Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

det er blevet et idéforum. Bestyrelsen har ansat en fælleskoordinator og administrator,
som tager sig af den daglige administration og økonomi.
Der er tale om en omdefinering af brugerstyret, som fordrer større økonomiske
ressourcer end tidligere, fordi der i højere grad er tale om ansatte til
at udføre væsentlige funktioner i Netværkstedet. Ikke alene til fælleskoordinator
og administrator, men også til udviklingen af de enkelte projekter.
Erfaringerne fra og metoder i processen
Den proces, Netværkstedet har gennemlevet, er først og fremmest et produkt
af en række forskellige personers, brugeres og menneskers engagement
omkring Netværkstedet. Men det har også drejet sig om nogle metoder.
For det første kan man sige, at dialog og mødevirksomhed blandt brugerne
har været en gennemgående metode i udviklingen af stedet. Selv om der har
været rejst kritik af fællesmøderne, har de været centrale for opretholdelsen
af den dialog mellem brugerne, som hele tiden har været vigtig for bevarelsen
af brugerstyret. Fællesmøderne er løbende blevet suppleret med andre
mødeformer som fx seminarer, hvor store dele af brugergruppen har afsat
tid, energi og engagement til at diskutere stedets forhold og udvikling.
For det andet har “trior and error” været en metode, som har kendetegnet
stedet. Brugerstyret eller brugerne har i mange tilfælde ikke været afklaret
med, hvordan man skulle takle problemstillinger og konflikter, men har ikke
været bange for at kaste sig ud i det. Der har været taget beslutninger,
hvor man ikke har gennemtænkt alt i detaljer eller været helt klar over konsekvenserne.
Men det har ikke ført til handlingslammelse. Der er mange
ting, som er blevet afprøvet, og hvor brugergruppen er blevet klogere.
En tredje metode er anvendelsen af eksterne konsulenter. To gange i processen
har brugerstyret anvendt udefra kommende konsulenter. De eksterne
konsulenter er blevet anvendt i situationer, hvor brugerstyret ikke selv har
kunnet løse problemerne eller har vurderet, at det ville være frugtbart med
en udefra, som belyste problemstillingen og kom med løsningsforslag.
En fjerde metode, som har været en del af projektet, har været kontakten til
baggrundsgruppen. Til projektet “Det samarbejdende netværk” har der været
tilknyttet en baggrundsgruppe med en række faglige kompetente personer
fra Københavns og Frederiksberg Kommuner og fra psykiatrien. Der
har løbende igennem processen været afholdt møder med baggrundsgruppen,
hvor den er blevet informeret om udviklingen på stedet og de initiativer,
som har været forestående. Baggrundsgruppen har i den forbindelse
været sparringspartner, og som personer kommende udefra med indsigt i og
interesse for området kommet med deres synspunkter på de fremlagte problemstillinger.
13