- oplæg om årsager og løsninger - Cabi

More documents

Recommendations

Info

konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith. ”Rotavaccinen har vist nogle lovende resultater, men der er en vis skepsis i befolkningen, når det kommer til at vaccinere børn. Også selvom det er en god idé for deres sundhed,” siger Else Smith. Renlighed sparer milliarder Samlet vurderes mangelfuld hygiejne at koste samfundet op mod 4 mia. kroner om året. 1 At øget hygiejne fører til mindre sygefravær, er ikke en overraskende konklusion, men det er stadig et område, hvor simple tiltag kan give store effekter. Odense Kommune har f.eks. reduceret antallet af sygefraværsdage blandt kommunens 3-6-årige med 34 pct. ved at fokusere på børnenes håndhygiejne. 2 Børns fravær har en stor effekt på voksnes fravær, og der ligger således en betydelig økonomisk gevinst at hente gennem en meget enkel indsats. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen estimerer, at mellem 275.000 og 300.000 fraværsdage ville kunne spares for forældrene ved enkle indsatser, hvilket for samfundet ville betyde en gevinst på 445 mio. kr. 3 Mange infektionssygdomme, såsom forkølelse, opkast, diarré, halssygdomme osv., kan forebygges med bedre hygiejne på arbejdspladser, skoler og daginstitutioner. Det handler om at sætte fokus på hygiejnen ved f.eks. at opfordre til at vaske hænder jævnligt og ved at arbejde med renlighed i kantinerne på arbejdspladserne. Relativt simple indgreb kan gøre en stor forskel i forhold til at løfte hygiejneniveauet på en arbejdsplads, en skole eller en daginstitution. 1 Dårlig hygiejne koster sygedage, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009 2 Sygefravær reduceret med 34 pct, Magasinet Arbejdsmiljø, 2009 3 Bedre (hånd)hygiejne og økonomiske konsekvenser, Kjeld Møller Pedersen, 2007. 12 Mandagmorgen Tunge problemer kræver fleksible løsninger Muskel- og skeletsygdomme står for cirka 25 pct. af det fravær, der berettiger til sygedagpenge; de er årsag til omkring 20 pct. af førtidspensionerne, og ifølge Mandag Morgens analyse ligger muskel- og skeletbesvær bag 18 pct. af de korte sygemeldinger. 4 Indsatsen imod muskel- og skeletbesvær har stået højt på regeringens dagsorden siden 2007 og har været en del af regeringens handlingsplan for arbejdsmiljø. Et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter gav i juni 2010 deres anbefalinger om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær videre til Arbejdstilsynet. Muskel- og skeletbesvær skyldes risikofaktorer som løft og arbejdsstillinger, men også psykiske og sociale faktorer som for eksempel kulturen på arbejdspladsen. 5 Derfor er der behov for at sætte ind på de rent fysiske belastninger, men også på de psykiske. En ekspertgruppe, der stod bag rapporten ”Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdet”, kom med tre generelle anbefalinger, der kan bruges til at forebygge muskel- og skeletproblemer. Gruppen pegede på: • At der bør sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser. • At det er vigtigt, at patienter med muskel- og skeletbesvær holder sig fysisk i gang, og at arbejdet i mange tilfælde kan anses for terapeutisk. • At arbejdspladsen og arbejdsforholdene tilpasses med henblik på, at mennesker med muskel- og skeletbesvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 procents effektivitet. 6 Ny forskning har sat fokus på at den ergonomiske indsats, skal gå hånd i hånd med den fokus på arbejdsmiljøet. Psykiatrisk Center Sct. Hans lavede i 2005 en revision af deres arbejdspladsvurderingssystem, den såkaldte APV. APV’en skulle bruges mere målrettet som et redskab til at skabe bedre trivsel blandt medarbejderne og få færre arbejdsskader. Ved at udarbejde 52 forskellige APV’er til centrets cirka 1.000 medarbejdere fik centret indblik i, præcis hvor man skulle sætte ind. Der blev på den baggrund iværksat to forebyggelsesprojekter. Det ene fokuserede på medarbejdernes muskel- og skeletproblemer, og det andet fokuserede på at udvikle et sundt psykosocialt arbejdsmiljø. Resultatet har været, at antallet af arbejdsskader er faldet med 20 pct. årligt, hvilket svarer til en besparelse på 2 millioner kroner. 7 4 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008. 5 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008. 6 Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008. 7 Skræddersyet problemløsning, Magasinet arbejdsmiljø, juni 2009.
Hvordan sætter vi det korte sygefravær på dagsordenen Der er store gevinster forbundet med at forebygge korttidssygefravær – både for samfundet, virksomhederne og medarbejderne. Det forudsætter dog en fokuseret indsats, hvor man kombinerer konkrete indsatser for at øge medarbejdernes modstandskraft mod infektionssygdomme og muskel- og skeletlidelser med en mere langvarig indsats for at øge medarbejdernes psykiske velbefindende, jobglæde og trivsel på arbejdspladsen. Det lyder umiddelbart besnærende let, men det rejser også en række spørgsmål: • Hvilke rammer skal samfundet skabe for at forebygge korttidssygefravær? Den enkelte virksomhed og medarbejder kan gøre meget for at nedbringe sygefraværet. Men kan samfundet, i form af lovgiverne og arbejdsmarkedets parter, stille endnu bedre rammer til rådighed for indsatsen? • Er virksomhederne og de offentlige arbejdspladser gode nok til at sikre medarbejdernes tillid og jobglæde? Arbejdsgiverne har over en bred kam iværksat en lang række tiltag for at holde medarbejderne sunde og raske – og i arbejde. Men har der været nok opmærksomhed på, hvor vigtig dialog og gensidig tillid er for at forebygge også det korte sygefravær? • Hvordan får man en øget viden om årsagerne til det korte sygefravær? Viden er fundamentet for en strategisk indsats. Der er mange forskellige tilgange til at få mere viden, og hvordan den skal sættes i spil. Skal arbejdsgiveren have lov til at spørge ind til årsagerne til det korte sygefravær, eller er det et fundamentalt brud på privatsfæren? Skal APV’en i højere grad bruges som et strategisk værktøj? Skal en tredje aktør registrere årsager? Skal pensionskasserne spille en større rolle? • Hvilket ansvar har den enkelte medarbejder? Den enkelte medarbejder og medarbejdernes organisationer har ret til at kræve ordentlige arbejdsvilkår. Men hvilket ansvar har medarbejderne for at gøre opmærksom på, hvordan problemer kan løses tidligt, så også kort sygefravær forebygges? Hvad kan medarbejderne gøre for at passe på både sig selv og hinanden, så sygefraværet nedbringes? Oplægget har i kort form præsenteret tilgængelig viden og nye tal om årsagerne til kort sygefravær, samt en række løsningsforslag. Det er hermed stillet til rådighed for den videre debat og de bredspektrede indsatser, der skal være med til at sikre både gode arbejdsliv og hænder på arbejdsmarkedet gennem nedbringelse af det korte sygefravær. Kort sygefravær – debatoplæg om årsager og løsninger 13
Page 1 and 2: KORT SYGEFRAVÆR - oplæg om årsag
Page 3 and 4: Derfor skal vi se på kort sygefrav
Page 5 and 6: Den målrettede indsats kræver mer
Page 7 and 8: De 10 vigtigste årsager til kortti
Page 9 and 10: Sammenhæng mellem psykisk arbejdsm
Page 11: Veldokumenterede tiltag med store g

- oplæg om årsager og løsninger - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?