Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

12.3. Kysttyper Det udgangsmateriale, som de danske kysttyper er dannet af, er især moræne- og smeltevandsaflejringer fra istiden. Dette materiale formes af bølger, vandstandsændringer og strøm, som sammen med sol og vind udgør de vigtigste kystformende kræfter. Disse kræfters størrelse varierer og giver anledning til dannelsen af forskellige strandtyper. Fx sker der ved kyster, hvor vandet er stillestående, en sedimentation af finkornede partikler, hvilket kan resultere i dannelsen af strandenge. Har havet kraft nok til at transportere alle finere partikler bort , som ved en stenstrand, bliver kun sten og grus tilbage. På en sådan strand foregår der som oftest en stor materialetransport, hvorfor stranden kan skifte størrelse og udseende på kort tid, alt efter forholdet mellem aflejring af kystmateriale og nedbrydning af kysten. Udvaskning af de finere strandmaterialer behøver dog ikke i alle tilfælde at tillægges havets påvirkning. I fjorde findes der fx i nogle områder stenstrande, som er fremkommet ved nedbørens udvaskning af de finere materialer. Dyr og planter er tilpasset de levevilkår, som de enkelte strandtyper giver, og kan i visse tilfælde ikke leve andre steder. For nogle dyr og planter er levevilkårene på stranden på grænsen af, hvad de kan tåle, og derfor kan yderligere belastning i form af en olieforurening betyde, at dyrene i kortere eller længere perioder fordrives fra området. Den danske kystlinie er på ca. 7.400 km og rigt varieret. En opdeling i sandstrand, stenstrand, strandeng, marsk samt klippekyst, klinter, øer og holme, som foretaget i det følgende, vil derfor ikke i alle tilfælde tage højde for lokale forhold. Tidligere olieforureningsulykker har vist, at det kunne have været af stor betydning, hvis det på forhånd var prioriteret, hvilke strandarealer der burde renses først. Derfor bør der ved udarbejdelsen af beredskabsplaner foretages en klassificering og prioritering af kysterne, jf. kapitel 3. 12.4. Prioritering af renseindsatsen på kysterne For at opnå det bedste resultat ved rensning af kyster for olie, vil det i mange tilfælde, særligt ved forureninger, der strækker sig over større områder og forskellige kysttyper, være nødvendigt at gennemføre en prioritering af, hvor der i særlig grad skal sættes ind med forebyggende tiltag og kystrensning. En prioritering er nødvendig af hensyn til de begrænsede personalemæssige og udstyrsmæssige ressourcer der er til stede, men det er også nødvendigt at prioritere indsatsen af hensyn til at undgå, at allerede ilanddrevet olie på et senere tidspunkt spredes fx på grund af højvande, og forurener allerede rensede kyststrækninger. Ved mindre olieforureninger vil det normalt ikke være vanskeligt at prioritere, hvorledes rensningen af kysterne skal gribes an. I de fleste tilfælde vil det blive besluttet, at al olie så vidt muligt skal samles op. 12.5. Baggrund for at kunne gennemføre en prioritering af indsatsen Der er en række forhold, der er bestemmende for, hvordan det kan prioriteres, hvor indsatsen først og fremmest skal sættes ind ved en olieforurening.
Hvis der er kendskab til et olieudslip inden olien når kysten, kan indsatsen i første række bestå af at beskytte områder mod olieforurening, det vil sige, at der skal udlægges spærringer ud for kysten eller i strandlinien, bugter og havneindløb afspærres m.m. Havne/marinaer i nærheden af truede kyststrækninger bør sikres mod forurening ved udlægning af flydespærringer ved indsejlingerne. Ved denne forebyggende indsats vil det som hovedregel være nødvendigt at prioritere, hvor det er vigtigst at beskytte kysten, idet der som regel ikke vil være hverken tid eller materiel til rådighed til at gennemføre en spærring af alle de truede kyststrækninger. Beslutninger om forebyggende indsats i form af udlægning af spærringer er stærkt afhængige af vejrliget, idet blæst og bølger kan betyde, at udlægning af spærringer på vandet kan være uden betydning, og i værste fald blot belaste de ressourcer der er til stede med et unødigt tidsforbrug og et efterfølgende vanskeligt arbejde med at rense flydespærringer for olie. I sådanne tilfælde kan det i nogle situationer være den eneste løsning at lade olien drive på land og tage den op her. Ved særligt følsomme områder som fx strandenge og marskområder, kan dispergering i nogle tilfælde være en mulighed, hvis det er muligt at nå, inden olien kommer ind på lavt vand. For at kunne prioritere indsatsen, så det bedste resultat opnås, skal der gennemføres en række vurderinger af bl.a. kysternes type og karakter, dyre- og plantelivet og olieforureningens omfang. Der er udviklet forskellige prioriteringssystemer for, hvorledes en sådan prioritering kan foretages. Der er i det følgende redegjort for nogle af disse systemer. En væsentlig del af et prioriteringssystem er en præcis klassificering af de forureningsramte eller – truede kyststrækninger. Derfor er det en fordel, om der allerede foreligger en kystklassificering i forbindelse med beredskabsplaner. Ved justering og revision af beredskabsplaner, vil det være hensigtsmæssigt at opdatere eller udvide allerede foreliggende data om kysternes sårbarhed over for olie. Se i øvrigt kapitel 3. Hvis det foreliggende materiale om kyststrækningernes følsomhed ikke er tilstrækkeligt detaljeret, skal der foretages en hurtig inddeling af det forurenede eller forureningstruede område efter følsomheden overfor olieforurening. Den nedenfor foreslåede klassificering, der bygger på det såkaldte ESI-system, kan anvendes. Mest hensigtsmæssigt kan følsomheden markeres på et kort. Der findes standardsignaturer, der kan anvendes til angivelse på kortet ved kystklassificeringen. 12.5.1. Kystklassificering Kystklassificeringssystemet ESI (Environmental Sensitivity Index), blev udviklet i USA i 1976 og er senere blevet udbygget og forbedret. ESI-klassificeringen bygger på, at fastlæggelsen af en kystlinies følsomhed over for olieforurening ikke alene kan ske på baggrund af kystmaterialets beskaffenhed, men også afhænger af de kræfter i form af bølgepåvirkning og tidevand, der påvirker kysten, samt af kystområdets biologiske sårbarhed. Således bygger ESIsystemet på en karakteristik og forståelse af de fysiske kystprocesser, kystmaterialet, kysttype, olietypen, oliens omdannelse og virkninger og det mønster sedimenttransporten har i det pågældende område, samt den biologiske sårbarhed.
Page 1 and 2:
Vejledning om strandrensning Juli 2
Page 3 and 4:
6.1.2. Databaser over oliers egensk
Page 5 and 6:
12.2. OLIENS SPREDNING OG KYSTERNES
Page 7 and 8:
Sammenfatning Vejledningen gennemg
Page 9 and 10:
Summary The Danish Environmental Pr
Page 11 and 12:
1. Indledning Denne vejledning om s
Page 13 and 14:
2.2. Rapportering af observeret for
Page 15 and 16:
2.5. Indsatsens afslutning Det påh
Page 17 and 18:
3) Oversigt over kontaktmuligheder
Page 19 and 20:
7. Foranledige prøver af indsamlet
Page 21 and 22:
Det skal bemærkes, at anvendelse a
Page 23 and 24:
Udgifter til bekæmpelse af olie- o
Page 25 and 26:
det åbne hav, og olien drev mod M
Page 27 and 28:
truede amter og kommuner. Disse pla
Page 29 and 30:
Tabel 1 Overordnet inddeling af oli
Page 31 and 32:
6.2. Eksempler på råolier og olie
Page 33 and 34:
6.2.2.2. Væskeformige og faste kul
Page 35 and 36:
6.3. Nogle fysiske egenskaber Olien
Page 37 and 38: API-skalaen er baseret på vand, hv
Page 39 and 40: 7. Spredning og omdannelse af olie
Page 41 and 42: Efter den første fordampning af de
Page 43 and 44: 0,5 procent. Det kan betyde, at oli
Page 45 and 46: 8. Biologiske skadevirkninger Råol
Page 47 and 48: koncentrationer kan således for de
Page 49 and 50: 9. Materiel I den udstrækning komm
Page 51 and 52: Figur 3:, Spærring til at hindre o
Page 53 and 54: hensyn til udskiftningen af spærri
Page 55 and 56: Figur 9: Opbygning af spærring, de
Page 57 and 58: Figur 12: Princippet i en skiveskim
Page 59 and 60: Figur 16: Olietrawl, trawlposen med
Page 61 and 62: Dispergeringsmidlers effekt på en
Page 63 and 64: 9.6. Rensning af materiel Figur 18:
Page 65 and 66: 10. Prøvetagning Dette kapitel er
Page 67 and 68: en skovl, en øse, eller anden form
Page 69 and 70: 2. Dato og klokkeslæt for prøveta
Page 71 and 72: Foretag “skumningen” flere gang
Page 73 and 74: 10.14.2. Remote Sensing (fjernoverv
Page 75 and 76: man selv og andre er placeret såle
Page 77 and 78: Der findes to hovedtyper åndedræt
Page 79 and 80: Det tilsmudsede tøj og udstyr læg
Page 81 and 82: min). Der kan være behov for yderl
Page 83 and 84: 12. Rensning af olieforurenede kyst
Page 85 and 86: ) døde fugle og fisk. c) drivtømm
Page 87: 12.2. Oliens spredning og kysternes
Page 91 and 92: Følsomheds-indeks - ESI 1 2 Tabel
Page 93 and 94: Tabel 9: Vurdering af faren for rem
Page 95 and 96: Uanset prioriteringen, kan andre he
Page 97 and 98: Tabel 11: Sårbarhedstabel for natu
Page 99 and 100: ensningsarbejde forestår, når ise
Page 101 and 102: Større olieklumper kan rives samme
Page 103 and 104: Olie, der er koncentreret i vandkan
Page 105 and 106: Strandengene oversvømmes hyppigst
Page 107 and 108: suppleres med endnu er spærring, d
Page 109 and 110: Spuling, optagning med slamsuger og
Page 111 and 112: Det kan i nogle tilfælde være van
Page 113 and 114: 13. Fremme af den biologiske nedbry
Page 115 and 116: egravet i bundmaterialet eller på
Page 117 and 118: yderligere kvælstof. Undersøgelse
Page 119 and 120: I Tabel 13 er der en sammenfatning
Page 121 and 122: olien ved denne behandling føres l
Page 123 and 124: 14. Ilanddrevne tromler m.v. 14.1.
show all

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?