Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Fra et olieforurenet marskområde vil der i længere tid efter rensningen sive olie ud i afvandingsrenderne. Denne olie kan opfanges ved i en længere periode at opretholde spærringer, eventuelt af opsugningsmiddel, i renderne, hvorved den udsivende olie ikke spredes yderligere. 12.11.5. Rensning af vader Det er vigtigt at fjerne olien fra vaderne, idet den ellers kan spredes af tidevandet og forurene nye områder. Olie på vaderne kan ved lavvande skrabes sammen med maskiner. Sammenskrabning bør ske med maskiner, som kan indstilles til kun at skrabe det øverste olieholdige lag sammen, f.eks. grader, sneplov, jordhøvl eller frontlæsser. For kun at få så lille en affaldsmængde som muligt, og for ikke at skade dyrelivet, er det vigtigt ikke at fjerne mere materiale end nødvendigt. Skrabning af de tættere bevoksede dele af vaden bør, så vidt dette er muligt, foregå manuelt. Olien kan også fjernes fra vaderne ved spuling. Olien kan herfra samles i gravede render, hvorfra den kan opsamles med f.eks. skimmer eller slamsuger. I nogle tilfælde vil olien umiddelbart kunne opsuges med slamsuger, eventuelt kan slamsugeren udstyres med et fladt mundstykke. Mindre oliemængder kan opsamles manuelt. Håndskrabere kan f.eks. anvendes. Den sammenskrabede olie opsamles herefter som ovenfor, eller, hvis det drejer sig om mindre mængder, i tønder. Rensningen påbegyndes i alle tilfælde så vidt muligt fra strøm- og vindsiden. Hvis vegetationen er helt dækket af olie, vil spuling sjældent kunne fjerne al olien. Planterne bør derfor afklippes, men det er vigtigt ikke at beskadige rødderne. Det afklippede plantemateriale opsamles i tønder. 12.11.6. Efterrensning af marsk og vader Nogen egentlig mekanisk efterrensning af marsk og vader vil sjældent være hensigtsmæssig på grund af den yderligere nedslidning og beskadigelse af marsk og vader, rensningen vil kunne forårsage. Det kan dog overvejes at gennemføre en biologisk oprensning. Se herom i kapitel 13. Når rensningen af marsk og vader er afsluttet, skal der imidlertid foretages en oprydning og reetablering. Olien og rensningsarbejdet har ofte givet skader i marsken og på vaderne i form af ødelagt plantedække og nedslidte eller afskrabede områder. På disse områder kan en genplantning overvejes. 12.11.7. Forebyggelse af olieforurening af strandeng Forebyggelse af olieforurening af strandeng kan ske ved hjælp af flydespærringer og opsugningsmidler som nævnt under marsk. Da der oftest ikke er noget væsentlig tidevand, vil spærringerne være mere effektive ved strandenge end ved marskområder. 12.11.8. Rensning af strandenge De rensningsmetoder, som er beskrevet for marskområder, kan også bruges på strandenge.
Spuling, optagning med slamsuger og skimmere, anvendelse af opsugningsmidler, afklipning af plantedækket eller - hvis forureningen er meget omfattende - sammenskrabning af den forurenede jord, kan således foretages. Afvejninger af oliens skadevirkninger mod rensningsforanstaltningernes skadevirkninger kan medføre, at det besluttes at lade olien ligge, helt eller delvis. 12.11.9. Efterrensning af strandenge Nogen egentlig mekanisk efterrensning vil sjældent være hensigtsmæssig på grund af den yderligere nedslidning og beskadigelse af strandengen, som efterrensning vil kunne betyde. En efterfølgende biologisk oprensning kan imidlertid overvejes. Se herom i kapitel 13. Opretholdelse af spærringer af afvandingsrenderne i en længere periode efter olieforureningen vil kunne opfange udsivende olie. 12.12. Klippekyster, høfder og moler Oliens spredning på klipper, høfder og moler, samt de rensemetoder, der kan anvendes for at fjerne olien, ligner hinanden meget. Dette afsnit dækker derfor både klippekyster samt høfder og moler og andre lignende menneskeskabte konstruktioner. På klippekyster er grænsen mellem land og hav diffus, bestemt af stedets bølgegang. Ved brændingskyster kan havplanter nå højt op over højvandslinien, og graden af overskylning fremkalder en inddeling af kysten i forskellige zoner. Plantebælterne benævnes efter havets aftagende indflydelse: bølgeslagszonen, bølgesprøjtzonen og saltstøv-zonen. Klippekyster findes i Danmark kun på Bornholm, men høfder, moler og større sten byder planterne på samme levevilkår som klippekyster. De dyr, der lever på klipper, er for det meste fastsiddende dyr, som kræver et stabilt underlag. Det er fx rurer, snegle og muslinger. Desuden er der normalt gode betingelser til stede for et rigt fugleliv. På Bornholm findes klippepytter som er levesteder for en helt speciel fauna afhængigt af, om pytten påvirkes mest af salt- eller ferskvand.
Page 1 and 2:
Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4:
6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6:
12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8:
Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10:
Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12:
1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14:
2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16:
2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18:
3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20:
7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22:
Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24:
Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26:
det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28:
truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29 and 30:
Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 31 and 32:
6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34:
6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36:
6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38:
API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40:
7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42:
Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44:
0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46:
8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48:
koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50:
9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52:
Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54:
hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56:
Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82: min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84: 12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86: ) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88: 12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90: Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92: Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94: Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96: Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98: Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100: ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102: Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104: Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106: Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107: suppleres med endnu er spærring, d
Page 111 and 112: Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114: 13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116: egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118: yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120: I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122: olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124: 14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?