frank Hvam modtager pris fra narkomaner - Hus Forbi

Enhver hjemløs
synger med sit næb
Når hjemløsekoret øver, så er det vigtigere, at man synger til, end at man synger rent
af Thilde Baden Rasmussen
foto: Lars Ertner
- La la la la la laaaa…
- Ja, sådan – I skal kunne mærke det helt ned
i maven.
Det er torsdag formiddag og stemmeopvarmningen
til hjemløsekorets ugentlige sangtime
er netop begyndt. Bag klaveret sidder den
anerkendte jazzpianist Torben Kjær og styrer
slagets gang.
De fremmødte kormedlemmer står i en
halvcirkel rundt om ham. Koncentreret suger
de luft ned i lungerne og forsøger at følge pianisten.
’La la la’ og ’da da da’ bliver dog hurtigt
erstattet af grin, når der ikke er mere luft til
de højeste toner.
Koret øver i E-huset på Thorsgade, Nørrebro.
Den store røde bygning er normalt et bosted
for aktive alkoholikere, men da huset både har
klaver og god plads i kantinen, er det nu også
samlingssted for hjemløsekoret. Og mens koret
begynder stemmeopvarmningen, sidder flere
af beboerne udenfor på terrassen. De suger
også luft ned i lungerne, men det er tobaksrøg
og ikke sangtoner, der kommer ud af deres
munde. Som musikken fra kantinen sniger
sig ud på terrassen, rejser flere af dem sig op,
skodder deres cigaret og vralter i retning af
klaveret. Nogle med rollator, hvor flaskerne
klirrer i takt med deres trin.
Plads til improvisation
På klaveret ligger plastikcharteks med de
sange, som koret synger.
- Det der med at huske teksterne udenad
er ikke vores stærke side, fortæller hjemløsekorets
tovholder, Ole Svendsen, med et grin.
Selvom sangteksterne ligger klar på rad og
række, er der dog også plads til improvisation,
og pianist Torben Kjær slår tonerne an til John
Mogensens ’Så længe jeg lever’. Koret stemmer
Hjemløsekoret har også deltaget i projekter sammen med andre kor. Her er nogle af deltagerne til prøve i Brorsons Kirke.
hurtigt i, og med fælles hjælp lykkedes det at
huske det meste af sangen. Især når det kommer
til passagen med ’Men du er en rullesten,
du har ikke nok i én’, hæver koret stemmerne
og synger af deres lungers fulde kraft. Kvinderne
i koret begynder at rocke fra side til side.
- Er det ikke bare godt! Torben Kjær løfter
sine hænder fra klaveret og klapper.
’Bjørnen’ får tårerne frem
Næste sang er ’I skovens dybe stille ro’. Det går
noget langsommere. Faktisk minder det lidt
om en begravelsessang, mener Edmund S. Jacobsen,
der er en af hjemløsekorets mandlige
tenorer. Han får derfor samlet sangteksterne
ind, inden aftens fred har nået at sænke sig
stille ned. Edmund vil hellere synge ’Bjørnen’
med tekst af Benny Andersen. Sangen handler
om en bjørn, der vågner fra sit hi og finder sin
mage.
- Jeg kan ikke lade være med at fælde en
Koret giver deltagerne et fast omdrejningspunkt i en omtumlet tilværelse.
tåre, for sangen giver mig hjemve til Færøerne,
hvor jeg kommer fra, og så minder den mig også
om mine hjemløse venner, forklarer Edmund.
Han har selv levet på gaden i tre år. Edmund er
med i hjemløsekoret både for hyggens skyld, og
fordi han godt kan lide at synge. For når man
synger, så giver man alt, hvad man har i sig. Det
rammer noget inde i Edmund, og han kan derfor
godt blive lidt pinligt berørt, når han pludselig
fælder en tårer under ’Bjørnen’.
- En mand plejer jo ikke at græde, siger
Edmund.
Livet er ikke det værste, man har
- Ka’ du så holde fingrene fra klaveret! Torben
Kjær giver en mand, der sidder bag ham, et
kærligt klap over fingrene, da han bevæger sig
ind på pianistens territorium. Manden med de
lange fingre sidder med en flaske kirsebærvin.
Meget passende insisterer han på at synge en
sang med den simple tekst ’Undskyld hr., må
jeg byde dem et kirsebær’. Denne sang indgår
dog ikke i korets repertoire, og i stedet fortsætter
dagens sangtime med Benny Andersen.
- Det er blevet tid til ’Svantes lykkelige dag’.
En af de mænd, der i starten sluttede sig til
koret, basker med armene til linjerne ’Fuglene
flyver i flok, når de er mange nok’. Han smiler.
Det samme gør hjemløsekorets øvrige medlemmer,
og selvom ingen af dem har haft den
nemmeste tilværelse, så synes de alligevel for
en kort stund at mene, at livet ikke er det er
værste, man har…|
Pianist Torben Kjær slår tonerne an.
Hjemløsekoret
Hjemløsekoret blev dannet, da Østre Gasværk
Teater i vinteren 2011 opførte julestykket ’Stemmer
fra Østre Gasværk’, hvor der optrådte et
hjemløsekor blandt de mange artister og sangere.
Forestillingen blev dirigeret af Frans Rasmussen,
der er kendt fra forskellige tv-programmer, for
eksempel ’Stemmer fra Vollsmose’ og ’Maestro’.
Til at starte med var hjemløsekoret tænkt som en
engangsforestilling, men da man så det engagement
og den glæde, som de hjemløse lagde i
det, endte forestillingen på Østre Gasværk Teater
med at blive startskuddet til et permanent kor for
hjemløse og socialt udsatte. Der er ingen krav til
fine sangstemmer i koret, man skal bare møde op.
Netop det kan dog være svært nok for flere af
korets medlemmer, men koret giver dem et fast
omdrejningspunkt i deres liv og noget at stå op til
om morgenen. |
Redaktionen
beklager fejl
i interviewet med folketingsmedlem Martin Henriksen
fra Dansk Folkeparti (’Dansk Folkeparti vil
lukke Natcafeen', Hus Forbi oktober 2012) spørger
jeg: ’Der er jo udenlandske hjemløse, som er frosset
ihjel i vinterkulden i Danmark. Vil i nu bare lade
dem ligge og dø.’ Martin Henriksen svarer, at det vil
man ikke, og at Dansk Folkeparti støtter akutbevillinger,
som sikrer, at ingen behøver at dø af kulde
på gaden. Jeg kan imidlertid ikke dokumentere, at
der rent faktisk er udlændinge, som er frosset ihjel i
vinterkulden i Danmark.
På hjemmesiden for Missionen blandt Hjemløse står
ganske vist: ’i vinteren 2007-8 døde to østeuropæiske
hjemløse i København,’ og der er faktisk
tale om en nyhed, som er videregivet flere andre
steder, endda på BBC. Men ifølge en artikel, som
læge Preben Brandt har skrevet for Projekt udenfor,
afkræfter Danmarks Radios udsendelse Detektor
på P1 i februar 2011 kvalificeret påstanden om
adskillige dødsfald blandt udenlandske hjemløse i
Danmark i vinterkulden.
Den oplysning, jeg viderebringer med mit spørgsmål,
har jeg altså ikke dokumentation for. Derfor
undskylder og beklager jeg formuleringen af
spørgsmålet over for Martin Henriksen og især overfor
Hus Forbis læsere.
Poul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbi
20 | HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 10 november 2012 | 16. årgang | 21