frank Hvam modtager pris fra narkomaner - Hus Forbi

af Birgitte Rørdam
foto: Sarah Bender
- I dag brænder jeg for at fortælle unge om
mit ekstremt voldelige lorteliv. Jeg håber, at
det vil få dem til at tænke sig om. Er man først
kriminel, bliver det hurtigt ens identitet, og så
er det svært at komme fri af.
Sådan lyder det fra 41-årige Tom Rostved,
der sidder fængslet på 16. år for væbnede
bankrøverier, afpresning, grov vold, kidnapning
og brug og salg af stoffer.
De sidste fire år har han været clean, og han
er ikke længere voldelig. I stedet synger han i
Vridsløselilles fangekor, spiller guitar og trommer
i et fængselsband og underviser elever på
landets skoler i, hvorfor man skal holde sig fra
kriminalitet. Han nyder at kunne være noget
for sine to døtre på 12 og 14 år, og til december
forlader han den åbne udslusningsinstitution
Engelsborg i Nordsjælland som en fri mand for
at flytte i egen lejlighed.
God til at slå
Tom Rostved opdagede tidligt, at det var nødvendigt
at forsvare sig. Han far var voldelig og
bankede ham, indtil moderen fik faderen smidt
på porten. Men på det tidspunkt havde Tom
Rostved allerede fundet ud af, at vold var den
sikreste måde at overleve på.
- Det miljø, jeg var i, var hårdt. Hvis man
ikke slog igen, blev man trynet. Jeg gik ud af
skolen efter 7. klasse – det boglige var jeg ikke
god til. Til gengæld var jeg god til at slå. Så
Tom Rostveds CV
1971: Tom Rostved bliver født
1985: Går ud af skolen
1985-1991: Sælger og tager stoffer og laver stadig
grovere kriminalitet
1991: Får sin første dom blandt andet for væbnet
bankrøveri
1993-2000: Er løsladt i korte perioder
1998: Får sit første barn
2000: Får sit andet barn
2002: Begynder i Vridsløselille Fangekor
2008: Bliver løsladt
2008: Ryger i fængsel igen for grov vold, kidnapning
og afpresning
2008: Bliver clean og stopper med at være voldelig
2010: Starter med at undervise på skoler
2010: Laver fængselsband med betjent og en anden fange
2012: Udsluses til den åbne pension Engelsborg
2012: Løslades, om alt går vel, til egen bolig i december
En chance for
at dø af alderdom
Kursskiftet lykkedes trods væbnede røverier, grov vold, kidnapning,
salg af stoffer og 16 år bag tremmer
jeg gik i byen, røg hash, tog kokain, bankede
mig til en solid status i det kriminelle miljø og
fik den magt og indflydelse, jeg så gerne ville
have, siger han og fortsætter:
- Problemet er bare, at grænserne med vold
flytter sig. Jo flere gange du er voldelig, jo hurtigere
griber du til vold, og jo grovere bliver
volden. Jeg startede med væbnede bankrøverier,
og det sluttede med, at jeg tjente penge på
at klippe fingre af folk, der ikke havde betalt
deres gæld.
Tom Rostved var 22 år, da han fik sin første
længere dom på halvandet års fængsel. Han
afsonede i Vridsløselille Statsfængsel, og her
lærte han for alvor at være kriminel. Siden har
han kun været løsladt i korte perioder. Gentagne
overfald begået i fængslet, røverier, grov
vold og afpresning begået på korte ophold i det
fri, forlængede hans ophold bag tremmer.
- Jeg havde en solid position blandt de andre
fanger, og det var en stor hjælp for mig. De
svage har det virkelig dårligt, de skal hele tiden
forsvare sig og passe på sig selv. Men jeg havde
samme rang i fængslet, som jeg havde udenfor.
Så jeg fortsatte bare med at lave penge og tage
stoffer, og derfor gjorde det mig i lang tid ikke
noget at være bag tremmer, siger han.
Afhængig af kokain
Efterhånden blev Tom Rostved imidlertid mere
og mere afhængig af kokain. Det betød, at
han skulle skaffe formuer, og presset på ham
voksede.
- Da mit forbrug af kokain toppede, skulle
jeg skaffe op mod 10.000 kroner hver dag for
at få dækket mit behov. Det tvang mig til at
lave kriminalitet konstant, og hele min tilværelse
blev efterhånden vold og stress.
I 2008 blev Tom Rostved placeret nogle
uger alene i en sikret celle, fordi han havde
haft et opgør med sine medfanger. På det
tidspunkt var der ikke én knogle i hans krop,
der ikke havde været brækket, og han var
begyndt at lave så hårde ting, at han ikke længere
kunne genkende sig selv. Han tænkte på
sine døtre, som han hele tiden havde gjort sig
Vridsløselille fangekor
De synger sig ud af kriminalitet
I Vridsløselilles Fangekor, som har eksisteret i
17 år, synger mordere, røvere og narkohandlere
med årelange domme hver søndag i fængslets
kirke. Efter at fangekoret i 2004 udgav deres
egen cd sammen med kendte danske musikere og
begyndte at give koncerter uden for murene, har
projektet fået stor anerkendelse, og det har givet
mange af fangerne nyt håb for fremtiden.
i dag er 11 af korets fanger enten flyttet til
åbne fængsler eller er løsladt. Men de synger sta-
umage for at have kontakt med, men som altid
havde måttet affinde sig med, at hans kriminelle
liv kom i første række. Og her gik det op
for ham, at det rå liv var blevet for meget.
- Jeg kan ikke forklare, hvad der skete, men
pludselig stod det fuldstændig klart for mig: Jeg
måtte stoppe, ellers ville jeg dø – enten af stofferne
eller af miljøet. Jeg er meget beslutningsfast.
Det var også det, der gjorde, at jeg kunne
udføre de grove voldshandlinger. Så fra den ene
dag til den anden stoppede jeg med stofferne og
volden og startede med at behandle folk, som
jeg gerne selv ville behandles.
Samtidig begyndte Tom Rostved at benytte
de tilbud, der var i fængslet. Han opsøgte
psykologen og psykiateren og fik tilknyttet en
terapeut, der skulle lære ham at omgås andre
mennesker uden at slå.
- For mig har det altid været naturligt at
slå. Jeg ser mig som en tørlagt voldelig, som
hele tiden skal arbejde med mig selv. Her fire
år efter, at jeg startede i behandling, taler jeg
stadig med en psykolog og med min terapeut.
Det har været hårdt arbejde, men det gode er,
at der har åbnet sig en helt ny verden for mig:
Jeg opfører mig ikke længere som en idiot, jeg
kan være en nærværende far for mine døtre,
og nu har jeg en chance for at dø af alderdom.
dig i koret og har ikke begået ny kriminalitet.
At fangekoret skulle vise sig at blive et godt
bud på et resocialiserende projekt, var ikke tilsigtet.
Heller ikke for louise Adrian, der har været
korleder og dirigent for fangekoret i alle 17 år.
- Jeg har altid interesseret mig for musikkens
indvirken på mennesker, for musik rummer glæde
og giver synlige resultater, men at vi skulle synge
for at holde fangerne fra at begå ny kriminalitet,
så langt tænkte jeg ikke. Det har bare vist sig at
Fangekoret gjorde ham blød
Tom Rostved er dog ikke i tvivl om, at det er
Vridsløselilles Fangekor, hvor han har sunget
og spillet guitar de sidste ti år, der lagde kimen
til den nye Tom Rostved.
- Fangekoret har spillet en helt afgørende
rolle for mig. Jeg har altid været glad for
musik. Man kan ikke slås, når man synger
og spiller, og samtidig proppede lederen af
fangekoret, Louise Adrian, mig med en hel
masse kærlighed. Ingen andre havde tidligere
kunne se det gode i mig. Men det kunne hun
på en måde, så jeg også selv fik øje på det, og
så begyndte det at vokse.
Siden Tom Rostveds liv tog en drejning til
det bedre, har han været med en fængselsbetjent
ude på skoler og gymnasier for at fortælle
om sit liv som kriminel. Her er det gået op for
ham, at han er en dygtig formidler, og at han
kan gøre en forskel for de unge.
- Jeg får at vide, at børn, der ellers ikke kan
sidde stille, lytter koncentreret, når jeg fortæller
om mit liv. Og jeg har fået mails fra elever,
der har takket mig for, at jeg har fået dem til
at ikke at lave kriminalitet. Jeg har brugt så
mange af samfundets ressourcer, og derfor har
jeg det utrolig godt med, at jeg nu kan give noget
tilbage. Så godt, at jeg overvejer at arbejde
mere fast med unge, når jeg bliver en fri mand.|
- Jeg kan ikke forklare, hvad der
skete, men pludselig stod det
fuldstændig klart for mig: Jeg
måtte stoppe, ellers ville jeg dø –
enten af stofferne eller af miljøet.
Jeg er meget beslutningsfast.
Det var også det, der gjorde, at
jeg kunne udføre de grove voldshandlinger.
Så fra den ene dag til
den anden stoppede jeg med stofferne
og volden og startede med
at behandle folk, som jeg gerne
selv ville behandles.
blive sådan for en del af deltagerne. Ved at tro
på de her folk og vise dem tillid, så er de vokset.
Fangekoret er blevet en succes, og ikke mindst er
fangerne blevet en succes, fortæller hun.
Fangekoret har indtil nu afholdt mere end 300
koncerter uden for murene, herunder koncerter i
München og Grønland.|
Der er for nylig udgivet en bog om Fangekoret.
Bogen kan købes på: www.adlibris.com/dk/
product.aspx?isbn=8774670875
18 | HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang | 19