Hent bladet som PDF - LAP

Bo Steen JenSen
SATSPULJEN HiStorik
satsReGUleRINGspUlJeNs etableRING oG FoRdelING.
I 1990 indgik den daværende regering, bestående af
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale
Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti
om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne,
jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent.
Aftalen betød, at der blev indført en
automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog
således, at der under visse forudsætninger afsættes
et beløb, som overføres til den såkaldte satsreguleringspulje.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem
pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere
i forhold til deres samlede andel af overførslerne.
Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret
som offentlige ydelser, der udbetales som kompensation
for bortfald af arbejdsindtægter og som tilskud,
der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det
drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-,
syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp
efter bistandsloven, efterløn, førtids- og
folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv.
Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig
økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001
på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr.,
såfremt den nuværende udvikling fortsætter.
Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først
og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug
for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke
fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af
satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes
til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer
både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til
institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets
område. Finansieringen af permanente
initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede
pulje. Til administration af en række puljer – finansieret
af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af
bevillingen til departementer og styrelser.
Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,
hvorved bevillinger overføres fra generelle
8 medlemsbladet lap • www.lap.dk
reguleringer af overførselsindkomster til en række
initiativer, som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,
der har bidraget til satsreguleringspuljen.
kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen
, November 2002 RB B103/02
Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget
justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men
ingen af disse har berørt formålet som nævnt i bemærkningerne.
Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger
via satspuljemidlerne, som ikke helt synes at
falde ind under formål med loven.
Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved
om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”,
er et sådant eksempel.
”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning,
hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer
af overførselsindkomster, til en række initiativer
som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere,
der har bidraget til satsreguleringspuljen.”
Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man
kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet
”Tilgodeser”.
fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at løn-
og prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud.
Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene,
revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene
stiger simpelthen ikke i takt med,
at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger.
Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler
til puljen i 2009:
Enlig folkepensionist 4.968 kr.
Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr.
Dagpengemodtager 7.800 kr.
Førtidspensionist 6.228 kr
Åbent brev
15.06.2009
Til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.
Vedrørende tvang mod sindslidende
I henhold til oplysning af 12. juni 2009 på DR, erfarer
LAP, at regeringen påtænker at indføre tvangsmedicinering
af sindslidende. Dette initiativ ønsker LAP at
tage klart afstand fra og protestere kraftigt imod.
Der er flere årsager til vores holdning i lAp:
For det første er LAP principielt imod al tvang inden
for psykiatrien, et emne LAP arrangerede høring om
på Christiansborg i november 2007.
For det andet er LAP i besiddelse af dokumentation for
de voldsomme adfærdsændringer, psykofarmaka kan
afstedkomme, og som i årevis er blevet holdt skjult
for befolkningen, et forhold, som LAP nu ønsker at
kaste lys over, idet at et flertal i Landsforeningen Af
Psykiatribrugere ønsker mere fokus på psykofarmakas
virkninger og bivirkninger.
For at formulere det meget enkelt, så ved vi, at hvis fru
Jensen bliver skilt og ked af det, vil hun typisk få psykofarmaka.
Hvis hun ikke kan tåle dette, vil hun typisk
bare få mere. Hvis hun ændrer adfærd og bliver underlig
i hovedet af pillerne, vil hun blive stemplet som
sindslidende. På et tidspunkt finder hun måske ud af,
at det er pillerne, der gør hende vanvittig og holder op
med at tage dem. LAP ønsker ikke, at fru Jensen skal
kunne blive afhentet i eget hjem for at blive bragt til
tvangsmedicinering, fordi hun oprindeligt bare blev
skilt, og fordi hun ikke kunne tåle pillerne.
Inden regeringen tager skridt til så dramatiske indgreb
i danskernes hverdag som afhentning på bopælen
af politiet med efterfølgende tvangsmedicinering,
vil LAP venligst henstille til sundhedsministeren at
kaste lys over, hvad der menes med sindslidende, og
formulere hvem der falder ind under denne kategori.
Vi håber meget, at sundhedsministeren vil besvare
spørgsmålene.
MeD venliG HilSen
nilS HolMQuiSt AnDerSen