Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Sammenfatning
Vejledningen gennemgår i kapitel 2 myndighedernes ansvars- og opgavefordeling i
tilfælde af forurening af havet og forurening af kyster og strande samt havne. I
kapitel 3 gives en række retningslinier for opstilling af kommunale
beredskabsplaner for sanering af kyster, strande og havne. I kapitel 4 er redegjort
for de fastsatte regler for fordeling af udgifter til beredskab og
bekæmpelsesforanstaltninger mellem de implicerede myndigheder.
I kapitel 5 er kort beskrevet nogle af de mest betydningsfulde sager om
olieforureninger fra de seneste 35 år. Her illustreres forskellige rensningsaktioner
og effekter af olieforurening. Dette skal give indblik i diversiteten af olieforurening
og anskueliggøre erfaringer fra tidligere håndtering af olieforureninger fx
vigtigheden af beredskabsplaner.
Kapitlerne 6-13 er bygget op omkring beskrivelser af forskellige
strandrensningsmetoder anvendt på givne kyststrækninger i relation til disses
geologiske udformning, biologiske sårbarhed, olieuheldets størrelse og art m.v.
Vejledningens sigte er at anvise strandrensningsmetoder, som tager størst mulig
hensyn til de forskellige kysttypers sårbarhed over for olieforurening og over for
selve rensningsarbejdet.
Tidligere olieforureninger har vist, at forureningens karakter, og dermed de mest
hensigtsmæssige rensningsmetoder, varierer fra det ene tilfælde til det andet. Da
det derfor er umuligt at opstille detaljerede retningslinier for rensningsarbejdet efter
enhver tænkelig olieforurening af en kyststrækning, må der ved hver enkelt
olieforurening foretages en vurdering af, hvilke rensningsmetoder og
bortskaffelsesmetoder, der vil være de bedst egnede.
Som støtte for denne vurdering er der i kapitel 6 foretaget en gennemgang af oliens
fysiske egenskaber af betydning for blandt andet spredning og omdannelse på
kysten. Dette er yderligere uddybet i kapitel 7, hvor det er beskrevet, hvorledes det
må forventes, at forskellige olietyper under forskellige forhold vil blive omdannet
og spredt på havet. I kapitel 8 er de biologiske skadevirkninger af olien kort
gennemgået. Baggrunden herfor er blandt andet, at de potentielle biologiske
skadevirkninger har betydning for, hvordan oprensningen skal gribes an, samt for
hvilke kystområder, der skal søges beskyttet bedst muligt.
Selve rensningen af kyststrækningerne er gennemgået i kapitel 12. I dette kapitel er
der desuden en beskrivelse af, hvordan det kan prioriteres, hvilke kyststrækninger,
der skal søges beskyttet bedst muligt i tilfælde af et oliespil, samt, hvilke kyster,
der så vidt muligt skal renses først for at få den bedste udnyttelse af ressourcerne.
Kapitlet indeholder desuden en gennemgang af rensningen for olie på de enkelte
kysttyper, og det er beskrevet, hvordan en eventuel efterrensning kan gribes an.
Den naturlige biologiske nedbrydning af olie kan på forskellig måde fremmes.
Fremme af den biologiske nedbrydning kan være en hensigtsmæssig måde at
efterrense en kyststrækning på, ligesom det i nogle tilfælde kan være den primære
rensemetode. Dette er behandlet i kapitel 13. Fremme af den biologiske
nedbrydning kræver, at der udarbejdes en detaljeret plan for gennemførelsen og
moniteringen af rensningen.