DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

28 døvblindenyt nr. 02 august 2011 Min krop er for mig så langt fra kun et brudstykke af rummet; der ville tværtimod ikke være noget rum for mig, hvis jeg ikke havde en krop.” MERlAu-PONTy ØJEBLIKKET I muSIKALSK ImpRoVISATIoN at det er et neurobiologisk prædetermineret tempo, som kommer i spil, når musikere spiller sammen. Dette gør, at musikerne kan koordinere deres individuelle musikalske ”ure” og derved synkronisere deres bidrag i den musikalske frembringelse. Det mærkes straks, hvis en musiker spiller i et blot ubetydeligt forskelligt tempo fra de andre musikeres. Det fører til æstetisk ubehag. Den generelle tidsmæssige mekanisme i hjernen har altså konsekvenser for musikkens – og også poesiens – æstetik. Musikkens tidsmæssige karakteristika er rytme og tempo. Rytme konstituerer den perceptuelle gestalt, gennem hvilken vi kan foregribe, hvad der skal ske og hvornår. Timing i form af tidsmæssig præcision og synkronisering er alt afgørende for, at musikalske samspil kan lykkes 5 . Både rytme og timing opleves ikke alene hjernemæssigt, men også kropsligt og emotionelt. KroP Kroppen er der fra begyndelsen – forud for ordene. Den franske filosof Merlau-Ponty taler om den levede krop. Kroppen er sansende, kroppen handler og bliver bevidst om, at ”jeg kan”. Bevidsthed og krop er to sider af samme sag. Merlau-Ponty skriver: 6 ”Min krop er for mig så langt fra kun et brudstykke af rummet; der ville tværtimod ikke være noget rum for mig, hvis jeg ikke havde en krop.” Vi har oplevet den Anden kropsligt, før tale og sprog bliver en del af erkendelsen. Ud fra denne forståelse tydeliggøres det, at menneskes medfødte rytmiske puls og de emotionelle og relationelle elementer, der ligger i en musisk tilgang til kommunikation og samspil ikke alene er et fænomen knyttet til hjernemæssige strukturer men til det, Merleau- Ponty kalder vores prærefleksive cogito – det vil sige enheden af krop, verden, sprog og bevidsthed. ”I synet, hørelsen og motorikken er der en bevidsthed, der er min og dog ikke min. Vi er ”eksisteret”, før vi kan udtrykke det refleksivt; vi er talt af vores egen stemme, før vi kan tænke på, hvad vi skal sige”, 7 skriver han. HVad gør MennesKet MennesKeligt? Heller ikke den norske professor Jon-Roar Bjørkvold mener, at det er ordet, der alene gør mennesket menneskeligt, men at det, der kommer før ordet har en basal og fundamental betydning: lydene, lugtene, bevægelserne, formerne, farverne etc. For
ham er musik, sang, bevægelse og leg facetter af én og samme hjernemæssige og kropslige erfaring. Denne vor tidligste erfaring er sanseligt, socialt og emotionelt funderet. Når vi er sammen og oplever sammen, f.eks. gennem dans og kropslig udfoldelse, kan der opstå øjeblikke af det, Bjørkvold kalder æstesi. Æstesi er en almen tilstand, som vi må komme i for at være åbne for kommunikation. Æstesi er en form for ”renselse” i selve skabelsesakten. Kommer du i en tilstand af æstesi, bryder du grænser. Så sker der noget, som ikke var der før. Der opstår en form for ligeværd. Æstesi er en besjælingstilstand, en tilstand hvor du er i stand til at skabe. Æstesi handler om det «at opleve at ville tilhøre livet». Der, hvor der opstår øjeblikke af æstesi i Cathrine Lervigs samspil med de i projektet involverede børn, er det umiddelbart synligt. Det træder frem som det, den amerikanske psykolog Daniel Stern kalder «The present moment». tHe Present MoMent Daniel Stern skriver i sin nye bog om ”The present moment” – nuets øjeblik – som er øjeblikke af møder mellem mennesker. 8 Det er øjeblikke, som er præget af gensidig deltagelse. Det er øjeblikke i hvilke begge parter i samspillet er ”andre-centreret”. De kreerer i dette for begge parter særlige øjeblik en fælles erfaring. 9 Det kan dreje sig om sekunder, der pludselig står frem som noget særligt, og som åbner op for en fælles erfaring. Denne erfaring, som er en resonanserfaring, der spejler den Anden, udvider det intersubjektive felt og åbner op for nye muligheder for fælles udforskning. Hvor et sådant øjeblik opstår, sker der et kvalitativt spring i den intersubjektive udveksling, hvilket betyder, at der sker en gennemgribende ændring af samspillet. Der opstår noget, som ikke var der før. 10 Det, Stern taler om, er de øjeblikke i vores dagligdag, som frem- står for os som bevidste og vigtige. Disse særlige øjeblikke handler om vores levede erfaringer her og nu. De handler om de øjeblikke, vi deler med et andet menneske, og som vi umiddelbart oplever som noget særligt og skelsættende. 11 Måske er der et sammenfald i det, Stern kalder ”the present moment” og det, Bjørkvold kalder æstesi. Det er med hensyn til dette projekts indhold de øjeblikke i Cathrines samspil med de involverede børn, hvor man kan se et kvalitativt spring i opmærksomhed og en ny gensidighed skabt gennem gensidig intonation og improvisation. Hjernemæssigt starter vi relationen i det limbiske system, men vi er forskellige, siger Bjørkvold. Nogle udvikler en sensitivitet for farver, nogle for form eller taktile kvaliteter, andre er hypersensitive – så meget at det kan blive et handicap. Når man vil finde indgangsnøglen til et menneske gælder ingen tekniske fif. Med et lidt ændret Grundtvigcitat præciserer Bjørkvold det: ”Menneske først – og så pædagog”. Med det mener han, at man må bruge sig selv som menneske i forhold til den Anden, før alle de professionelle metoder og overvejelser kommer ind. Det er vel også det forhold, som både Bråten og Stern kredser om, når de taler om det altercentriske princip og om nuets øjeblik – begge dele set som intersubjektive forhold. Det er vigtigt at forstå, at hver gang vi forstår noget mere i forhold til den Anden, er det en berigelse af os, siger Bjørkvold. Når Cathrine eksempelvis forstår noget mere i sit samspil med et af børnene i projektet, er det Cathrine, der beriges, ligesom hun bliver beriget i selve samspillet. Skal vi forstå det, Bjørkvold siger, betyder det, at når vi som professionelle bliver dygtigere hen ad vejen er det altså, fordi det enkelte menneske med funktionsnedsættelse, som vi samspiller med, er en ressourceperson, som (på altercentrisk vis) giver os noget i samspillet, som får os til at opleve, at vi ved noget nyt. Det er på den I synet, hørelsen og motorikken er der en bevidsthed, der er min og dog ikke min. Vi er ”eksisteret”, før vi kan udtrykke det refleksivt; vi er talt af vores egen stemme, før vi kan tænke på, hvad vi skal sige” MERlAu-PONTy måde, vi kan forstå et begreb som ligeværdighed. Det, Bjørkvold ser i det her aktuelle projekt, er at Cathrine i sin måde at synge på bryder alle musikalske regler ved at inkludere de lyde og bevægelser, barnet kommer med i sine udspil. Derved udviser hun et mod og en åbenhed, det mod og den åbenhed, der skal til for at ændre noget. Det, Bjørkvold vil pointere, er, at mod og generøsitet hører sammen. Generøsitet er vel også det, der opstår i ”the present moment”, hvor vi alter-centrisk er rettet mod den anden i det levede øjeblik, hvor vi med den norske forsker Hansbjörg Hohrs ord ”føler verden i interaktion med den”. at føle Verden i interaKtion Med den Hansbjörg Hohr ser det æstetiske som udtryk for oplevelser, hvor den mest grundlæggende og omfattende erfaringsform er følelsen. 12 Ifølge Hohr indebærer det æstetiske tre erfaringsformer: følelse, oplevelse og analyse. nr. 02 august 2011 døvblindenyt 29
Page 1 and 2: DøvblinDe nyt Videnscenter for dø
Page 3 and 4: 11 DØVBLINDE MALER INDRE BILLEDER
Page 5 and 6: udviklingsaspekter, vi ønsker at s
Page 7 and 8: noget eller planlægge deres aktivi
Page 9 and 10: Marianne discH Faglig koordinator i
Page 11 and 12: DØVBLINDE Maler INDRE BILLEDER at
Page 13 and 14: nr. 02 august 2011 døvblindenyt 13
Page 15 and 16: inger rødbroe tidl. leder af viden
Page 17 and 18: vi ikke plejede vort ægteskab, men
Page 19 and 20: EgREbER SOM HANDICAPKulTuR Og NORMA
Page 21 and 22: 1986 997 2009 2003 1988 2001 2005 1
Page 23 and 24: erglJot rieber- MoHn seniorrådgive
Page 25 and 26: historie om ”Normaliseringens Per
Page 27: For det tredje fortællingen. Det v
Page 31 and 32: fælles register. Man kan sige, at
Page 33 and 34: HenriK KJederqVist Af troels Mølle
Page 35 and 36: fungeret som kontorlejemål, men da

DøvblinDe nyt - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?