Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

En anden måde at skabe større aktivitet på er også at stille forskellige værkstedsfaciliteter
til rådighed for de brugere, som har – eller kan udvikle ressourcer
til at kunne mere end deltage i “kaffedrikning” og det sociale samvær.
Disse aktiviteter skaber rammerne for, at de enkelte personer kan være sammen
med andre og udvikle sig sammen med andre.
Det er i balancen mellem de enkelte personers sårbarhed og ressourcer og
karakteren af og kravene til de enkelte aktiviteter, det metodiske og pædagogiske
arbejde i værestedsarbejdet ligger. Når der er tale om en balance, er
det netop, fordi for store krav til den enkelte person kan føles som nederlag,
mens for små krav kan føles nedværdigende.
4.3 Fra være- og aktivitetssted til arbejdsmarkedet
Nogle være- og aktivitetssteder er gået skridtet videre og arbejder med skiftende
held målrettet med at skabe jobmuligheder på det ordinære arbejdsmarked.
Det drejer sig typisk om job på særlige vilkår i form af skånejob og
fleksjob med offentlige tilskud.
Et gennemgående træk er, at det såvel i forhold til brugerne som i forhold til
virksomhederne kræver en målrettet indsats for, at det skal lykkes. I forhold
til brugerne kræver det en længere forberedelsesperiode, hvor man bl.a. skal
arbejde med at styrke brugernes selvopfattelse og forberede dem på mødet
med realiteterne på arbejdspladsen.
Hvad angår virksomhederne, skal der ligeledes en målrettet indsats til for at
få dem til at forstå betydningen af at skabe plads til sindslidende medarbejdere
og udvikle job på vilkår, som kan bestrides af sindslidende.
4.4 Fra aktivitetssted til udviklingssted
Nogle væresteder lægger i deres målsætning vægt på, at stedet ikke kun skal
være et aktivitetssted, men på sigt skal arbejde sig hen imod at være et udviklingssted.
Udviklingsperspektivet har såvel et brugeraspekt som et organisatorisk
aspekt. Det vil sige såvel et perspektiv for det enkelte individ som
for de rammer, som individerne indgår i. Det vil sige stedet og organiseringen
af stedet.
Individperspektivet tænkes ind som et element i recovery, hvor det bærende
princip er, at den enkelte bruger får det bedre som en følge af den aktive
deltagelse i aktiviteter og deltagelse i udviklingen af stedet. Det vigtige er,
at aktiviteterne og dens enkeltes deltagelse er med til at sætte nogle processer
i gang, som giver grobund for et samvær og engagement, som den en-
33