, illustreret. Pris: 350,- kr. Kirsten Lindberg, der vil være kendt af mange for sit kæmpeværk Sirenernes stad København I-VI, fortsætter sit forfatterskab inden for dansk bygningshistorie. Vi har tidligere omtalt hendes bog om frimurerordenens bygninger (se b 58), og nu foreligger så hendes seneste værk, som adskiller sig lidt fra de tidligere bøger. Det handler stadig om det gamle Københavns bygningskultur, men indgangen til emnet er denne gang en skildring af fire familiers liv med hovedpersonerne tobaksfabrikant Paulus Roslin 1726- 1800), murmester Johan Henrich Brandemann (1736-1803), brygger Christen Asleben Lindam (1734-1801) og vajsenhusforstander Hans Henrich Frost (1766-1825). De fire familier havde tilsyneladende ikke noget med hinanden at gøre, familieoverhovederne virkede inden for helt forskellige erhverv, men lignede hinanden ved at have slået sig op fra beskedne kår til konfortable forhold. Alle endte de som husejere. Imidlertid lader det til at udgangspunktet for at netop de er blevet valgt til at belyse København op gennem 1700-tallet er, at de alle fik gravsteder med monumenter på Assistens Kirkegård, monumenter som for Roslin og Brandemanns vedkommende for nylig er blevet smukt restaureret, mens Lindams og Frosts for tiden er lagt i magasin med henblik på senere restaurering. Det er ikke så let at bringe liv ind i fire ikke særlig forskellige borgerfamiliers ret almindelige ydre data, som de kan udledes af arkiverne, selv om Kirsten Lindberg har lagt stor fantasi og arbejde i at finde utraditionelle kilder. Kirsten Lindberg er først og fremmest bygningshistoriker, og det er da også i skildringen af de huse, familierne beboede og ejede, at hun er på mest sikker grund. Alle husene er gengivet i opstalter og planer, men desværre er mange af dem senere forsvundet, hvad der svækker interessen noget. Enkelte eksisterer imidlertid stadigvæk og er tillige af mere end almindelig interesse. Murmester Brandemann ejede således den bekendte Møntmestergård opført i 1680’erne, og i vore dage genopført i ”Den gamle By”, Århus. Det var også Brandemann der leverede tegningen til Skydeselskabets gård på Vesterbro, nu kendt som Københavns Bymuseum. Disse bygninger får udførlig omtale. Men derudover skildres i indledende kapitler de store bybrande og hvad de medførte af nyt byggeri. Endvidere den ”fredelige” tid mellem de to store bybrande, der ikke var så fredelig endda; mange mindre brande og den store eksplosion af krudttårnet på Rosenkrantz’ Bastion 1779 anrettede store skader, hvortil kommer katastrofen ANMELDELSER Christiansborg brand 1794. Vi hører om skiftende arkitektoniske idealer repræsenteret af arkitekter som J.C. Krieger, N. Eigtved, C.F. Harsdorff og C.F. Hansen. Men også mange af de mindre bygmestre, som satte deres præg på byen får behørig omtale: Philip de Lange, M.H. Petermann, J.M. Quist, J.D. Backhausen, A.C. Wilcken og Thomas Blom m.fl. A.T. Sikring af bevaringsværdige bygninger SikringsGuiden. Om sikring af bevaringsværdige bygninger mod brand, tyveri, indbrud og hærværk. Udg. af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. 2004. 115 sider, ill. Pris: 187,50 kr. Kan bestilles via DBIs hjemmeside www.brandteknisk-institut.dk eller på tlf. 36 34 90 00. Man kan erstatte eller genskabe mangt og meget, men det bedste er alligevel at bevare de originale bygninger og bygningsdele. Denne bog giver råd og vejledning om hvordan man bedst kan sikre de bygningskulturelle værdier mod brand, tyveri, indbrud og hærværk. Den er forfattet af en lang række kyndige folk, der siden 1992 har udgjort en tænketank til imødegåelse af problemerne. Hvert af de faremomenter, der omtales i titlen, har fået sit kapitel, hvori omtales såvel tekniske som mere juridiske forholdsregler. En af de vigtigste er at man skal tænke sig om, men derudover er der en lang række ting man kan gøre. Sprinkleranlæg, videoovervågning, pladeforstærkning af døre, sikringsglas, jerngitre, alarmanlæg, elektro- 27
Page 1 and 2: 66 MARTS 2005 LANDSFORENINGEN FOR B
Page 3 and 4: BYENS FARVER Af arkitekt Bente Lang
Page 5 and 6: maler. Måske skulle man hellere ha
Page 7 and 8: en facade. Det drejer sig om at opn
Page 9 and 10: Vandværket blev som nævnt anlagt
Page 11 and 12: Karnappen på bagsiden af den oprin
Page 13 and 14: LYSENDE PUDS Af Maria Erle, arkitek
Page 15 and 16: Real Kredit Danmark. Foto: Jens Fre
Page 17 and 18: Ny Carlsberg Glyptotek, H.C. Anders
Page 19 and 20: KVÆGTORVET I AALBORG Af Jørgen El
Page 21 and 22: Kvægtorvet (nr. 53 på kortet) bes
Page 23 and 24: aflyst. I stedet gik turen til hans
Page 25: PROGRAM FOR LANDSFORENINGENS ÅRSM
Page 29 and 30: udviklingstendenser som nationalpar
Page 31 and 32: ADRESSELISTE Landsforeningens besty

By & Land - Marts 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?