DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen
DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen
DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
UDVIKLINGSPROGRAM<br />
for DØVBLINDE<br />
BØRN<br />
6 døvblinde<strong>nyt</strong> nr. 02 august 2011<br />
” Som ”undervisere” er<br />
det vor første opgave<br />
at give disse børn mulighed<br />
for at danne<br />
sig en forestilling om<br />
verden omkring dem.<br />
Dette er afgørende,<br />
hvis det døvblinde<br />
barn skal opbygge<br />
tilstrækkelig basal sikkerhed,<br />
for hvis verden<br />
forbliver uforudsigelig<br />
for barnet, vil den<br />
virke uindbydende og<br />
skræmmende. Denne<br />
sikkerhed og forudsigelighed<br />
er også nødvendig<br />
for at barnet kan<br />
tilegne sig en form for<br />
kommunikation.<br />
l<br />
være udfordrende for det døvblinde<br />
barn; hvis ikke kan det let miste interessen<br />
for den omgivende verden<br />
og glide tilbage i stereotyp adfærd.<br />
Udvikling af kommunikation<br />
kræver i sig selv et element af udfordring.<br />
I situationer som er blevet alt<br />
for velkendte for barnet, behøver det<br />
ikke længere at kommunikere.<br />
udViKlingsstadier<br />
Lige som hos ikke-handicappede<br />
børn gennemgår døvblinde børn tre<br />
stadier i udviklingen af opmærksomhed<br />
over for omverdenen, og<br />
udviklingen af færdigheder i selvhjælp<br />
og kommunikation. Disse tre<br />
stadier er:<br />
Resonans – Her udfører barnet<br />
de forskellige aktiviteter, som den<br />
voksne gør sammen med det. Barnet<br />
er imidlertid nærmest ikke klar over<br />
dem, og når det ikke ”tages med gennem”<br />
en aktivitet, er det passivt eller<br />
stereotypt. Alt hvad det gør, er at<br />
give ”genlyd”; svar på hvad der gøres<br />
med det. På dette trin må undervisningen<br />
være meget praktisk anlagt.<br />
Co-aktive bevægelser – På stadiet<br />
med co-aktive bevægelser bliver<br />
barnet efterhånden mere bevidst<br />
om de ting det gør med den voksne,<br />
og begynder at tage aktiv del i disse<br />
aktiviteter. Det er vigtigt at barnet<br />
til stadighed tilskyndes til at gøre<br />
dette.<br />
Imitation – Efter co-aktive bevægelser<br />
nærmer vi os imitation, et<br />
trin som mange døvblinde kun når<br />
med stort besvær, men som er yderst<br />
vigtigt for barnets videre udvikling.<br />
På dette trin gøres tingene ikke længere<br />
sammen, men efter hinanden.<br />
Først gør barnet noget og den voksne<br />
imiterer det, eller omvendt.<br />
Det er vigtigt at være opmærksom<br />
på, på hvilket trin barnet be-<br />
finder sig, og at overveje om det skal<br />
udfordres til at komme videre til<br />
næste trin.<br />
KoMMuniKation<br />
Når det lykkedes at skabe en god<br />
dagsrytme med aktiviteter, som det<br />
døvblinde barn er interesseret i, og<br />
der er skabt struktur i barnets verden<br />
ved struktur af rum, tid og personer,<br />
så har vi skabt betingelser for<br />
at barnet kan danne ”ideer”. Det vil<br />
forudse situationer, som det tror vil<br />
komme som det næste (og som det<br />
kan lide) og det vil udtrykke denne<br />
forventning gennem ”signal adfærd”<br />
eller krops-sprog så som at strække<br />
armene for at blive løftet op, stå ved<br />
et bord for at få noget at drikke eller<br />
trække én hen til kagedåsen.<br />
Dette trin med signaladfærd er<br />
det første mål for udvikling af kommunikation,<br />
og det er helt afgørende<br />
at disse tidligere signaler tolkes af<br />
den voksne, så barnet lærer, at dets<br />
signaler kan fremkalde et svar.<br />
Når signal adfærden begynder,<br />
opstår behovet for at ”give ting et<br />
navn”. Her kan vi igen dele op i en<br />
række trin; processen er dog forskellig<br />
for hvert barn.<br />
billeder<br />
Når det drejer sig om børn med nogen<br />
synsrest, begynder vi så tidligt<br />
som muligt at tegne billeder af ting,<br />
som supplement til tegnene. Denne<br />
proces vil normalt starte med at<br />
tegne kendte, konkrete ting, som<br />
barnet bruger i sin kommunikation<br />
for tiden. Mange røde-hunde-handicappede<br />
børn er meget interesserede<br />
i lys og kan let gøres interesserede i<br />
tegning, farver og farvelægning.<br />
Vi ser ofte at vi kan fange deres opmærksomhed<br />
ved at tegne ting med<br />
filtpenne. Selv for børn som er alvorligt<br />
synsmæssigt handicappede, synes<br />
det stadig som om synet er deres<br />
vigtigste sans. Når børn begynder<br />
at forstå tegninger, kan vi begynde<br />
at tegne aktiviteterne før vi udfører<br />
dem. Dette er det første trin i udviklingen<br />
af et tegnet program for aktiviteter<br />
i løbet af en dag eller uge.<br />
Børnene lærer selv at bruge tegningerne<br />
eller kortene til at udtrykke