Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

koncentrationer kan således for det enkelte individ føre til døden på længere sigt og
true visse arters beståen i et olieforurenet område.
8.3.3. Akkumulering af oliekulbrinter
Akkumulering eller ophobning af et stof i en organisme vil foregå, når stoffet
optages hurtigere end det udskilles. Langsom eller manglende udskillelse kan
skyldes, at organismen kun i ringe omfang, eller slet ikke, er i stand til at nedbryde
det pågældende stof, eller ikke har nogen mekanisme til at komme af med stoffet.
Akkumulering af olieprodukter sker både i dyr og planter, og vil særligt ske i
områder, hvor der er en længerevarende tilførsel af olie, fx i nærheden af havne og
raffinaderier. Det kan også ske i områder hvor spildt olie enten er sivet ned i
strandmaterialet eller har haft mulighed for at sedimentere og derefter langsomt
frigives til vandet over en længere tidsperiode. Selvom oliekoncentrationerne i
vandet sådanne steder som regel er små, vil akkumulering i organismerne betyde,
at koncentrationen kan blive fx 50-100 gange højere end i vandet. Når
akkumulering af giftige stoffer når en vis grænse, vil organismen gradvist svækkes
og eventuelt dø. Akkumulerede stoffer vil kunne vandre i fødekæderne fx fra alger
til muslinger til fisk og eventuelt til mennesker.
8.4. Oliekulbrinter i fødevarer
Optagelse af oliekulbrinter i fisk og muslinger kan ske ved så lave koncentrationer
som 1 ppb (parts per billion (milliard)) det vil sige 1 mikrogram kulbrinte i 1 liter
vand, og en eventuel akkumulering i arter, der anvendes som menneskeføde, kan
udgøre en sundhedsfare.
Nogle oliekulbrinter giver fisk og muslinger afsmag. Ud over den sundhedsfare
olieindhold i marine dyr kan udgøre, hvis de spises, kan de ofte være uspiselige
p.g.a. olieafsmag. Mennesker kan smage så lave olieindhold som 0,5 ppb.
Også kræftfremkaldende oliekulbrinter kan optages af nogle marine organismer, og
kan derfra komme til at indgå i menneskeføde. Blandt andre kan polycykliske
aromatiske kulbrinter, PAH’er optages. Disse stoffer alene giver ikke nogen
afsmag og kan kun konstateres ved analyse. Kræft er blevet konstateret i muslinger
på olieforurenede områder. Anvendelse af marine organismer som føde fra
olieforurenede områder bør undgås.
8.5. Olieforurening og havbrug
Olieforurening kan skade fisk i havbrug. Fiskene kan ikke slippe væk fra
olieforureningen, og kan selv ved mindre mængder olie få afsmag af olien og
derfor blive uspiselige. Olien kan binde sig til netburene på havbrug, og over en
længere periode frigive oliebestanddele, og derved være en kilde til langvarig
påvirkning af fiskene i bruget.
8.6. Særligt sårbare områder
Der er mange områder i landet, hvor dyre og plantelivet er særligt sårbart overfor
olieforurening, og hvor det derfor ved olieforurening kan være vigtigt at prioritere
indsatsen højt. Se desuden afsnit 12.4. og følgende afsnit.