Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

8. Biologiske skadevirkninger
Råolier og olieprodukter kan skade marine organismer og fugle. Skadevirkningen
kan dels skyldes en mekanisk påvirkning, hvor organismerne ødelægges eller
kvæles p.g.a. tilsøling med olie, og dels en indvirkning på organismerne af oliens
indhold af giftige forbindelser.
For alle olieprodukters vedkommende er der eksempler på, at de kan indsmøre
levende organismer i et sådant omfang, at de dør. De produkter der er mest
klæbrige, og derfor vil udsætte organismerne for en langvarig tilsøling, er de
tungere bestanddele i råolie, mens lette fraktioner som benzin, petroleum og let
fuelolie (dieselolie) som oftest hurtigt vil fordampe.
De giftige forbindelser i olien kan have en akut virkning, der hurtigt medfører
døden for de ramte organismer. Forbindelserne kan også føre til beskadigelse af
organismernes stofskifte, enten ved direkte indtagelse eller ved berøring med
olieholdigt vand. Sådanne olieskadede organismer vil ofte være svækkede og
følsomme overfor andre påvirkninger.
De akutte giftvirkninger skyldes fortrinsvis de lette oliefraktioner fx benzin,
petroleum og lette fuelolier. De giftigste forbindelser i disse fraktioner er de
aromatiske stoffer fx benzen, toluen og xylener. Da disse stoffer i en vis
udstrækning er opløselige i vand, vil organismerne i havet let kunne komme i
berøring med dem.
8.1. Skader på fugle
Tilsøling af søfugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende skade,
der forvoldes af olieforurening.
Fjerene beskytter fuglene mod varmetab, men olie på fjerene ødelægger denne
beskyttende virkning. I princippet er fjerdragten bygget op af et ydre dæklag, hvis
struktur bevirker, at det er vind- og vandtæt, og under dette er der et
varmeisolerende dunlag. Olie på dæklaget ødelægger dæklagets vandafvisende
egenskaber, så der kan trænge vand ind i dunlaget, hvorved den varmeisolerende
virkning går tabt. For at en olieindsmurt fugl kan kompensere for det store
varmetab, øges stofskiftet, hvilket kan betyde, at fuglen må indtage måske 2-3
gange så stor fødemængde som normalt. Dette er kun sjældent muligt, idet
olieskadede fugles almentilstand sædvanligvis er stærkt svækket p.g.a. kulde og
den forgiftning, der opstår, når fuglen med næbbet forsøger at rense olien af sig.
Resultatet bliver, at fuglen må tære på sine fedtreserver, hvilket betyder en
nedbrydning af det varmeisolerende fedtlag, hvorved kuldens virkning forstærkes.
Olieskadede søfugle går ofte på land, hvilket muligvis nedsætter afkølingen, men
til gengæld udelukker dem fra at skaffe sig føde. Olietilsølede fugle dør derfor ofte
af sult.
Dødeligheden blandt olieskadede fugle er næsten 100 procent under vinterforhold.
En olieplet med en diameter på 3-4 cm kan være nok til at gøre det af med en fugl.