27.07.2013 Views

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

Vejledning om strandrensning - Naturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tabel 1 Overordnet inddeling af olier med nogle eksempler<br />

Overordnede grupper Eksempler på olieprodukter<br />

Lette olier Lette råolier, benzin, dieselolie, flybenzin<br />

Mellemtunge olier Råolier, visse fyringsolier, lette smøreolier<br />

Tunge olier Tunge råolier, asfalt, tunge smørolier, tunge<br />

fyringsolier<br />

De overordnede grupper og nogle eksempler på, hvilke olieprodukter, der tilhører<br />

grupperne, fremgår af Tabel 1.<br />

Hver olietype indeholder mange kemiske k<strong>om</strong>ponenter, hvoraf stofgruppen<br />

kulbrinter normalt udgør størsteparten. Kulbrinter er forbindelser mellem kulstof<br />

og brint. Kulstof udgør mellem 81 og 88 procent af vægten af råolie, mens brint<br />

udgør mellem 10 og 14 procent. Resten udgøres hovedsageligt af ilt, kvælstof,<br />

svovl og metaller.<br />

Tilstandsformen, fast, flydende eller gasform er angivet ved 20 grader. Desuden er<br />

smeltepunkt og kogepunkt angivet.<br />

Der findes mange forskellige typer af kulbrinter med forskellige fysiske, kemiske<br />

og biologiske egenskaber. Kulstofat<strong>om</strong>erne i kulbrinterne er typisk sat sammen i<br />

kæder af forskellig længde. Desto længere kæderne er, desto mere tyktflydende er<br />

den pågældende kulbrinte, fordi de enkelte molekyler binder sig stærkere sammen.<br />

Kulbrinter med lange kæder fordamper langs<strong>om</strong>mere end kulbrinter med korte<br />

kæder. Benzin indeholder kulbrinter med relativt korte kæder og fordamper således<br />

hurtigt, mens smøreolier med lange kæder fordamper langs<strong>om</strong>t.<br />

Råolier er udgangspunktet for fremstillingen af olieprodukter og indeholder de<br />

kulbrintetyper, der indgår i olieprodukterne, fx benzin og tung fyringsolie. En<br />

letflydende råolie, der spildes, vil derfor blive mere og mere tyktflydende<br />

efterhånden s<strong>om</strong> de lette fraktioner, herunder benzinen, fordamper og de<br />

tilbageværende tunge fraktioner bliver derved mere bestemmende for oliens<br />

egenskaber.<br />

6.1.2. Databaser over oliers egenskaber<br />

Der findes flere databaser over oliers egenskaber. Der kan fx henvises til en meget<br />

<strong>om</strong>fattende database, der er udarbejdet af Envir<strong>om</strong>ent Canada. Nedenfor er der et<br />

uddrag af de oplysninger, der kan findes <strong>om</strong> råolien ”Statoil” i denne database.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!