Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Tabel 6: Sammenhæng mellem en oliefilms udseende, oliefilmens tykkelse og den omtrentlige oliemængde pr. kvadratkilometer Oliefilmens udseende Oliefilmens tykkelse i mm. Omtrentlig oliemængde, liter pr. km 2. Næppe synlig 0,00004 44 Sølvfarvet 0,00008 88 Let farvet 0,00015 176 Klare farver 0,0003 351 Uklare, dæmpede farver 0,001 1.168 Mørkt-sort 0,002 2.237 Kilde: Field Operations Guide, United States Coast Guard, 2000 edition. US Coast Guards hjemmeside http://www.uscg.mil/hq/g-m/nmc/response/index.htm Ved friske spild kan olien ligge på havet i flere centimeters tykkelse, og det er ikke muligt ud fra oliens farve eller udseende i øvrigt at bedømme mængden. 7.1.2. Oliens drift med vind og strøm Olien vil bevæge sig på havoverfladen med samme hastighed og i samme retning som overfladevandet. Oliens bevægelsesretning og hastighed er således et resultat af strømmens retning og hastighed og vindens retning og hastighed. Ved moderate vindhastigheder vil olien bevæge sig med ca. 3 - 4 procent af vindens hastighed, og oliens bevægelsesretning og -hastighed vil være summen af vindens og strømmens påvirkning. Ved vindhastigheder over omkring 4 - 5 meter i sekundet vil olien brydes op i flager. 7.2. Omdannelse, forvitring Olie, der kommer i kontakt med vand, luft og lys, undergår en række forandringer, så de kemiske, fysiske og biologiske egenskaber ændres. Forandringerne begynder at ske umiddelbart efter spildet. Den hastighed forandringerne sker med afhænger af olietypen og vejrforholdene. Ændringerne betegnes som “forvitring” eller med et engelsk udtryk “weathering” og skyldes fordampning af dele af olien, opløsning i havet af dele af olien, naturlig dispergering, emulsionsdannelse, sedimentering og nedbrydning af olien. I det følgende er de forhold, der har særlig betydning for oliens omdannelse, gennemgået. 7.2.1. Fordampning Fordampningshastigheden for en spildt olie afhænger af, hvilken olietype, der er tale om, af havtemperaturen, lufttemperaturen, vindhastigheden, bølgebevægelsen og solindstrålingen samt af oliefilmens tykkelse. Spild af lette olieprodukter, fx benzin eller petroleumsprodukter, kan fordampe i løbet af få timer. Ved spild af en let råolie kan op til 40 procent af olien være fordampet i løbet af 24 timer om sommeren, mens der ved en havtemperatur på 3- 6° C kun vil fordampe omkring 25 procent i samme tidsrum. En væsentlig mindre del vil fordampe af en tung råolie, der kun indeholder en mindre mængde af lette fraktioner. Ved bølgebevægelse, hvor bølgerne kammer over, foregår fordampningen af de lette fraktioner meget hurtigt på grund af den store overflade, olien får ved forstøvning i bølgetoppen.
Efter den første fordampning af de lette fraktioner fra olien, falder fordampningshastigheden betragteligt. Fx vil der først være sket en fordampning af yderligere 10 procent af den spildte olie efter omkring 15 døgn ved sommertemperaturer, og fordampningen af de tunge fraktioner af olien vil være ganske ubetydelig. Den resterende olie på havet vil ved fordampningsprocessen få en stadigt stigende massefylde, ligesom olien vil blive mere tyktflydende. Det påvirker den fortsatte omdannelse af olien. Valget af oprydningsteknik og udstyr skal tilpasses oliens nye egenskaber. Den spredning af olien på havet, der skyldes tyngdekraften, vil aftage samtidig med, at olien på grund af fordampningen bliver mere tyktflydende. 7.2.2. Opløsning af olie i vandet Opløseligheden af oliekulbrinter i vand er meget ringe, men forøges på grund af nedbrydning og omdannelse af de oprindelige stoffer i olien til lettere opløselige forbindelser. Som et gennemsnit kan der umiddelbart opløses 0,005 gram af en råolie i 1 liter havvand. På trods af den ringe opløselighed kan en målelig del af olien dog fjernes fra en flydende olieflage ved opløsning, idet vandmasserne under en olieflage ofte vil være i bevægelse og udskiftes og derved til stadighed føre opløste stoffer bort. Fordampningen af de lette fraktioner, der også er de fraktioner, der lettest lader sig opløse i vand, foregår dog mange gange hurtigere end opløsningen i vandet. 7.2.3. Naturlig dispergering Olie kan blive spredt i vandmasserne som små dråber. Dette kaldes naturlig dispergering. I hvilken grad der sker en naturlig dispergering, afhænger af vejrforholdene og olietypen. Bølger, der kammer over, kan dele en olieflage op i dråber, der med bølgerne føres ned under vandoverfladen. Ganske små oliedråber kan forblive suspenderet i vandmasserne og efterhånden blive blandet op med større mængder vand. Herved øges den hastighed, hvormed den naturlige nedbrydning af olien sker. Større dråber kan igen flyde op til overfladen efter en drivende olieflage og her enten danne en oliefilm eller en sammenhængende flage af olie. Olietyper, der kan forblive letflydende i længere tid efter et spild, og ikke påvirkes væsentligt af omdannelsesprocesser, kan ved storm blive naturligt dispergerede i vandmasserne og derved fjernes fra havoverfladen og blive spredt i vandmasserne, hvor der kan foregå en relativt hurtig nedbrydning af olien. 7.2.4. Emulsionsdannelse Olie er som nævnt meget lidt opløselig i vand, men olie og vand kan blandes ved emulsionsdannelse. En emulsion er en form for opslæmning af en væske i en anden væske, hvor de to væsker ikke er opløselige i hinanden. Olie i vand kan danne to former for emulsioner: olie-i-vand-emulsion og vand-i-olie-emulsion. I olie-i-vand-emulsion er findelte oliedråber fordelt i den sammenhængende vandfase; i vand-i-olie-emulsion er findelte vanddråber fordelt i den sammenhængende oliefase. Eksempler på de to emulsionsformer er mælk, der er en olie-i-vand-emulsion og smør, der er en vand-i-olie-emulsion. Begge typer emulsioner dannes ved kraftig omrøring.
Page 1 and 2: Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4: 6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6: 12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8: Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10: Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12: 1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14: 2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16: 2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18: 3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20: 7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22: Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24: Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26: det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28: truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29 and 30: Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 31 and 32: 6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34: 6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36: 6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38: API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39: 7. Spredning og omdannelse af olie
Page 43 and 44: 0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46: 8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48: koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50: 9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52: Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54: hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56: Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82: min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84: 12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86: ) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87 and 88: 12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 89 and 90: Hvis der er kendskab til et olieuds
Page 91 and 92:
Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94:
Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96:
Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98:
Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100:
ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102:
Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104:
Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106:
Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108:
suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110:
Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112:
Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114:
13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116:
egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118:
yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120:
I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122:
olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124:
14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?