Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

12.3. Kysttyper
Det udgangsmateriale, som de danske kysttyper er dannet af, er især moræne- og
smeltevandsaflejringer fra istiden. Dette materiale formes af bølger,
vandstandsændringer og strøm, som sammen med sol og vind udgør de vigtigste
kystformende kræfter. Disse kræfters størrelse varierer og giver anledning til
dannelsen af forskellige strandtyper. Fx sker der ved kyster, hvor vandet er
stillestående, en sedimentation af finkornede partikler, hvilket kan resultere i
dannelsen af strandenge. Har havet kraft nok til at transportere alle finere partikler
bort , som ved en stenstrand, bliver kun sten og grus tilbage. På en sådan strand
foregår der som oftest en stor materialetransport, hvorfor stranden kan skifte
størrelse og udseende på kort tid, alt efter forholdet mellem aflejring af
kystmateriale og nedbrydning af kysten. Udvaskning af de finere strandmaterialer
behøver dog ikke i alle tilfælde at tillægges havets påvirkning. I fjorde findes der fx
i nogle områder stenstrande, som er fremkommet ved nedbørens udvaskning af de
finere materialer.
Dyr og planter er tilpasset de levevilkår, som de enkelte strandtyper giver, og kan i
visse tilfælde ikke leve andre steder. For nogle dyr og planter er levevilkårene på
stranden på grænsen af, hvad de kan tåle, og derfor kan yderligere belastning i form
af en olieforurening betyde, at dyrene i kortere eller længere perioder fordrives fra
området.
Den danske kystlinie er på ca. 7.400 km og rigt varieret. En opdeling i sandstrand,
stenstrand, strandeng, marsk samt klippekyst, klinter, øer og holme, som foretaget i
det følgende, vil derfor ikke i alle tilfælde tage højde for lokale forhold. Tidligere
olieforureningsulykker har vist, at det kunne have været af stor betydning, hvis det
på forhånd var prioriteret, hvilke strandarealer der burde renses først. Derfor bør
der ved udarbejdelsen af beredskabsplaner foretages en klassificering og
prioritering af kysterne, jf. kapitel 3.
12.4. Prioritering af renseindsatsen på kysterne
For at opnå det bedste resultat ved rensning af kyster for olie, vil det i mange
tilfælde, særligt ved forureninger, der strækker sig over større områder og
forskellige kysttyper, være nødvendigt at gennemføre en prioritering af, hvor der i
særlig grad skal sættes ind med forebyggende tiltag og kystrensning.
En prioritering er nødvendig af hensyn til de begrænsede personalemæssige og
udstyrsmæssige ressourcer der er til stede, men det er også nødvendigt at prioritere
indsatsen af hensyn til at undgå, at allerede ilanddrevet olie på et senere tidspunkt
spredes fx på grund af højvande, og forurener allerede rensede kyststrækninger.
Ved mindre olieforureninger vil det normalt ikke være vanskeligt at prioritere,
hvorledes rensningen af kysterne skal gribes an. I de fleste tilfælde vil det blive
besluttet, at al olie så vidt muligt skal samles op.
12.5. Baggrund for at kunne gennemføre en prioritering af indsatsen
Der er en række forhold, der er bestemmende for, hvordan det kan prioriteres, hvor
indsatsen først og fremmest skal sættes ind ved en olieforurening.