Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvis der er kendskab til et olieudslip inden olien når kysten, kan indsatsen i første<br />
række bestå af at beskytte <strong>om</strong>råder mod olieforurening, det vil sige, at der skal<br />
udlægges spærringer ud for kysten eller i strandlinien, bugter og havneindløb<br />
afspærres m.m. Havne/marinaer i nærheden af truede kyststrækninger bør sikres<br />
mod forurening ved udlægning af flydespærringer ved indsejlingerne. Ved denne<br />
forebyggende indsats vil det s<strong>om</strong> hovedregel være nødvendigt at prioritere, hvor<br />
det er vigtigst at beskytte kysten, idet der s<strong>om</strong> regel ikke vil være hverken tid eller<br />
materiel til rådighed til at gennemføre en spærring af alle de truede<br />
kyststrækninger. Beslutninger <strong>om</strong> forebyggende indsats i form af udlægning af<br />
spærringer er stærkt afhængige af vejrliget, idet blæst og bølger kan betyde, at<br />
udlægning af spærringer på vandet kan være uden betydning, og i værste fald blot<br />
belaste de ressourcer der er til stede med et unødigt tidsforbrug og et efterfølgende<br />
vanskeligt arbejde med at rense flydespærringer for olie. I sådanne tilfælde kan det<br />
i nogle situationer være den eneste løsning at lade olien drive på land og tage den<br />
op her. Ved særligt føls<strong>om</strong>me <strong>om</strong>råder s<strong>om</strong> fx strandenge og marsk<strong>om</strong>råder, kan<br />
dispergering i nogle tilfælde være en mulighed, hvis det er muligt at nå, inden olien<br />
k<strong>om</strong>mer ind på lavt vand.<br />
For at kunne prioritere indsatsen, så det bedste resultat opnås, skal der gennemføres<br />
en række vurderinger af bl.a. kysternes type og karakter, dyre- og plantelivet og<br />
olieforureningens <strong>om</strong>fang.<br />
Der er udviklet forskellige prioriteringssystemer for, hvorledes en sådan<br />
prioritering kan foretages. Der er i det følgende redegjort for nogle af disse<br />
systemer.<br />
En væsentlig del af et prioriteringssystem er en præcis klassificering af de<br />
forureningsramte eller – truede kyststrækninger. Derfor er det en fordel, <strong>om</strong> der<br />
allerede foreligger en kystklassificering i forbindelse med beredskabsplaner. Ved<br />
justering og revision af beredskabsplaner, vil det være hensigtsmæssigt at opdatere<br />
eller udvide allerede foreliggende data <strong>om</strong> kysternes sårbarhed over for olie. Se i<br />
øvrigt kapitel 3.<br />
Hvis det foreliggende materiale <strong>om</strong> kyststrækningernes føls<strong>om</strong>hed ikke er<br />
tilstrækkeligt detaljeret, skal der foretages en hurtig inddeling af det forurenede<br />
eller forureningstruede <strong>om</strong>råde efter føls<strong>om</strong>heden overfor olieforurening. Den<br />
nedenfor foreslåede klassificering, der bygger på det såkaldte ESI-system, kan<br />
anvendes. Mest hensigtsmæssigt kan føls<strong>om</strong>heden markeres på et kort. Der findes<br />
standardsignaturer, der kan anvendes til angivelse på kortet ved<br />
kystklassificeringen.<br />
12.5.1. Kystklassificering<br />
Kystklassificeringssystemet ESI (Environmental Sensitivity Index), blev udviklet i<br />
USA i 1976 og er senere blevet udbygget og forbedret.<br />
ESI-klassificeringen bygger på, at fastlæggelsen af en kystlinies føls<strong>om</strong>hed over<br />
for olieforurening ikke alene kan ske på baggrund af kystmaterialets beskaffenhed,<br />
men også afhænger af de kræfter i form af bølgepåvirkning og tidevand, der<br />
påvirker kysten, samt af kyst<strong>om</strong>rådets biologiske sårbarhed. Således bygger ESIsystemet<br />
på en karakteristik og forståelse af de fysiske kystprocesser,<br />
kystmaterialet, kysttype, olietypen, oliens <strong>om</strong>dannelse og virkninger og det<br />
mønster sedimenttransporten har i det pågældende <strong>om</strong>råde, samt den biologiske<br />
sårbarhed.