Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

13.1.1. Hvilke bestanddele af råolien kan nedbrydes af bakterier? Bestanddelene af en råolie kan opdeles i nogle hovedfraktioner efter den kemiske sammensætning. Disse bestanddele er mere eller mindre modstandsdygtige over for biologisk nedbrydning. 13.1.1.1. Mættede kulbrinter Ligekædede kulbrinter (n-alkaner) med en kædelængde på mellem 10 og 26, er nogle af de forbindelser i råolie, der nedbrydes hurtigst ved bakterielle processer. Forgrenede alkaner er mere modstandsdygtige overfor bakteriel nedbrydning og cyklo-alkaner er særligt modstandsdygtige overfor bakteriel nedbrydning. Ligekædede alkaner med få kulstofatomer (under 10) i kæden, er giftige over for mikroorganismer, og sådanne forbindelser hæmmer derfor den biologiske nedbrydning. 13.1.1.2. Aromatiske kulbrinter Aromatiske kulbrinter er generelt mere modstandsdygtige overfor mikrobiel nedbrydning end de mættede kulbrinter. Monoaromatiske kulbrinter, fx benzen, er giftige overfor mikroorganismer bl.a. fordi de opløser cellevæggen. I lave koncentrationer, er disse forbindelser dog bakterielt nedbrydelige. Aromatiske forbindelser med flere ringe er mindre giftige overfor bakterier, men bionedbrydeligheden falder med stigende antal ringe. 13.1.1.3. Resiner og asfaltener Sådanne forbindelser er svært tilgængelige for mikrobiel nedbrydning. Forbindelserne har været betragtet som biologisk ”unedbrydelige”, men nyere undersøgelser tyder dog på, at sådanne forbindelser undergår en vis biologisk nedbrydning. Sammenfattende er nedbrydeligheden af oliekulbrinter faldende i følgende rækkefølge: Ligekædede alkaner (n-alkaner), forgrenede alkaner, aromatiske forbindelser med lav molekylevægt, cykliske alkaner. Dette mønster er dog ikke almengyldigt, og den biologiske nedbrydning af ellers svært nedbrydelige forbindelser kan fremmes ved tilstedeværelsen af andre olieforbindelser. Der findes pt. ikke databaser, der angiver, i hvilken udstrækning olier er biologisk nedbrydelige og hvor hurtigt nedbrydningen forløber. 13.1.2. Forhold af betydning for den biologiske nedbrydning af olie Som nævnt ovenfor har oliens sammensætning en væsentlig betydning for, i hvilket omfang olien kan nedbrydes ved biologiske processer. Den biologiske nedbrydning påvirkes dog i meget væsentligt omfang af andre forhold, herunder temperaturen, tilstedeværelsen af næringssalte og ilt. Også den omdannelse af olien, der sker umiddelbart efter spildet, har betydning for den biologiske nedbrydning. Fordampningen af de giftige, lettere fraktioner, kan øge bionedbrydningen, mens dannelse af vand-i-olieemulsioner, generelt hæmmer den biologiske nedbrydning. Fotooxidation kan medvirke til dannelsen af kulbrinter, der er lettere opløselige i vand og dermed lettere tilgængelige for biologisk nedbrydning ved mikroorganismer. Generelt øges hastigheden af den mikrobielle nedbrydning af olien med stigende temperaturer, ligesom stigende iltindhold også øger nedbrydningen af olie ved biologiske processer. Nedbrydning af olie ved iltfattige forhold, fx af olie, der er
egravet i bundmaterialet eller på kyster med finkornet materiale, sker generelt meget langsomt. Kvælstof og fosfor er nødvendige for at den biologiske nedbrydning kan foregå. Typisk medgår der omkring 70 gram kvælstof og 7 gram fosfor til biologisk nedbrydning af 1 kg olie. Udspredning af kvælstof- og fosforsalte kan derfor øge hastigheden af den biologiske nedbrydning. Tilstedeværelsen af mikroorganismer, der kan nedbryde oliekulbrinter, er i sagens natur den væsentligste forudsætning for, at nedbrydning kan finde sted. Generelt findes olienedbrydende organismer overalt i havet og på kysterne, og de vil opformeres, når der tilføres olie. Principielt kan den biologiske oprensning fremmes ved enten at tilføre store mængder olienedbrydende mikroorganismer eller ved at sørge for, at der bl.a. ilt og næringssalte til stede i det nødvendige omfang – eller begge dele. På baggrund af adskillige gennemførte forsøg, anses det ikke for nødvendigt at tilføre specielle olienedbrydende mikroorganismer. De tilførte organismer vil som oftest alligevel blive udkonkurreret af de mikroorganismer, der allerede er i området, og som er tilpasset forholdene på stedet. Derfor bør oprensning ved hjælp af mikroorganismer ske ved at optimere forholdene for de mikroorganismer, der allerede findes i området. Det følgende er således baseret på, at den naturlige biologiske nedbrydning stimuleres. Dette kan først og fremmest ske ved tilførsel af næringssalte. 13.2. Anvendelse af biologisk oprensning Som nævnt ovenfor, anses det for at være mere hensigtsmæssigt at stimulere den naturlige bestand af mikroorganismer i et forurenet område frem for at tilføre mikroorganismer, der kan nedbryde oliekulbrinter. Ved en vurdering af, om det ved en olieforurening er hensigtsmæssigt at fremme den naturlige nedbrydning af oliekulbrinterne, bør der lægges en plan for, hvordan denne oprensning skal gribes an. Da biologisk oprensning ikke er noget, der gennemføres fra den ene dag til den anden, men kan tage måneder, er der tid til at tilrettelægge den biologiske oprensning. Samtidig vil biologisk oprensning være en metode, der anvendes efter en første mekanisk oprensning. På baggrund af et større litteraturstudie, har den amerikanske Miljøstyrelse, EPA, opstillet retningsliner for, hvordan biologisk oprensning kan tilrettelægges, samt hvordan det kan vurderes, om biologisk oprensning er en hensigtsmæssig oprensningsmetode i det givne tilfælde. Af disse retningslinier fremgår det, at følgende punkter er væsentlige i forbindelse med biologisk oprensning. 1. Vurdering af om biologisk oprensning er anvendelig i det givne tilfælde 2. Planlægning af den biologiske oprensning 3. Gennemførelse overvågning og afslutning af den biologiske oprensning
Page 1 and 2:
Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4:
6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6:
12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8:
Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10:
Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12:
1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14:
2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16:
2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18:
3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20:
7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22:
Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24:
Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26:
det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28:
truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29 and 30:
Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 31 and 32:
6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34:
6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36:
6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38:
API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40:
7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42:
Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44:
0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46:
8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48:
koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50:
9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52:
Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54:
hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56:
Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58:
Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60:
Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62:
Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82: min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84: 12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86: ) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88: 12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90: Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92: Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94: Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96: Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98: Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100: ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102: Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104: Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106: Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108: suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110: Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112: Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113: 13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 117 and 118: yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120: I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122: olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124: 14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?