frank Hvam modtager pris fra narkomaner - Hus Forbi

Hæderspris til
social aKtivist
Frank Hvam – mere beboer, indigneret menneske og humanist end Klovn
af Peter Andersen
foto: Rasmus Flindt Petersen
I et afsnit af tv-serien Klovn kommer den ene
af hovedpersonerne, antihelten Frank, til at
nappe et nummer af Hus Forbi fra en sælger i
den tro, at det er en gratisavis. Virkelighedens
Frank med efternavnet Hvam køber jævnligt
hjemløseavisen – for penge, som han selv siger
med eftertryk – og i det hele taget er der hver-
Efter 10 år med narkomaner
på trappestenen og
kanyler på gaden fik Frank
Hvam nok og gik all-in i
kampen for bedre vilkår
for Vesterbros stofbrugere.
Han blev formand for
Foreningen Fixerum, som
med indretningen af det
permanente fixerum i
Kødbyen har fuldført sin
mission, og derfor modtager
de danske stofbrugeres
hæderspris den 1. november.
ken meget klovn eller antihelt over ham denne
eftermiddag i Kødbyen på Vesterbro.
I et års tid har han været formand for Foreningen
Fixerum, der har holdt to ombyggede
ambulancer – de såkaldte fixelancer – kørende
som et tilbud til Vesterbros stofbrugere. Og
som har banet vej for et permanent fixerum i
bydelen.
Det er nu åbnet, lige der i Kødbyen, og 1.
november modtager Frank Hvam Brugerfor-
eningen for Aktive Stofbrugeres hæderspris
på vegne af Foreningen Fixerum. Som nu har
nedlagt sig selv, fordi missionen er fuldført,
som der står på hjemmesiden.
Så hvis det endelig skal være, har Frank
Hvam for en gangs skyld helterollen. Selv om
han nødig vil være ved det. Han understreger,
at det er foreningen, der modtager prisen, ikke
ham. Og han forsøgte i lang tid at holde lav
profil.
- Det er vigtigt for mig, at det ikke bare har
handlet om at kaste kendisstøv over projektet.
Jeg var i begyndelsen nervøs for, at det skulle
blive et klovneprojekt, som folk ikke tog seriøst,
fordi jeg var en del af det. Så indledningsvis
prøvede jeg faktisk at holde mig under radaren.
Du skrev netop i et indlæg i Berlingske Tidende
for to år siden, at du ikke gør noget, du 'kigger
bare'. Hvad gjorde udslaget, så du også begyndte
at gøre noget?
- Jeg kommer fra Midtjylland og har en stor
autoritetstro på, at systemet arbejder med problemerne
og løser dem. Men da jeg havde boet
på Vesterbro i 10 år, kunne jeg se, at der ikke
var sket en skid. De eneste, der handlede, var
nogle ildsjæle, som lavede uofficielle fixerum,
og hver eneste gang, der var et uofficielt fixerum,
var der færre stofbrugere på min trappesten.
Sammenhængen var så indlysende,
og det forekom mig fuldstændig vanvittigt, at
det fixerum ikke blev lavet. Og på et tidspunkt
må man selv gå i gang. Som beboer, indigneret
menneske og humanist.
Humoristisk sans
Men nogle komikere har svært ved at træde ud af
rollen.
- Det er jo ikke sådan at jeg har mistet min
humoristiske sans. Vi har holdt nogle rimeligt
morsomme bestyrelsesmøder, hvor vi har
grint både af os selv og af stofbrugerne og af
kommunen og af den fastlåste situation, som
har været så bizar og absurd. Når man laver
humor, trækker man på sine egne følelser og
fordomme, og dem har vi jo alle sammen, også
i forhold til hjemløse og stofbrugere. Og der er
gode grin i de fordomme.
Hjælper humor også, når man er til møder med
kommunen?
I Jylland kan man blive bidt af en hugorm, her kan
man træde en kanyle op i en sko, siger social aktivist
på Vesterbro Frank Hvam.
- Det hjælper helt gevaldigt. Sådan nogle
møder er altid stive indledningsvis, men vi
fandt så nogle mennesker, som rent faktisk går
op i sagen. De findes – måske lidt overraskende
for nogen – også i kommunen. Og så er vi gået
all-in.
Interviewet foregår i den ene af de to
fixelancer og afbrydes på et tidspunkt af en
stofbruger på vej ind i gården foran cafeen
Dugnad, hvor det nye fixerum ligger. Han vil
lige give hånd og sige tak for indsatsen. Her er
Frank bare Frank, vesterbro’er før tv-stjerne,
men i sin kommunikation har han været meget
opmærksom på, at han talte til hele Danmark.
Derfor har han holdt fast i ordet 'narkomaner',
selvom Brugerforeningen foretrækker det
bredere og knap så bandsatte 'stofbrugere'.
Om at redde liv
- Det er det ord, danskerne kan forstå. Hvis
man siger 'stofbrugere' i Ringkøbing, tror de,
vi er nogle pladderhumanister, der vil give alle
lov til at fyre alt det, de har lyst til. Men det
er ikke hyggenygge det her, det handler om at
redde liv. Og jeg kan love dem i Ringkøbing,
at havde de haft et tilsvarende problem som
her på Vesterbro, havde de gjort præcis det
samme.
De to ambulancer blev købt i udlandet, indregistreret
og ombygget for indsamlede penge,
blandt andet via et støtteshow i standup-templet
Bremen.
- Lynhurtigt kom folk væltende til, og
skaren af frivillige nåede 220. Vesterbro har
levet i en tilstand af afmagt i mange år, og folk
har ønsket at gøre noget, men har ikke kunnet
på grund af lovgivningen. Så opbygger man en
vrede, og den har de fået afløb for.
Fixelancerne har elimineret den sidste del
af modstanden mod at indrette et permanent
fixerum, mener Frank Hvam.
- Vi står på skuldrene af en hel masse mennesker,
som har kæmpet for det her i årevis, og
vi kunne aldrig have klaret det alene. Der har
været tale om en langsom holdningsbearbejdning
af den logik, at jo ringere narkomanerne
har det, jo færre narkomaner bliver der. Men
der bliver jo ikke færre narkomaner af, at de
bliver behandlet vanvittig dårligt.
Så fixelancerne har været en nødvendig løftestang?
- Ja, det mener vi. Vi har kunnet vise
verden, at så er det heller ikke sværere. At så
farligt var det måske heller ikke, så vrede blev
naboerne heller ikke, og så meget ballade blev
der heller ikke. Det her projekt er svært at
have noget imod, fordi det er mobilt. Vesterbro
kunne forstå, at nu løfter vi i flok, det er ikke
bare en enkelt gade, der hænger på den. Og så
er det i øvrigt svært at tæve på frivillige læger
og sygeplejersker.
8 | HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang | 9