Hent bladet som PDF - LAP

Af uDviklinGSkonSulent kArl BAcH JenSen
rbejde overalt i landet
eR koNtRol?
til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen
over for socialt udsatte borgere. Andre institutioner,
som samarbejder med politi, sociale og psykiatriske
myndigheder, kan ligeledes tage del i videregivelsen
af oplysninger. Hvor ombudsmanden understreger, at
udveksling af personfølsomme oplysninger kun må
finde sted på myndighedernes lederniveau, er dette
ikke en betingelse i den nye retsplejelov.
pSp samarbejdet i frederiksberg har ifølge erfaringsopsamlingen,
der er foretaget af forskere fra Sfi – Det nationale
forskningscenter for velfærd, haft følgende positive
resultater:
• Samarbejdet synliggør en udsat borgergruppes
problemer og mobiliserer myndighederne til en
tidligere og mere vedholdende indsats. Denne
styrkede indsats medvirker til forebyggelse af
borgerens sociale deroute og kriminalitet.
• Samarbejdets koordinering af viden om særligt udsatte
borgere og af myndighedernes indsatsmuligheder
danner et finmasket net omkring socialt
udsatte og medvirker derved til at samle borgere
op, der ellers har risiko for at ”falde imellem” de tre
myndigheder.
• Det, at man i operativgruppen i PSP-Frederiksberg
i fællesskab ’følger sager til dørs’ skaber både
koordinering og tilbagemelding.
• Der skabes et udvidet gensidigt kendskab til de
involverede myndigheders arbejdsområder, arbejdsformer
og lovgivningsmæssige begrænsninger.
Dette kendskab resulterer både i tværfaglig
kompetenceudvikling, og i en gensidig respekt for
hinandens arbejde, samt en fælles ansvarsfølelse i
forhold til borgersager. Samtidig medvirker samarbejdet
også til en form for intern ”vagthund”-funktion,
hvor systemfejl påpeges og søges afhjulpet.
på baggrund af erfaringerne med pSp-samarbejdet i frederiksberg
har folketinget besluttet, at der overalt i landet
fra 1. april i år skal iværksættes et tilsvarende samarbejde.
ifølge en officiel pjece 2 er formålet med pSp samarbejdet:
• at koordinere politiets, de sociale myndigheders og
psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet
skal sikre, at disse borgere får bedst mulig
hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge,
at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en
kriminel adfærd.”
• Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders
ansvarsområder, er der risiko for, at han eller
hun ikke får den nødvendige støtte. PSP-samarbejdet
er derfor målrettet borgere, der har behov for
hjælp, men som ikke falder klart ind under et myndighedsområde
som fx lovovertrædere, patienter i
psykiatrien eller brugere i socialsektoren.”
• En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den
myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt
på til at løse opgaven alene og samtidig finder det
påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er
også et gennemgående træk ved mange PSP-sager,
at der er tale om borgere, som har flere forskellige
problemer og mangler ressourcer til at samarbejde
om at forbedre deres egen situation.”
Det er politidirektøren i alle politikredse, der skal sikre,
at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Ifølge pjecen
kan lokale myndighedspersoner her drøfte og aftale
løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken
politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er
tænkt som en effektiv vej til at styrke samarbejdet
og koordinationen på tværs. Det nævnes som en forudsætning
for samarbejdet, at myndighederne kan
drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum.
Som typiske karakteristika ved målgruppen for
pSp-samarbejdet nævnes:
• Truende adfærd over for andre.
• Voldsomt udadreagerende adfærd.
• Til fare for sig selv eller andre.
• Har børn/familie, der skal have hjælp.
• Er ude i kriminalitet.
• Erkender ikke egen sygdom/sociale situation.
• Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit
eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind.
• 3. person klager over vedkommende.
• ”Usynlig” og i fare for at ”gå til” i egen lejlighed.
• Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger.
Som medlem af en følgegruppe for SFI’s forskningsprojekt
har jeg foreslået, at man spørger de borgere,
hvis forhold har været bragt op i PSP-samarbejdet,
om deres mening, når resultaterne af samarbejdet på
Frederiksberg evalueres. Da disse borgere faktisk ikke
har sagt ja til eller er blevet informeret om, at deres
forhold har været vendt på møderne, har forskerne
valgt den mulighed fra. Til gengæld har man talt med
lokale repræsentanter for LAP, der ligeledes har slået
på, at princippet ”intet om os uden os” burde gælde
i PSP-samarbejdet, således at borgeren fik ret til at
være med på møder, hvor hans/hendes sag bliver drøftet.
Ændringen af retsplejeloven peger i en helt anden
retning, og der er efter min opfattelse en åbenlys risiko
for at udsatte psykiatribrugeres retssikkerhed sættes
yderligere over styr!
1. Kortlægning af PSP-Frederiksberg – koncept, praksis, erfaring. Af: Kathrine Vitus & Agnete Aslaug Kjær. www.sfi.dk
2. PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri – inspiration til organiseringen. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regioner, KL - Kommunernes Landsforening.
medlemsbladet lap • www.lap.dk 21