DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

ØJEBLIKKET I muSIKALSK ImpRoVISATIoN 30 døvblindenyt nr. 02 august 2011 Følelsen har ifølge Hohr både et dynamisk og et kognitivt aspekt. Detdynamiske aspekt kalder han emotion, den kognitive sansning. Hans pointe er, at ”mennesket føler verden i interaktion med den”. Følelser repræsenterer en ”individ-iverden-erfaring”. Men følelse er også en kulturel kategori, som er et resultat af barnets socialisering. Følelse repræsenterer en ”førsymbolsk erkendelsesform som er knyttet til sensomotoriske aktiviteter og operationer”. Følelse rummer en form for sanset erkendelse. 13 Oplevelsens genstand er en scene, skriver Hohr. Det er de relationer og interaktioner et barn indgår i, der er vigtige, når vi taler om oplevelse, ikke oplevelsens ydre komponenter. Det er ikke den enkelte genstand, men det genstanden betyder ind i den sammenhæng, som er betydningsfuld for barnet. Der er tale om ”subjekt-i-verden-relationer”. 14 Analysen indebærer en bevidst erkendelse og en begrebsliggørelse, som kan være sproglig, men som også kan være en ”symbolsk formidlet erkendelsesform [...]” af musisk, billedmæssig eller bevægelsesmæssig art. 15 Det er den bevidste formulering af oplevelsen, der kaldes analyse. ”Det æstetiske repræsenterer således ikke kun en mellemstation mellem følelse og analytiske tænkning, men er en særegen erfaringsform, som er uerstattelig. Det repræsenterer helheden i oplevelsen af verden og gør, at den ikke smuldrer i usammenhængende fakta-bidder”, skriver Hohr. Det æstetiske hjælper barnet (og den voksne) med at skabe mening og sammenhæng, men det hjælper også til at kunne rumme modsætninger som eksempelvis kærlighed og had. Det vigtigste aspekt ved det æstetiske er ifølge Hohr skabelsen af ny betydning, det der er grænseoverskridende. Hohrs beskrivelse af det æstetiske synes at pege frem mod de samme indsigter, som også Bråtens og Sterns forskning repræsenterer. Det at skabe ny betydning hænger sammen med levede følelsesmæssige erfaringer med at være ”individ-i-verden” og med at kunne indgå i ”subjekt-iverden-relationer”. Det er netop her, jeg mener, at Cathrines improvisatoriske samspil med børnene er banebrydende. Det, som i Cathrines samspil med børnene typisk starter som ”individ-iverden-erfaringer”, udvikler sig over tid gennem de otte til ti seancer med Cathrine til oplevelse af at indgå i en ”subjekt-i-verden relation” med Cathrine. I nogle tilfælde udvikles det videre til et bevidst formsprog af analytisk karakter. Der skabes fælles mening gennem en bevidst udvikling af et formsprog. Mening ”Mening er noe som kontinuerlig skapes og genereres i sosiale relasjoner og samspill hvor barnet er en aktiv bidragsyter”, skriver den norske psykolog Per Lorentzen. Det, barnet oplever som meningsfuldt, oplever det ifølge Lorentzen dialogisk, fordi det meningsfulde skabes i samspil og gennem kommunikativ udveksling med andre. Meningen ligger ikke fast, men ændres hele tiden i løbet af samspillet. Meningsdannelsen Samspill mellom to personer fordrer nyskaping, improvisasjon og kreativitet. Samspillet utgjør et ”miljø”, hvor deltakerne kan foreslå nye muligheter for hverandre og vise hverandre nye handlingsalternativer” PER lORENTzEN ”gjenskapes og endres innenfor barnets relasjoner og samhandlinger med andre”. Mening skabes først, når den voksne reagerer umiddelbart og direkte på barnets handlinger og ytringer på en måde, så samhandlingen udstrækkes i tid. ”Samspill mellom to personer fordrer nyskaping, improvisasjon og kreativitet. Samspillet utgjør et ”miljø”, hvor deltakerne kan foreslå nye muligheter for hverandre og vise hverandre nye handlingsalternativer”, skriver Per Lorentzen. Den mening, der skabes i mødet mellem Cathrine og børnene, handler både om æstetik i Hohrs forstand og æstesi i Jon-Roar Bjørkvolds forstand. Men det handler også om altercentrisk intersubjektivitet, som Bråten beskriver det og om nuets øjeblik i Daniel Sterns forstand. Som Heerup fornemmer stenen, fornemmer barnet, hvordan Cathrine fortolker dets udtryk. Hendes tolkning af barnet gør dets emotionelle udtryk mere bevidst for det selv og giver det mulighed for dels at forudgribe tolkningen, dels at justere den på en måde, som føjer nye klange til det allerede etablerede
fælles register. Man kan sige, at den måde Cathrine synger (joiker) barnet på, er det kunstværk barnet møder, som bekræfter dets egen eksistens. HVad Kan Vi lÆre af disse øJebliKKe i PraKsis? Det er klart, at vi må overveje rammerne for, at disse særlige øjeblikke kan opstå. Hvad er det, der skal til, for at noget sådant kan ske? Hvordan kan vi tilrettelægge samværet og agere i samspillet, så barnet får en chance for at få ”individ-i-verden”-erfaringer, og hvordan kan vi videreudvikle samspillet, så barnet også får adgang til den fællesskabsfølelse, der ligger i en ”subjekt-iverden”-relation? Hvordan kan vi sammen med barnet udvikle et fælles sprog, som bevidstgør de indsigter, vi skaber sammen? Per Lorentzen opfordrer os til at tage udgangspunkt i barnets projekt, i det der allerede er vigtigt for det. I hans tilgang ligger også Bråtens altercentriske princip gemt der, hvor imitation udvikler sig til cirkulære og foregribende responser på hinandens udspil. Disse foregribelser kræver indlevelse i hinandens verden og er derfor af en anden natur end simpel imitation. Men de kræver også viden, engagement og det at have noget på hjerte. Det er vel det, Cathrines samspil med børnene viser: At møder kun er mulige, der hvor vi hver især har noget på hjerte, som vi gerne vil dele med andre, og der hvor vi inkluderer det, den anden kommer med, som en del af de forhandlinger, der skal føre frem til det fælles projekt. Det betyder i praksis, at der skal skydes et ekstra led ind før møde og handleplansarbejde. Der skal skabes et rum for sansemæssige og følelsesmæssige oplevelser, for ”individ-i-verden”-erfaringer og ”subjekt-i-verden”-relationer, før forhandlinger om form og indhold kan begynde. Det er det vi beskriver som det, at Cathrine søger at skabe betydning i nuet, uden på forhånd at have sikkerhed for, at det kan føre frem til en fælles oplevelse af mening og betydning. ❚❙ noter 1 Tekstfragment vist ved en ophængning af Henry Heerups værker på Heerupmuseet i Rødovre den 21-10-04. 2 Stein Bråten: Altercentric child. Theory Forum symposium in Oslo, Oct. 3-5 2004. J.F. Stein Bråten: Modelmakt og altersentriske spedbarn. Essays on dialogue in Infant and Adult. Sigma, Bergen 2000. 3 Stein Bråten: Modelmakt og altersentriske spedbarn. Essays on dialogue in Infant and Adult. Sigma, Bergen 2000:14. 4 Stephen N. Malloch (Macarthur Auditory Research Centre Sydney, University of Western Sydney Macarthur, Australia): Mothers and infants and communicative musicality. In: Musicæ Scientiæ. Rhythm, Musical Narrative, and Origins of Human Communication. The Journal of the European Society for the Cognitive Sciences of Music. Special Issue 1999-2000. 5 Marc Wittmann og Ernst Pöppel (Institute of Medical Psychology, Ludwig-Maximilians Universität Mün- chen, Germany): Temporal mechanisms of the brain as fundamentals of communication – with special reference to music perception and performance. In: Musicæ Scientiæ. Rhythm, Musical Narrative, and Origins of Human Communication. The Journal of the European Society for the Cognitive Sciences of Music. Special Issue 1999-2000. 6 Ibid: 46. 7 Ibid: IX. 8 Daniel N. Stern: Applying developmental and neuroscience findings on othercentered perticipation to the process of change in psychotherapy. Theory Forum symposium in Oslo, oct 3-5 2004. 9 Den anden skaber resonans i mig, genlyder i mig. 10 Daniel N. Stern: Applying developmental and neuroscience findings on othercentered perticipation to the process of change in psychotherapy. Theory Forum symposium in Oslo, oct 3-5 2004. 2005 11 Daniel N. Stern: The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life. W.W. Norton and Company. New York, Londan 2004. 12 Hansbjörg Hohr og Kristian Pedersen: Perspektiver på æstetiske læreprocesser. Dansklærerforeningens Forlag, Viborg 1996:16-17. 13 Ibid:18-19. 14 Ibid:20. 15 Ibid:20. Per Lorentzen: fra tilskuer til deltaker. universitetsforlaget, Oslo, 2004 nr. 02 august 2011 døvblindenyt 31
Page 1 and 2: DøvblinDe nyt Videnscenter for dø
Page 3 and 4: 11 DØVBLINDE MALER INDRE BILLEDER
Page 5 and 6: udviklingsaspekter, vi ønsker at s
Page 7 and 8: noget eller planlægge deres aktivi
Page 9 and 10: Marianne discH Faglig koordinator i
Page 11 and 12: DØVBLINDE Maler INDRE BILLEDER at
Page 13 and 14: nr. 02 august 2011 døvblindenyt 13
Page 15 and 16: inger rødbroe tidl. leder af viden
Page 17 and 18: vi ikke plejede vort ægteskab, men
Page 19 and 20: EgREbER SOM HANDICAPKulTuR Og NORMA
Page 21 and 22: 1986 997 2009 2003 1988 2001 2005 1
Page 23 and 24: erglJot rieber- MoHn seniorrådgive
Page 25 and 26: historie om ”Normaliseringens Per
Page 27 and 28: For det tredje fortællingen. Det v
Page 29: ham er musik, sang, bevægelse og l
Page 33 and 34: HenriK KJederqVist Af troels Mølle
Page 35 and 36: fungeret som kontorlejemål, men da

DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?