Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Overfladevand i udløb fra havne og fjorde kan indeholde spor af olieholdigt materiale. Såfremt der sker et akut olieudslip i et sådant område, skal der tages en prøve fra vandet i området udenfor det akutte olieudslip. Hvis et olieudslip er fordelt i et tyndt lag på sand/jord, skal der tages en prøve fra et tilsvarende område i nærheden, som ikke har været udsat for olieudslip. 10.12. Prøvetagning af olie på fugle og andre dyr Hvis et olieudslip har ramt fugle og andre dyr kan det være af interesse at få denne olie analyseret. Fjer, pels etc. som indeholder olie kan skæres af og placeres i prøvebeholderen. Kontroller at materialet ikke indeholder væv eller tekstilmateriale, som kan rådne undervejs. Døde olieforurenede fugle eller andre dyr kan stoppes i plastposer med etiketter og dybfryses inden transport til laboratoriet. Prøver med store mængder organisk materiale skal altid nedfryses for at øge holdbarheden. Rådfør evt. med biologiske eksperter og kontakt de rette myndigheder/institutioner før afsendelse af døde dyr for at sikre en korrekt forsendelse og en forsat ”kold” opbevaring ved prøvernes ankomst til laboratoriet. 10.13. Retslig efterforskning Prøver fra udslip og formodede kilder sammenlignes under den retslige efterforskning i henhold til en nøje fastlagt laboratorieprocedure. Den metode der anvendes af mange lande i Europa, er beskrevet i rapporten ”Identifikation af Olieudslip”, der blev udsendt i 1991 af NORDTEST. Metoden benytter en avanceret teknik baseret på GC/MS (gaschromatografi - massespektrometri). GC/MS – metoden udviser klare fordele frem for andre analysemetoder for olieudslip. Der kan drages sikrere konklusioner med hensyn til mulig identitet mellem udslippet og en formodet kilde. En anden fordel er, at der kræves langt mindre prøvemængder, således at det bliver muligt at identificere prøver fra meget tynd oliefilm på vandoverfladen. 10.14. Andre metoder til brug for identificering og efterforskning. Udover udtagning af olieprøver med påfølgende analyser findes en række metoder til at afgøre, om hvorvidt gældende kriterier for udslip af olie i havet er overholdt, eller om hvorvidt en konstateret olieforurening kan henføres til en potentiel forurener. Af disse metoder kan nævnes: 10.14.1. Visuel Observation Direkte visuel observation er den foretrukne måde, hvorpå man kan genkende og vurdere et oliespild, som overstiger de lovlige grænser i den internationale konvention MARPOL 73/78. Det omtrentlige volumen af olien, som forurener et havområde, kan blive bestemt ved at vurdere dækningen og ved at observere fremtoningen af og farven på olien.
10.14.2. Remote Sensing (fjernovervågning) Remote sensing systemer er en effektiv måde, hvorpå man kan opdage udledninger af olie til havs og fremskaffe information til brug som bevis. Data indsamlet fra alle sensorer gemmes og kan undersøges umiddelbart efter eller når det ønskes. Ligeledes kan fastbilleder eller fastholdte (frosne) billeder og almindelige højtopløselige fotografiske billeder forsynet med dato, tid, position og andre togtdata blive gemt eller – såfremt der rådes over passende udstyr - overføres til jorden via billedtransmission. Moderne civile luftbårne remote sensing systemer er baseret på et multi-sensor koncept med mulighed for anvendelse i al slags vejr samt både om dagen og om natten, og de er designede til maritim overvågning. Endelig kan satellitovervågning også anvendes til visse specielle formål. 10.14.3. Modellering af spildt olies adfærd Det er muligt ved hjælp af en computer at køre en matematisk model af den spildte olies opførsel, retningen og hastigheden med hvilken den bevæger sig og måden hvorpå den spredes og ændrer egenskaber. Det er også muligt at bruge disse teknikker til at følge et udslip tilbage til det geografiske område, hvorfra det stammede, såkaldt Back-tracking. Back-tracking kan således dels anvendes som hjælpemiddel til at identificere et forurenende fartøj og dels til at eliminere en mistænkt forurener for yderligere undersøgelser.
Page 1 and 2:
Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4:
6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6:
12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8:
Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10:
Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12:
1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14:
2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16:
2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18:
3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20:
7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22: Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24: Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26: det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28: truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29 and 30: Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 31 and 32: 6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34: 6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36: 6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38: API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40: 7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42: Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44: 0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46: 8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48: koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50: 9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52: Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54: hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56: Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71: Foretag “skumningen” flere gang
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82: min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84: 12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86: ) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88: 12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90: Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92: Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94: Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96: Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98: Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100: ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102: Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104: Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106: Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108: suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110: Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112: Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114: 13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116: egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118: yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120: I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122: olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124:
14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?