Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tabel 1 Overordnet inddeling af olier med nogle eksempler<br />
Overordnede grupper Eksempler på olieprodukter<br />
Lette olier Lette råolier, benzin, dieselolie, flybenzin<br />
Mellemtunge olier Råolier, visse fyringsolier, lette smøreolier<br />
Tunge olier Tunge råolier, asfalt, tunge smørolier, tunge<br />
fyringsolier<br />
De overordnede grupper og nogle eksempler på, hvilke olieprodukter, der tilhører<br />
grupperne, fremgår af Tabel 1.<br />
Hver olietype indeholder mange kemiske k<strong>om</strong>ponenter, hvoraf stofgruppen<br />
kulbrinter normalt udgør størsteparten. Kulbrinter er forbindelser mellem kulstof<br />
og brint. Kulstof udgør mellem 81 og 88 procent af vægten af råolie, mens brint<br />
udgør mellem 10 og 14 procent. Resten udgøres hovedsageligt af ilt, kvælstof,<br />
svovl og metaller.<br />
Tilstandsformen, fast, flydende eller gasform er angivet ved 20 grader. Desuden er<br />
smeltepunkt og kogepunkt angivet.<br />
Der findes mange forskellige typer af kulbrinter med forskellige fysiske, kemiske<br />
og biologiske egenskaber. Kulstofat<strong>om</strong>erne i kulbrinterne er typisk sat sammen i<br />
kæder af forskellig længde. Desto længere kæderne er, desto mere tyktflydende er<br />
den pågældende kulbrinte, fordi de enkelte molekyler binder sig stærkere sammen.<br />
Kulbrinter med lange kæder fordamper langs<strong>om</strong>mere end kulbrinter med korte<br />
kæder. Benzin indeholder kulbrinter med relativt korte kæder og fordamper således<br />
hurtigt, mens smøreolier med lange kæder fordamper langs<strong>om</strong>t.<br />
Råolier er udgangspunktet for fremstillingen af olieprodukter og indeholder de<br />
kulbrintetyper, der indgår i olieprodukterne, fx benzin og tung fyringsolie. En<br />
letflydende råolie, der spildes, vil derfor blive mere og mere tyktflydende<br />
efterhånden s<strong>om</strong> de lette fraktioner, herunder benzinen, fordamper og de<br />
tilbageværende tunge fraktioner bliver derved mere bestemmende for oliens<br />
egenskaber.<br />
6.1.2. Databaser over oliers egenskaber<br />
Der findes flere databaser over oliers egenskaber. Der kan fx henvises til en meget<br />
<strong>om</strong>fattende database, der er udarbejdet af Envir<strong>om</strong>ent Canada. Nedenfor er der et<br />
uddrag af de oplysninger, der kan findes <strong>om</strong> råolien ”Statoil” i denne database.