Hent bladet som PDF - LAP

personlig beretning fra
pSYkiAtritopMøDe
lØRdaG deN 3. oktobeR 2009 pÅ FRedeRIksbeRG GYmNasIUm
”det soCIale NetVÆRk” med poUl
NYRUp RasmUsseN I spIdseN HaVde
FoR FØRste GaNG FoRmÅet at samle
maNGe aF de pRIVate psYkIatRIoRGaNIsatIoNeR
UNdeR ÉN paRaplY.
Også LAP var inviteret og havde sin egen stand, ligesom
de andre foreninger som SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen
og mange flere – i alt ni foreninger deltog.
Ideen med at samle foreningerne under en hat er givet
vis, at vi alle sammen arbejder for den samme sag – dog
på hver vores måde. Men som Nyrup påpeger – når vi
står sammen, står vi stærkere! Det er god gammeldags
socialpolitik.
Jeg må tilstå, at mine forventninger ikke var de største,
da jeg tilmeldte mig dette møde – men det skulle da afprøves.
Og dér blev jeg overrasket – det var et forrygende
topmøde, som jeg tror vil komme til at rykke positivt i
psykiatriregi, hvis idegrundlaget holder vand.
Og hvorfor nu det? Min oplevelse både af selve arrangementet
og det store opbud af deltagere (ca. 800) var
overraskende, og selv fik jeg lejlighed til både at trykke
Poul Nyrup Rasmussen og Palle Simonsen i hånden.
Da jeg jo er lidt af en lobbyist, når jeg er ude til arrangementer,
måtte jeg da have en samtale med Palle Simonsen,
tidl. konservativ social- og finansminister, og det fik jeg.
Mage til socialt engageret menneske skal der ledes længe
efter – og den varme, entusiasme og viden, han udstrålede,
gjorde mig næsten mundlam. Jeg spurgte til han nys
udgivne bog ”Gemt – eller glemt”, og selvfølgelig skulle jeg
have tilsendt et anmeldereksemplar til LAP-medlemsbladet.
Vor samtale blev pludselig afbrudt af en dame, som
kom drønende i elektrisk kørestol og parkerede lige ud for
mig, hvorefter hun begyndte at udspørge Palle Simonsen
om alt og intet. Nu vil jeg ikke her afsløre for meget - men
Palle S. blinkede til mig og sagde, ”jeg sender bogen til dig”
(jeg har anmeldt bogen ”Gemt- eller glemt” andetsteds i
bladet). Det var en dårlig oplevelse at blive overfuset af én,
som jeg godt kendte i forvejen, men vi taler jo om sårbare
sjæle – og det indså jeg, at hun i den grad var. Så måtte
jeg jo være den stærke.
HVad VaR deR sÅ at bYde pÅ?
Et scenarie, hvor topmødet åbnede, var sat op ved Jacob
Haugaard som konferencier og journalisten Martin Krasnik,
som sørgede for slagets gang.
Anisette kom listende ind på scenen og fremførte et af
sine dramatiske sangnumre, som vist berørte os alle.
Derefter kom formanden for Det Sociale Netværk på scenen
med temaet ”Nyt fokus – vi kan forandre”. Nyrup, som,
jeg føler, virkelig brænder for at dette skal blive en succes,
fortæller om intentionerne med at samle flere psykiatriorganisationer
om det fælles projekt, nemlig at rette op
på psykisk syges vilkår her i Danmark.
Udtrykket ”psykisk sårbare” bliver brugt for at samle
grupperne, og forsker Christian Bjørnskov bruger også
denne vending i sit oplæg ”Hvor skal vi hen? Det gode liv
– også for psykisk sårbare.” Jeg har intet imod at psykiatribrugere
omtales som psykisk sårbare, for det er vi jo
– alle andre mennesker uden psykosociale problemer kan
jo også være sårbare i perioder. Der er intet odiøst i det.
Senere kommer Lise Jul Pedersen fra LAP med sit bidrag i
debatten, og det gjorde hun ganske godt – også selvom
vi i landsledelsen har hørt dette mange gange før, kan det
ikke siges for tit. Hun havde i øvrigt også en opgave som
filminstruktør og fotograf under det meste af topmødet,
og en del klip herfra er lagt ud på bl.a. Facebook og You-
Tube. Der var også en interessant oplægsholder i Dorte
Nielsen fra foreningen PS, som fortalte sin egen historie.
sÅ eR deR FRokost!
Klokken var blevet 12.00 og det var tid til frokosten, som
blev serveret af selveste Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg
fra kogeriet kirk & maarbjerg – Det var dejlig sund mad,
laks med masser af grønt serveret på bambusskål og med
kildevand – uhyre delikat.
Efter pausen var der indlæg fra bl.a. Sinds formand Knud
Kristensen og Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri.
Så var der et nyt underholdningstiltag – denne gang i form
af Billedsporet, som kalder sig Sjælens Teater. Altid fest og
drama i samme moment. Der var efterfølgende dialoggrupper
og debat i plenarsalen, hvor en del politikere var
mødt op.
Til sidst spillede pianistinden Katrine Gisling Chopin, og bagefter
var der fællessang – det sidste deltog jeg selv ikke i.
Alt i alt en spændende og god dag, hvor man altså samlede
det lidt triste med det positive – og selvom de fleste måtte
sidde i timevis på betonrækkerne, var der ikke mange der
forlod Frederiksberg Gymnasium i utide – hvorfor mon?
Jeg tror det skyldtes at topmødet, og ideen bag Det Soc.
Netværk var en succes. Jeg kan ikke få armene ned.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 13