Neal Ashley Conrad - Forlaget Spring

selvom humoren også er kammet over, så man ligeså godt kunne gøre nar
ad den. Det er ikke noget, vi er tilbøjelige til at gøre. Men alle de store
følelseskategorier kan jo ikke tænkes væk, de er der bare, og så gælder det
om, at man prøver på at sejle igennem de høje bølger uden at synke.
Du har jo netop selv brugt de store ord på mange tidspunkter – er den
vellykkede patos, hvis en sådan overhovedet findes, betinget af en stram
form, kræver den en ewaldsk formel kølighed – at man må være nogenledes
kold for at kunne skildre sin ild – eller er det noget, som melder
sig i materialet, når man digter, at den måde man forholder sig til tab på
nødvendigvis må være via patos? Det er sådan Thomsen definerer det – at
patos kun fremkommer i forhold til noget tabt, i forhold til noget, man har
mistet eller i forhold til sorg.
- Umiddelbart tror jeg ikke bare, at patos kun gælder i forhold til noget
tabt. Patos – det kan også komme til udtryk i forhold til noget meget lykkeligt,
frydefuldt, glædeligt – jeg synes mere det hænger sammen med
udtryksformen end med indholdet af ord som sorg, glæde, død og liv, eller
hvad det nu kan være. Patos har mere at gøre med, at man er i en slags
afventende opstemthed over for, hvad det dog kan betyde, at man har
den store følelse, hvad enten det nu er glæde eller sorg. At man trækker
vejret dybt overfor døden eller livets under. At man prøver at komme på
omgangshøjde med en eller anden stor forunderlighed i det hele. Jeg tror
ikke, at patos er knyttet til noget bestemt.
Når jeg spørger til patos, skal det også ses i forhold til det samfund, vi
lever i. Selvom der er mere og mere, der bliver tilladt og det bliver stadig
sværere at chokere os…
- Men det jo i sig selv patetisk, som det hedder, men det er jo den anden
måde, man bruger ordet på
... sker der vel i højere og højere grad det, at det menneskelige følelsesliv
udgrænses, og derved får sværere og sværere ved at komme til udtryk
– med mindre det sker privat. Jeg tænker også på noget som begejstring
eller lykke, stor smerte, tab af forskellige slags. Så kan man vende det
om og sige, at det selvfølgelig er det, aviserne lever af, de lever af det
daglige mord –
- Ja, det må jo være det, patos er blevet til. Jo mere aviserne skriver om
det, jo mindre kan vi komme til udtryk med det.
Det er måske derfor patos kalder på præcision?
- Ja, det er måske derfor, det bliver attraktivt at udfolde det i et digt, som
f.eks. Søren Ulrik gør, eller hvis vi går tilbage til Ewald og de der mere
højstemte former, der har været Kingo, men også andre. Eller i den romantiske
litteratur, hvor man kan trække vejret i sproget på en lidt anden
måde end den der pludren, der kører rundt hele tiden. Og som selvfølgelig
25