DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Helen østergaard tidl. afdelingsleder og konsulent på Døvblindecentret I dag er pædagogisk massage alment anerkendt som en god aktivitet for personer som er døvblindfødte. Rundt omkring i landet bliver der holdt massagekurser for pædagoger, og massagerum er en helt naturlig del af nybyggerier til døvblindfødte. For knap 20 år så det helt anderledes ud. Da Døvblinde Nyt i 1992 bragte en omtale af hæftet ”Kroppsmassasje – hjelp til selvhjelp” var pædagogisk massage noget helt nyt, og i starten var der faktisk lidt modstand mod at bruge det til personer med medfødt døvblindhed. I starten af 1990’erne havde begrebet ”massage” en lidt mere lummer undertone, end det har i dag. Pædagoger og forældre kunne godt være i tvivl om, om det var i orden at gå så tæt på de døvblinde. Kunne de sige fra, hvis deres grænser blev overtrådt? De første år, hvor pædagogisk massage blev introduceret, var der af og til forældre med inde i massagerummet for at overvåge, at alt gik til på en ordentlig måde. Resymé: Kroppsmassasje er en kilde til kontakt med døvblindfødte eller andre mennesker på et tidlig utviklingstrinn gjennom en dialog uten ord. I kroppsmassasjen har vi et redskap til å kunne arbeide med flere aspekter ved den døvblindfødte, og nøkkelord er avspenning, velvære, nærhet, kontakt og kommunikasjon. Gjennom massasjen kan vi arbeide på å fremme kroppsbevissthet, støtte den sosiale og emosjonelle utvikling og kanskje hjelpe den døvblinde til å skape mer oversikt i en kaotisk tilværelse. Med Alt i alt var opstarten med pædagogisk massage lidt hård, men siden har det jo siden vist sig at være en rigtig god aktivitet. En aktivitet, som skaber nærvær, afslapning og nydelse for den døvblinde. Grundlæggende er massage jo en form for samspil, hvor det er vigtigt, at den, der masserer, hele tiden lytter til og reagerer på de signaler, som kommer fra den døvblinde person på briksen. På dén måde er massage kommunikation uden ord. Når man skal massere er det vigtigt at skabe og etablere en kontakt, før man får lov til at røre. Nogle gange må man begynde med en hånd eller en fod, hvis det er NORDISK VEJlEDER NR. 7: KRoppSmASSASjE HjELP TIL SELVhjELp 10 døvblindenyt nr. 02 august 2011 dér, den døvblinde person føler sig tryg ved at blive rørt. Og så må man stille og roligt arbejde sig videre derfra. Massage er et stort pædagogisk arbejde at sætte i gang, når det handler om personer med medfødt døvblindhed. Det er tidskrævende, og det kræver uddannet personale, men når det bliver gjort ordentligt, gør det altså en forskel for den døvblinde. ”Kroppsmassasje – hjelp til selvhjelp” var med til at sætte fokus på et nyt og vigtigt område inden for døvblindepædagogikken. Derfor har jeg valgt den. 1992 Af Helen østergaard/elin østli dette materialet – hefte og videobånd – ønsker vi å fortelle personale og foreldre noe om kroppsmassasje slik det noen steder blir brukt i døvblindearbeidet. Vi håper å kunne inspirere flere til å lære seg kroppsmassasje slik at det i større grad blit integrert i helhetstilbudet til døvblindfødte. Hefte og videobånd kompletterer hverandre, heftet gir de nødvendige forklaringer til videobåndet og filmen illustrerer teksten. ❚❙
DØVBLINDE Maler INDRE BILLEDER at udtrYKKe sig KreatiVt. Jeg tror, den handicappede har et rigt indre liv lige som vi andre og et specielt behov for at udtrykke sig kreativt – fordi der ikke er noget verbalt sprog. Derfor er det vigtigt, at vi der arbejder og er sammen med de handicappede åbner op til vores egen kreativitet og afprøver alle mulige og umulige udtryksformer. Først og fremmest for at opdage os selv. Det er nemlig forudsætningen for at vise og hjæ1pe andre – her den handicappede – med at opdage og finde sine specielle kreative udtryksmuligheder. Jo mere vi har kontakt til vores indre liv, vores kreative rum, vores lyst og nysgerrighed, jo bedre vil vi kunne opdage det samme hos andre. KunstteraPi. Kunstterapi handler om at genfinde den skabende kraft i os selv – og bagefter vise vejen til andre. Jeg arbejder med kunstterapi – eller indre billeder – som jeg ynder at kalde det. Sanseoplevelsen er her meget væsentlig og egner sig derfor ikke til at forklare i tørre ord. Jeg kan bedst lide at have billeder omkring mig, mens jeg fortæller, og kunne tilbyde tilhørerne at prøve selv. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre her, så I må folde antennerne ud og prøve at forestille jer, hvordan det er. Gæstelærer på ungdomshjemmet. I sommeren 93 startede jeg som ugentlig gæstelærer i værkstedet på Ungdomshjemmet for Døvblinde. Jeg har nu været der et år og har gjort mange erfaringer, som jeg har lyst til at give videre. Det var et eksperiment. Ingen vidste, om det var en god ide. Og der var da også en del sund skepsis både fra mig og fra værkstedsfolket. Kan døVblinde Male? Kan døvblinde overhovedet arbejde med billeder og farver? Er der mening i det? I dag vil jeg svare, at det i hvert fald er værd at forsøge, fordi mange, der går ind under kategorien døvblinde, har både høre- og synsrest og er i øvrigt meget stærkt sansende. Efter en hel del gange begyndte glæden at indfinde sig, og der bredte sig lige så stille en skabende atmosfære i rummet på disse male-dage. Store billeder foldede sig ud. Papirerne og troen på, at det her dur, voksede langsomt i os. den KreatiVe Proces Den kreative proces – døvblind eller ej – er fælles for os alle. Følelsesmæssigt er vi alle handicappede og har brug for hjælp til at blive mere hele. I malerværkstedet på Ungdomshjemmet skal brugerne også Af kunstterapeut Helle bendtsen Pia Haugaard Pædagog i skoleafd. for døvblindfødte børn, unge og voksne på Center for Døvblindhed og Høretab Selv om artiklen ”Døvblinde maler indre billeder” blev skrevet for næsten 20 år siden, gør den stadig indtryk og inspirerer mig. Om vi skriver 1994 eller 2011 gør faktisk ingen forskel. Når jeg læser den, får jeg billeder i mit hoved af processer og senarier, jeg har lyst til at kaste mig ud i. Jeg får lyst til at prøve mig selv af i nye kreative rammer, sammen med de døvblinde børn, jeg arbejder med. Sansning, nærvær, glæde, ligeværdighed samt kreative og følelsesmæssige udtryksmuligheder er vigtige faktorer i mødet mellem mennesker. 1994 nr. 02 august 2011 døvblindenyt 11 l
Page 1 and 2: DøvblinDe nyt Videnscenter for dø
Page 3 and 4: 11 DØVBLINDE MALER INDRE BILLEDER
Page 5 and 6: udviklingsaspekter, vi ønsker at s
Page 7 and 8: noget eller planlægge deres aktivi
Page 9: Marianne discH Faglig koordinator i
Page 13 and 14: nr. 02 august 2011 døvblindenyt 13
Page 15 and 16: inger rødbroe tidl. leder af viden
Page 17 and 18: vi ikke plejede vort ægteskab, men
Page 19 and 20: EgREbER SOM HANDICAPKulTuR Og NORMA
Page 21 and 22: 1986 997 2009 2003 1988 2001 2005 1
Page 23 and 24: erglJot rieber- MoHn seniorrådgive
Page 25 and 26: historie om ”Normaliseringens Per
Page 27 and 28: For det tredje fortællingen. Det v
Page 29 and 30: ham er musik, sang, bevægelse og l
Page 31 and 32: fælles register. Man kan sige, at
Page 33 and 34: HenriK KJederqVist Af troels Mølle
Page 35 and 36: fungeret som kontorlejemål, men da

DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?